Oplysningskampagner, workshops, informationsseminarer på skolerne, konferencer, møder og temauger kommer der ikke til at mangle.

Men skal EU’s fattigdomsår blive til mere end fine ord, skal der også sættes lokale initiativer i gang for lokale penge.

 For det er ikke bugnende pengekasser, der tegner EU's fattigdomsår 2010, som officielt blev skudt i gang 21. januar i Madrid. Cirka 125 millioner kr. har EU sat af. Og heraf går kun en meget lille del til konkrete projekter i medlemslandene. Lidt over en million kr. i Danmarks tilfælde, der bliver spædet op med tre millioner fra regeringen. Og det er ikke meget til at tackle store sociale problemer.

”Vi ved godt, at vi ikke kommer til at afskaffe fattigdom med det her år. Men vi håber, vi kan gøre flere opmærksomme på problemet,” siger Anne Degrand Guillaud, som er leder af EU-Kommissionens task force for fattigdomsåret.

Derfor er det også op til folk på lokalt plan og i organisationerne at få året til at handle om mere end bare at hænge fine plakater op og dele brochurer ud, lyder det fra Anna Drozd. Hun er ansvarlig for fattigdomsåret hos storbynetværket Eurocities, hvor danske kommuner som København, Aalborg og Århus er repræsenteret.

 Til at kickstarte året har de derfor valgt at få lavet undersøgelser, der giver bedre indsigt i de særlige udfordringer for byernes fattige. De viser blandt andet, at der ud over de gængse fattigdomsproblemstillinger også skal fokuseres på ting som digital eksklusion, der hægter folk uden adgang til ny teknologi af store dele af samfundet. Og på mobilitetsproblemer, hvor folk i sociale boligområder eller i udkanten af byerne bliver afskåret, hvis de ikke har råd til bil, fordi deres områder meget ofte bliver underprioriteret, når de offentlige trafikruter planlægges.

”Det gør det svært for folk at få børnene i skole og børnehave og selv komme på arbejde,” siger Anna Drozd.

Eurocities afholder i løbet af året fire konferencer, der sætter fokus specifikt på børnefattigdom, helbredsulighed, fattige områder og langtidsledighed, og håber på at få skabt konklusioner og best practice-vejledninger, som på sigt kan tænkes at blive implementeret på EU-plan, hvilket man før har haft held til.

”Kommissionen er meget interesseret i de lokale myndigheder, fordi de arbejder med de meget synlige konsekvenser af fattigdom,” siger Anna Drozd.