Fabrin siger farvel til morgenvækning
Fabrin siger farvel til morgenvækning
et er en afklaret Erik Fabrin, der i dag overlader formandsposten i KL til Jan Trøjborg (S). Nu glæder han sig over at have været den, som stod i spidsen efter reformen.
”Det er et fantastisk spændende job, og det har det jo været i helt ekstrem grad i de sidste fire år. Almindelige danskere siger, at vi er i år 2010. Vi kommunale folk er i år fire - efter reformens gennemførelse,” siger Erik Fabrin.
Han beskriver perioden som udfordrende og inspirerende og fremhæver det gode, tætte samarbejde med kollegaer i kommunerne og i KL. En af de helt store opgaver har været salget af de seks kommunale selskaber, blandt andet KMD. En opgave, der efter Erik Fabrins mening blev løst på bedste vis.
”Det er alle sammen virksomheder, som jeg virkelig holder af, og som har tjent kommunedanmark fremragende. Det at skille sig af med dem og få det gjort på en ordentlig måde for kommunerne, virksomhederne og medarbejderne har været en fantastisk opgave,” siger han.
De årlige økonomiforhandlinger har dog været det sværeste. Dels at få afklaret kommunernes krav og ønsker, dels at gennemføre selv forhandlingerne og dels at få kommunernes accept efterfølgende.
”En aftale er jo kun noget værd, hvis den bliver opfyldt af kommunerne. Hele det set-up fylder rigtig, rigtig meget i KL-formandens regi, og det har været den største udfordring,” siger Erik Fabrin.
Nu hviler den opgave på den nye formands skuldre, og med den titel samtidig bevågenheden fra medierne. Erik Fabrin kommer ikke til at savne morgenvækning klokken seks.
”Jeg glæder mig til, at det ikke lige er mig hver dag,” siger han med et smil.
At dette samtidigt betyder en mere tilbagetrukket position i KL, tager han afslappet.
”Jeg er ikke skruet sådan sammen, at jeg behøver det der kick eller magtens adrenalinskud. Men det har været rigtig spændende,” slutter han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.