Offentlige indkøbere skal uden at ryste på hånden kunne påføre hovedentreprenører et socialt kædeansvar, når de tildeler dem kontrakter på offentlige opgaver.

Det er blandt de ændringer, som udvalget for det indre marked i Europa-Parlamentet stemte igennem i december måned, hvor udvalgsbehandlingen af udbudsdirektivet blev afsluttet.

- Det som vi i parlamentet har lagt for dagen er, at medlemslandene rent faktisk har mulighed for at få strammet op i forhold til underentreprenører, der ikke gider betale overenskomstmæssig løn, siger europa-parlamentariker Christel Schaldemose (S).

Fjerner usikkerhed
Socialt kædeansvar bliver ikke et obligatorisk krav, men reglen skal fjerne enhver juridisk tvivl om lovligheden af at indføre socialt kædeansvar. I marts måned vil der blive stemt om det samlede forslag for revideringer af Udbudsdirektivet, når hele forsamlingen mødes i Strasbourg. Herefter starter forhandlingen med Ministerrådet.

Mange af ændringerne har karakter af præciseringer på områder, hvor der ikke tidligere har været regulering, og hvor mange indkøbere derfor har været i tvivl om retsstillingen, forklarer professor og udbudsekspert Michael Steinicke fra Aarhus Universitet.

- En af de nye ting er, at når man vurderer den økonomiske værdi, så har man fremover mulighed for at beregne de her livscyklusomkostninger. Tidligere har det været lidt uklart, om man kunne gøre det, så det er nye tanker med klar fokus på bæredygtighed, fortæller han.

Kamp med Ministerrådet
Livscyklusomkostninger kan være et lavere energiforbrug, færre udgifter til bortanskaffelse, en længere levetid for produktet eller for eksempel et sundere arbejdsmiljø på grund af færre kemikalier i produkterne og dermed færre sygedage, skriver Miljøstyrelsen.

Christel Schaldemose er ikke sikker på, hvor let de nye sociale og grønne tiltag vil glide igennem Ministerrådet.

- Det er ikke sikkert, at Ministerrådet har de samme interesser som Europa-Parlamentet. For på kort sigt kan de her klausuler betyde, at det bliver dyrere, og står man og skal have et årsbudget til at hænge sammen, så er det ikke nødvendigvis i deres interesse. Så jeg er spændt på forhandlingerne, siger Christel Schaldemose, der henviser til, at det offentlige indkøb udgør omkring 18 procent af BNP i EU.

Rigide regler 
I forhold til det nuværende oplæg får offentlige myndigheder desuden styrkede muligheder for at frasortere virksomheder, som ikke efterlever nationale krav inden for områder som social-, miljø- og arbejdslovgivningen.

Michael Steinicke fremhæver samtidigt, at der er lagt op til at indføre et helt selvstændigt kapitel i udbudsdirektivet for særlige tjenesteydelser, såsom social- og sundhedsvæsenet, religiøse ydelser og kulturtjenester.

Offentlige myndigheder får mulighed for i langt højere grad selv at tilrettelægge og designe denne type udbud, så længe principperne omkring ligebehandling og gennemsigtighed bliver overholdt.

- Man går væk fra det meget rigide system, som man har skabt omkring de almindelige udbudsprocedurer, og det er jo et klart signal om, at det hele ikke er marked og ren og skær konkurrence, men at der er nogle blødere emner, som godt kan få en anden prioritet end tidligere, siger Michael Steinicke.

Derimod peger intet på, at de nuværende tærskelværdier for, hvornår der skal gennemføres et EU-udbud, ændres af betydning.