Fælles selskab eller samlet koncern?
Fælles selskab eller samlet koncern?
Det første og mest afgørende valg i forbindelse med en fusion er at lægge sig fast på, hvilke opgaver man ønsker at basere sit samarbejde på. Er det udelukkende et samarbejde om forskellige dele af serviceopgaverne, eller vil man også have et fælles eje til forsyningsnettet. I det første tilfælde bliver spørgsmålet, om der skal etableres et fælles datterselskab, et såkaldt serviceselskab, eller etableres en simpel fælles forsyningskoncern.
Det vil fortsat give plads til, at de forskellige kommuner kan fastholde deres egne takster og deres eget serviceniveau.
”Selve ledningsnettet ligger jo i vandselskaberne. Så syv selskaber kan godt have hvert deres ledningsnet og fastsætte hver deres priser. Samtidig kan de oprette et fællesejet serviceselskab, så man her kan pulje opgaverne og høste de effektiviseringsmuligheder, der klart ligger på området,” siger Rikke Søgaard Berth, advokat i advokatfirmaet Horten med speciale i forsyningsret og kommunalt ejede selskaber.
Hvis man derimod vil gå hele vejen og smelte alle selskabernes opgaver sammen i en samlet koncern med fælleseje, så får man en mere retlinet organisation. Til gengæld må den enkelte kommune afgive mulighed for selvstændigt at kunne fastsætte takster, serviceniveau og investeringer.
Det har man valgt på Fyn, hvor Odenses VandCenter Syd og Nordfyns Spildevand er ved at være i mål med en egentlig fusion af de to selskaber.
”Det har taget rigtig lang tid. Noget, der ligner tre år. Det lå mellem parterne klart fra starten af, at vi ville have en ren fusion, uden at der var penge iblandt os. Så vi skulle have et samlet selskab med ensartede takster fra dag et. Men det, der endte med at tage rigtig lang tid, var at finde ud af, hvordan aktiefordelingen skulle være i det nye selskab,” siger Anders Bækgaard, direktør for VandCenter Syd.
Politisk forsigtighed
Udfordringen bestod primært i at finde den rette model for at beregne aktiefordelingen mellem de to kommunale ejere. Det endte med, at Odense ejer 89 procent af det nye selskab og Nordfyn 11 procent.
”Det kunne spores i forsigtigheden fra begge sider. For hvad er selskabet værd om for eksempel 20–30 år. For man kommer simpelthen ikke frem til ét tal, man bare kan sætte to streger under og sige, at det er den rigtige fordeling. Til sidst må politikerne tage en dyb indånding og beslutte, hvad de vil lægge sig fast på,” siger Anders Bækgaard.
Fusionen på Fyn var mellem et stort selskab, VandCenter Syd, og et lille, Nordfyns Forsyning. Særligt når en fusion gør en part til mindretalsaktionær, er det vigtigt at sikre en beskyttelse af mindretallets rettigheder. Man vil for eksempel kunne løbe ind i udfordringer om, hvordan man sikrer en rimelig fordeling af fremtidige investeringer, hvilket serviceniveau der skal opretholdes, og ikke mindst hvordan den enkelte kommunes spildevandsplan sikres bedst muligt.
”Det er på den måde i høj grad et spørgsmål, om, hvor meget indflydelse man som kommune er villig til at afgive. Især som mindretalsaktionær,” siger Pernille Aagaard Truelsen fra advokatfirmaet Energi & Miljø.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.