Leverandørerne klager for et godt ord. Sådan har frustrationen lydt det sidste års tid fra danske indkøbere og KL. Men så skal de bare kigge over på den anden side af sundet. I Sverige blev der sidste år indgivet 3.154 klager mod 181 i Danmark.

”Jeg synes bare, at det her er med til at vise, at området for offentlig-privat samarbejde stadigvæk er præget af myter i Danmark. Spørgsmålet er, om det her med, at leverandører klager, reelt er et problem eller mere et opfattet problem,” siger Marie Louise Løvengreen Ramussen, chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv.

Regeringen bebuder i sin OPS-strategi fra januar i år en lovændring, der skal sikre, at Klagenævnet for Udbud kun fokuserer på grove overtrædelser. Marie Louise Løvengreen Rasmussen opfordrer til at indsamle mere dokumentation fra udlandet, før man skrider til stramninger af klagereglerne.

De markante forskelle mellem antallet af klager i Sverige og Danmark er påfaldende, mener Ole Helby Petersen, der forsker i offentlig konkurrenceudsættelse ved AKF. 

”Det er tankevækkende i forhold til debatten i Danmark om, hvor mange klager der er, og diskussionen om vi nu skal ændre på de her klageregler, som i virkeligheden er ret nye,” siger han.

Ser man på antallet af udbud annonceret i EU, så ligger de to lande helt på linje med hinanden med lidt over 4.000 udbud i 2009, viser tal fra Udbudsvagten. Kommunen er ikke bekendt med antal nationale udbud i Sverige. 

Dialog til forskel

Erhvervsorganistionen Svenskt Näringsliv har ikke en entydig forklaring på de mange klager i Sverige, men peger på, at Sverige har en mere detaljeret lovgivning på udbudsområdet end Danmark, og at det ikke koster noget at indgive en klage. I Danmark koster det 4.000 kroner. Desuden mener hun, at indkøberne i Sverige laver alt for mange fodfejl. Her kan en væsentlig forskel fra Danmark spille ind. Mens danske indkøbere og leverandører taler forholdsvis meget sammen, så er der stort set ingen dialog i Sverige.

”Hvis du laver bedre research og har en dialog med markedet, så vil du ramme mere plet i dine spørgsmål, og firmaerne forstår bedre dine spørgsmål. Jeg er faktisk sikker på, at mere dialog ville betyde færre klager,” siger Birgitta Laurent, der er organisationens ekspert på offentlig konkurrence.

Den forskel er også bemærket i IKA, Foreningen af offentlige indkøbere. Bestyrelsesmedlem og indkøber i Haderslev Brith Fendinge Christiansen har holdt et indlæg til et arrangement i Sverige.

”Jeg fortalte, at det var en god idé med dialog, inden man går i udbud, og fortalte, hvordan vi gjorde det. De forstod mig slet ikke. De troede, jeg var skør,” siger hun efterfulgt af et grin.

Hun mener, at forholdet mellem leverandører og indkøbere er betydeligt bedre i Danmark, og mener, at den hidtidige leverandørkritik særligt har rettet sig mod bestemte brancher. Hun efterspørger derfor ikke en ændring af reglerne som sådan, men blot mere selvkritik blandt nogle leverandører.