Kommunen.dk
MENU

’Fædrehoteller’ dræner kassen

Enlige fædre på samme adresse er en meget populær måde at snyde sig til ekstra kontanter på. Den økonomiske afmatning gør, at kommunerne bør være ekstra opmærksomme på de såkaldte ’fædrehoteller’.

’Fædrehoteller’ dræner kassen

Enlige fædre på samme adresse er en meget populær måde at snyde sig til ekstra kontanter på. Den økonomiske afmatning gør, at kommunerne bør være ekstra opmærksomme på de såkaldte ’fædrehoteller’.

En enkelt adresse med 20 fædre er det vildeste, som Hans Erik Kristensen har oplevet. Han arbejder nu som specialist i Fredericias kontrolgruppe, og siden 1996 har han arbejdet med at fange svindlere på fiktive adresser.

Han fortæller, at ’fædrehoteller’ er et meget udbredt fænomen, og med den økonomiske nedgang prøver flere lykken med dækadresser.

”Vi oplever flere nye, der forsøger. Når krisen begynder at kradse, så oplever flere, at de ikke kan bibeholde den levestandard, som de har opbygget, og så finder man alternative måder at skaffe penge på,” forklarer Hans Erik Kristensen.

Florerer overalt

I Fredericia er man efter mange års erfaring også blevet markant bedre til at fange fuskerne, og allerede når folk flytter folkeregisteradresse, er man opmærksom på, om der i forvejen bor flere enlige fædre på adressen. Derfor fanger kommunen også en betydeligt større andel.

Peter Møller er leder af kontrolenheden i Ishøj, og han peger netop på kommunernes øgede fokus som en af grundene til, at ’fædrehotellerne’ har fået sværere betingelser. 

Men de florerer alligevel overalt i meget udbredt grad, og de nedadgående konjunkturer øger faren for flere kriminelle lykkeriddere.

”Det hænger helt klart sammen. Når der er en økonomisk krise af en art, så får vi flere kunder i butikken, fordi så begynder folk at tænke kreativt,” siger Peter Møller, der mener, at det også gælder for andre former for socialt bedrageri end lige fædre på dækadresser.

Peter Møller vurderer, at fædrenes fiktive adresser kan indbringe en familie op mod 7000-8000 kroner ekstra om måneden. Mange familiers økonomi ender derfor med at være afhængige af de ulovlige penge.

Ofte ser kontrolmedarbejderne da også, at det er de samme familier, der igen og igen bliver snuppet med fiktive adresser.

Ungdomsboliger hitter

I Skive oplever man, at ungdomsboliger er særligt velegnede for bedragerne. For det første er de billige i husleje, og det øger naturligt gevinsten. Desuden er huslejen ofte inklusive forbrug, og det vanskeliggør væsentligt kommunens mulighed for at se, om forbruget på adressen svarer nogenlunde til antallet af personer på bopælen.

For mange er fædrehotellerne da også et af de mest oplagte valg, når de ønsker at bedrage kommunen. Beth Tolstrup er faglig koordinator i Odense, og hun forklarer udbredelsen med letheden ved at snyde.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR