Roklubber, ridecentre og lokale museer skal i højere grad til at finde andre kautionister, når de skal udvide med en ekstra stald eller bygge nyt tag. Kommunerne har nemlig selv så lidt overskud i økonomien, at der skal overordentligt gode argumenter til for at lokke en garanti ud af dem.

”Vi vil stille meget få af den type garantier fremadrettet,” forklarer Susanne Onstrop, finanschef i Slagelse.

Årsagen er, at kommunen ikke har ledig låneramme, og det betyder, at Slagelse selv skulle deponere et tilsvarende beløb, som fagudvalgene skal finde inden for egen budgetramme. I dag har blandt andre KFUM og Magleby Forsamlingshus en garanti fra kommunen.

Kommunen har gennemgået regnskaberne for 2009 og fundet frem til, at kommunerne har garantier for knap 100 milliarder kroner. Kautioner til denne type formål udgør dog kun en meget lille del af beløbet. For eksempel får de lokale foreningstiltag omkring 14 millioner i Slagelse, hvis man inddrager den lokale efterskole og idrætshal, mens kommunens garantiforpligtelser i alt løber op i 1,4 milliard kroner ved slutningen af året 2009.

Men for en lokal forening kan stramningerne komme til at gøre ondt. I Odder kan det slet ikke betale sig at udforme en ansøgning, som situationen er lige nu.

”I de senere år har vi gjort det til et princip, at vi kun giver kommunalgaranti i de tilfælde, hvor det ikke påvirker vores egen låneramme,” forklarer 1. viceborgmester Sanne Rubinke (SF), der også er medlem af økonomiudvalget i Odder.

Mindre lokale øjne

KL forventer da også helt generelt, at der vil ske et fald i garantier, som retter sig mod de lokale foreninger og fritidstilbud.

”I takt med at den kommunale likviditet er faldet temmelig meget i løbet af de sidste to år, så vil jeg tro, at kommunerne i øjeblikket vil være noget tilbageholdende i forhold til at gå ind og give en sådan garanti. Simpelthen fordi det koster penge op af kassen,” forklarer fuldmægtig Anders Windinge.

Garantier til de helt store millionposter som forsyningsselskaber vil ikke tilsvarende blive ramt af dårlig økonomi. Her har kommunerne en særlig låneadgang, og derfor tvinger det ikke kommunerne til at nedprioritere andre områder. Også de større kommuner mindsker lysten til at støtte meget lokale initiativer.

”Min vurdering er i hvert fald, at vi er mere restriktive i dag end i de gamle kommuner. Der var man tættere på en række aktiviteter og havde måske et lidt bredere syn på det, end vi har i den nye kommune,” siger borgmesteren i Vejen, Egon Fræhr (V).

Stort efterslæb for idræt

Formanden for DGI, Søren Møller, genkender problemstillingen allerede i dag, og han er bekymret ved udviklingen.

”Vi har et kæmpe efterslæb på idrætsområdet – man anslår mellem fire og seks milliarder på renovering af idrætsfaciliteter, fordi meget er fra 70’erne, så der er virkelig brug for investeringer,” forklarer Søren Møller.

Han foreslår som en løsningsmodel, at kommunerne i højere grad overlader driften til offentlig-private partnerskaber.

Det sker kun sjældent, at kommuner må indfri deres garantier, men det har blandt andre Aalborg oplevet. Senest ved beslutningen om lukningen af Tivoli Karolinelund i oktober i år. Rådmand i Aalborg Mariann Nørgaard (V) mener, at der kan være god fornuft i at give en bankgaranti, for eksempel inden for forsyningsområdet, men er mere skeptisk over for brugen af bankgarantier ved lokale kultur- og fritidstilbud.

”Når vi er ude i de mere risikobetonede projekter, så er det lidt et spil for galleriet, og så kan man lige så godt give de penge som tilskud, så der er mere åbenhed omkring det,” siger Mariann Nørgaard.

Hun understreger, at der skal tages konkret stilling fra sag til sag, men oplever at ting kan blive pakket ind i bankgarantier, selv om kommunen godt kan se, at økonomien er meget skrantende i en forening.  

Langt hovedparten af kommunernes hæftelser går da også til boligselskaber og forsyningsvirksomheder.