Onsdag eftermiddag brænder det pludselig på. Rapporten til næste dag er ikke færdig. Chefen må derfor bede sine økonomer om at tage aftenkaffen på kontoret. Og det er de akademiske medarbejdere forpligtede til ude i kommunerne. 

Det skyldes en overenskomstmæssig aftale om rådighedsforpligtelse, der betyder, at medarbejderne kan forpligtes til indtil 35 timers merarbejde per kvartal. 

Aftalen tolkes dog meget forskelligt fra forvaltning til forvaltning i kommunerne. Opgøret er udeblevet om, hvor langt kommunerne kan gå med at presse medarbejderne til at arbejde ekstra. Et opgør der nu synes uundgåeligt.

Skarp reaktion

I København får medarbejderne et rådighedstillæg på mellem 2700 og 4100 kroner om måneden for at stå til rådighed.

Nu har økonomiforvaltningen i kommunen imidlertid fundet ud af, at man bør kunne hive nogle ekstra mandskabstimer ud på den konto og på den måde spare penge. Som det står beskrevet i Københavns budgetforlig:

”Parterne er enige om at udnytte rådighedsforpligtigelsen for AC'ere bedre end det sker i dag.”

Ved den bedre udnyttelse af medarbejderne håber man i København at kunne spare 5,1 millioner kroner i 2010, 7,7 millioner kroner i 2011 og 10,2 millioner kroner i 2012.

I DJØF har man reageret skarpt over for udmeldingerne fra København, og derfor har foreningen taget kontakt til kommunen.

”Sådan som vi kunne høre det, så forudså vi, at man gennem den her beslutning ville udnytte rådighedsforpligtelsen i strid med reglerne,” siger forhandlingsdirektør John Wæver fra DJØF om baggrunden for deres kraftige reaktion over for kommunen.

Gevinsten forsvinder

Økonomiforvaltningen i København regner tilsyneladende også med en hel del mere arbejde fra medarbejdernes side. I et budgetnotat udregner kommunen, at man de næste tre år vil kunne spare, hvad der svarer til godt 17 medarbejdere.

Mads Udby Olesen er fællestillidsrepræsentant for de 300 akademikere i Økonomiforvaltningen. Han frygter, at den nuværende fleksibilitet bliver ødelagt, hvis man indfører et rigidt system.

”Så kan det godt være, at direktionerne netto får et par timer mere ud per medarbejder per kvartal, men den gevinst sætter man til fulde til i mindre fleksibilitet og større behov for ledelsens indblanding i den enkeltes tilrettelæggelse af arbejdsdagen. 

Husk på, at merarbejde med den nye ordning skal pålægges fra chefens side som modsætning til, at vi i dag er fleksible af os selv. Det hele risikerer at forsvinde i bureaukrati og trakasserier,” siger Mads Udby Olesen.

DJØF finder det meget problematisk, at kommunen ser ud til på forhånd at indkalkulere permanent merarbejde. Af reglen fremgår det eksplicit, at der ikke må være tale om en systematisk forlængelse af kontortiden.

”Reglen er ikke tænkt på en måde, så man helt konsekvent skal udnytte den i hvert kvartal. Den er tænkt som brugt i spidsbelastningssituationer,” siger John Wæver og nævner som eksempel økonomimedarbejderen, der kan få ekstra travlt i forbindelse med budgetforhandlinger.

I øjeblikket foregår der drøftelser mellem DJØF, Magisterforeningen og Københavns Kommune. Ledere af forvaltninger i øvrige kommuner vil formentlig nøje følge resultaterne af de igangværende forhandlinger. Man kunne forestille sig, at andre ledere gerne fulgte i sporene af København med tanke på, at også de kan spare penge på flere arbejdstimer fra medarbejderne. 

I DJØF har man ikke tænkt sig blot at læne sig tilbage. 

”Vi ser ret alvorligt på den her situation. Det er jo ikke normalt, at vi sætter os ned og skriver et brev til administrerende direktører for at gøre dem opmærksom på, at de bør tænke sig en ekstra gang om, så de ikke kommer i karambolage med de gældende regler,” siger John Wæver.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den administrerende direktør i Økonomiforvaltningen i København.