Den politiske debat rykker over på Facebook, når borgere og politikere svarer på hinandens opslag i lokale, borgerdrevne bygrupper.

Her findes opslag fra en borger, der ikke kan finde sin kat, én vil vide, hvornår Bilka lukker, én informerer om fartkontrol, en undrer sig over en udrykning ved banegården, og én leder efter byens bedste frisør.

Selvom det ofte er borger-til-borger-kontakt, der foregår i grupperne, havner samtalen også på det, der rører sig i lokalpolitik. Og så ser byrådsmedlemmer og lokalpolitikere deres snit til at involvere sig.

- Det er en offentlighed, hvor rammen er, at borgeren kan sætte en debat. Man kan møde hinanden i en debat og bidrage med fakta. Hvis en borger kritiserer eller undrer sig over en beslutning, kan man fortælle baggrunden. Der er ikke andre steder, det kan opstå, forklarer Michael Perch (S), der er byrådsmedlem i Næstved, formand for omsorgs- og forebyggelsesudvalget og medlem af Facebook-gruppen ‘4700 alt er tilladt’, der har cirka 54.000 medlemmer.

Facebook-demokratiet
Grupperne er en slags online forsamlingshus, siger chefforsker og docent i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jakob Linaa.

Ikke sådan et forsamlingshus, hvor alle lytter til en tale i salen, men et forsamlingshus, hvor folk sidder ved små borde og laver forskellige ting. Nogle går rundt i salen, andre spiller dart, nogle laver noget tredje, og nogle gange sker der noget fælles. Måske er det bankospil.

- Det er ikke én offentlighed, men flere deloffentligheder, og de kan godt være interessante. Nogle gange forbinder de små deloffentligheder sig til de store offentligheder, når der lige pludselig er en eller anden subgruppe, der diskuterer noget, der så kommer på dagsordenen. Andre gange er de små deloffentligheder helt afsondrede, forklarer han med henvisning til, at de fleste opslag handler om de ting, der sker i borgerens nærområde, ligegyldigt om det er vejarbejde eller weekendens kulturbegivenhed.

Det kan også være, at en borger brokker sig over servicen på den lokale tankstation eller lægger et billede op af sin baby med udslæt for at få bud på, hvad det skyldes.

- Ja, man kan skrive hvad som helst i sådan en gruppe, men når der er 37.000 borgere et sted, er det både fristende for politikere at kommunikere med dem, og de kan heller ikke være bekendt ikke at holde øje. Det er arrogant, hvis de ikke holder øje - og dumt, for der kan være tendenser, man opdager i de her grupper, og det er ikke alle, der skriver i grupperne, der er kværulanter. Der er også borgere, der har noget vigtigt at sige, siger Jakob Linaa.

- Politikerne er nødt til at forholde sig til, at de her grupper eksisterer, ligesom de er nødt til at forholde sig til, hvis der står 2.000 mennesker og demonstrerer uden for rådhuset.

Tastaturkrigerne
Flere byrådsmedlemmer landet over er jævnligt aktive i grupperne og forholder sig til, hvad der bliver skrevet og debatteret derinde.

For eksempel Charlotte Broman Mølbæk, der er byrådsmedlem for SF i Randers og formand for socialudvalget. Hun har tidligere brugt gruppen ‘Facebook Randers’ aktivt, men har trukket sig lidt og slår blandt andet ikke længere selv opslag op derinde.

- Det handler om, at jeg gerne vil respektere det forum og ikke plastre det til i politisk reklame. Sådan er der også andre politikere, der gør i Randers, siger hun.

- Nogle gange kan gruppen også være et sjovt inferno at bevæge sig ind i. Det sker tit, at der kommer de 20 sædvanlige krigere og går amok. Det er jo et vilkår ved at være på Facebook, men det kan sluge al tiden og ødelægge en god debat.

Hun henviser til dengang hun var nyvalgt, og man debatterede skolestrukturen i kommunen. Det var også der, hendes parti måtte lave retningslinjer for, hvordan de var synlige i ‘Facebook Randers’.

- Det var hektiske tider, og der måtte vi afgrænse os selv. Efterfølgende har jeg lagt mærke til, at der har været modstand fra folk derinde, når politikere har promoveret sig meget med egne læserbreve eller andet, forklarer Charlotte Broman Mølbæk.

Derfor svarer hun ofte kun på opslag, hvis hun bliver tagget af en borger. Ellers smutter hun over i gruppen ‘Randers diskuterer politik’, hvor det ifølge hende er mere legalt at smide sine budskaber op. Men hun vil langt hellere bruge de brede Facebook-grupper til at diskutere med borgerne, forklarer hun.

Digitalt borgermøde
I modsætning til Charlotte Broman Mølbæk fornemmer Michael Perch (S), at borgerne i Næstved synes godt om politikernes indblanding i gruppen ‘4700 alt er tilladt’. Men han oplever også en hårfin grænse for, hvornår man skal blande sig.

- Man skal lige huske, at det er mig, der træder et skridt nærmere borgeren. Borgeren har ikke kaldt på mig. Jeg kan lade være med at hugge til og i stedet stille spørgsmål og afsøge, hvor borgeren er henne i forhold til at tage en snak med mig, siger han.

Han holder øje med ‘4700 alt er tilladt’ og kommenterer på debatter, hvis det er politisk relateret til noget, han har med at gøre eller er et direkte spørgsmål til ham. Han kan også finde på selv at skrive eller dele et opslag derinde, hvis han mener, at det har en bred relevans. Han bidrager typisk med viden til baggrunden for en politisk beslutning eller til en diskussion med borgere.

- Det er to vinkler, jeg synes er vigtige, og de kan kombineres rigtig fint sådan et sted. Det er jo lidt ligesom et digitalt borgermøde, hvor man lynhurtigt kan blive inviteret ind i en debat, siger Michael Perch.

Er man først aktiv i grupperne på den måde, vurderer han også, at borgerne har en forventning om, at man svarer, når man bliver spurgt.

- Det er et ansvar, man beder om, så det skal man være klar over, når man går ind i det. Hvis man vælger at sige A, så er der også nogle borgere, der siger B for én en gang imellem, siger han.

Man kan hurtigt få budskaber ud og besvare spørgsmål - men så skal man også være lynhurtig. For Michael selv kan der godt gå et par timer, før han tjekker Facebook.

- Nogle gange er jeg simpelthen nødt til at skrive, hvad jeg lige var i gang med for at retfærdiggøre det. Det sker jo ikke på mail, for hvis man er to dage om at svare på en mail, synes folk det er meget rimeligt. Men man skal ikke være to dage om at svare på en tråd inde på ‘4700 alt er tilladt’.

Folkestemningen
Byrådsmedlemmerne vurderer, at bygrupperne er et godt værktøj i den politiske debat, fordi man så hurtigt og bredt kan komme i kontakt med hinanden, og fordi borgeren kan henvende sig direkte til en politiker. Det er hurtigt, det er nemt, det er ligetil.

Det gælder også i Holbæk, hvor Morten Bjørn Nielsen (V) holder øje med gruppen ‘Politik i Holbæk’, som minder om ‘Randers diskuterer politik’. Gruppen har et politisk fokus og er derfor også mindre i omfang med cirka 3.000 medlemmer. Derinde går det ofte ud på at forsvare sig selv og sin politik, forklarer han.

- Man kan kalde det en form for forsvarsgruppe. Man kan risikere, at nogen har taget et screendump i 2017 og nu spørger, hvorfor man ikke har gjort noget ved det. Der er mange af mine kolleger, der ikke gider det, men vi kommer ikke udenom, at så snart der er valgkamp, er vi nødt til at være aktive derinde, siger Morten Bjørn Nielsen.

Faktatjek er nøgleordet. Det kan også både Charlotte Broman Mølbæk og Michael Perch genkende. Alle kommenterer de oftest på opslag, hvor de kan bidrage med viden, baggrundsinformation og fakta om, hvordan virkeligheden forholder sig, hvis en borger for eksempel brokker sig over nedskæringer, skolestruktur eller en ændring på børneområdet.

- Inde på ‘Facebook Randers’ kan du få et klart billede af, hvad folkestemningen omkring et emne er. Hvordan har man det egentlig med flygtningespørgsmålet? Hvad synes man egentlig om byudviklingen? Noget, der altid er sjovt at følge, er, når borgere diskuterer parkering, siger Charlotte Broman Mølbæk.

- Man kan også se bredden, om det er de sædvanlige, der debatterer, eller om der er flere, end der plejer. Jeg synes faktisk, der er mange, som giver deres mening tilkende derinde. Så det vil være fjollet at lade være med at tjekke.

I ‘Politik i Holbæk’ diskuterer borgere og politikere for tiden biogas, og det får nogle til at trække sig fra debatten, vurderer Morten Bjørn Nielsen.

Men det er forkert at tie, når man er i modvind, mener Charlotte Broman Mølbæk.

- Helt personligt synes jeg, at det er en tøsedrenge-indstilling at lave flyverskjul på nogle politiske sager, hvis man kan mærke, at der er modvind. Derfor stiller jeg også af princip op til interviews, til debat og til møder. Det samme gælder på Facebook, siger hun.

Demokratisk motor
Bygrupperne på Facebook gavner lokaldemokratiet, hvis man spørger byrådsmedlemmerne. I hvert fald når debatterne holdes i en ordentlig tone.

Ifølge Jakob Linaa behøver man ikke frygte, at debatten på Facebook bliver ensidig. Det var værre, dengang der var et firebladssystem. Nu ser vi meget mere nuanceret information online, lyder det fra ham.

Men samtidig censurerer Facebook det, vi lægger op, og har en algoritmisk styring af, hvad vi ser, som handler om Facebooks evne til at tjene penge, forklarer han.

- På sin vis er det berigende for demokratiet, fordi borgere og politikere nemmere kommer i dialog med hinanden end i de traditionelle medier. Men på den anden side synes jeg, at det er uheldigt, at en kommunal debat i Holbæks, Randers’ eller Næstveds politiske offentlighed kommer til at ligge i hænderne på et medie ejet af amerikanske kapitalinteresser og underlagt amerikanske kodekser for, hvad man kan og ikke kan skrive. Det synes jeg, er et problem, siger han.

- På sin vis er det en mere åben offentlighed, men den er også mere styret og lettere at manipulere.

I Næstved forklarer Michael Perch, at gruppen har nogen politisk indflydelse, men at der også er mange mennesker i ‘4700 alt er tilladt’, som ikke er aktive. Der er også byrådsmedlemmer, der ikke er aktive, nævner de tre medlemmer af byrådene.

- Alle politikere læser, hvad der står derinde, selvom de ikke skriver noget og siger det modsatte, fordi der er så mange medlemmer. Du kan fandme tro, at de læser, hvad der står derinde. De ved godt, at mange har en mening om tingene og kommer ud med den der, siger Morten Bjørn Nielsen.

- Jeg ved, at de selvfølgelig sidder og holder øje med, hvad der sker. Specielt yngre byrådsmedlemmer fra bestemte partier holder øje, hvorimod en masse ældre politikere slet ikke er på Facebook og også er helt ligeglade, siger også Jakob Linaa.

De tre kan alle huske, at borgerdrevne debatter i henholdsvis ‘Facebook Randers’, ‘4700 alt er tilladt’ og ‘Politik i Holbæk’ er blevet noteret og taget videre i den politiske proces. For eksempel modstanden mod biogasanlæg i Holbæk, nævner Morten Bjørn Nielsen.

På den måde er funktionen også omvendt: Borgerne kan bringe viden til politikernes bord via debatten i bygrupper på Facebook.

- Gruppen har meget større indflydelse, end man regner med. Nu har man endelig fundet et sted, hvor man kan debattere, og der kan være 70, der skriver om noget, de er uenige om. Når vi holder et byrådsmøde, kommer der syv. Fem af dem er partisoldater, én er journalist, og så sidder der én, der er gået forkert, siger Morten Bjørn Nielsen.