Diskussioner om EU reduceres ofte til for og imod fællesskabet, og det er et stort demokratisk problem. Sådan lyder det på Agora, hvor mange af debattørerne efterlyser langt mere debat om den politiske substans i EU.

Heriblandt folketingspolitiker og EU-ordfører Pia Adel-steen fra Dansk Folkeparti.

- Når vi har folketingsvalg eller kommunalvalg, så diskuterer vi de enkelte politiske emner, ældrepleje, folkeskole, den økonomiske situation – når vi diskuterer EU, ja så er det hele EU, skriver hun.

Carsten Cederholm, projektleder i Hillerød Kommune er enig.

- Når EU er til debat i medierne handler det stort set altid om teknokratiske forhold, men aldrig om politik, som er relevant for folks hverdag, pointerer han.

Carsten Cederholm nævner, at det gerne bliver diskuteret, hvor meget magt de enkelte EU-organer skal have, og om vi skal være med i Euroen, mens der er tavst om emner som, hvor meget vi i Europa skal stille af krav til kvalitet og dyrevelfærd, eller om ytringsfriheden skal vægtes højere end producenters mulighed for at beskytte deres produkter.

For eller imod EU

Det traditionelle for-eller-imod perspektiv blokerer for en mere levende debat, mener udviklingsordfører for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.

- Når man hele tiden skal forholde sig til den institutionelle konstruktion, er det vanskeligt at diskutere det politiske indhold. Det svarer lidt til, hvis vi dagligt skulle forholde os til Folketingets indretning i stedet for at debattere de lovforslag, der er under behandling i folketingssalen.

Ifølge flere af Agoras debattører hænger en stor del af ansvaret for den utilnærmelige debat om EU på de danske politikere og medier. Simon Kratholm Ankjærgaard, partner i Quote Kommunikation, skriver for eksempel, at det er et spørgsmål om nogle politikeres berøringsangst eller frygt for at tackle den store EU-skeptiske del af den danske vælgerskare.

- Jeg savner, at danske politikere på begge sider, både tilhængerne og skeptikerne, lader EU fylde lige så meget i de politiske debatter, som lovgivningen har konsekvenser for den almindelige dansker, skriver han og pointerer, at politikere og pressen skal prioritere EU-debatten i langt højere grad, hvis danskerne skal forstå og få et ‘naturligt’ forhold til EU. Men det kræver, at politikere ser ud over frygten for at miste vælgere, og pressen skal se ud over frygten for at miste læsere/lyttere/seere. På den måde kan vi måske komme ud over udfordringen med at diskutere EU på en saglig, sober og ikke-skinger måde.

Fej for egen dør

Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) mener dog, at Simon Kratholm Ankjærgaard overser, at dette ikke skyldes uvilje fra politikere og medier, men derimod er en nærmest logisk konsekvens af, at EU er unødigt udemokratisk og utilnærmelig for den danske befolkning.

- Netop derfor er det forkert konstant at anfægte, at folk forholder sig til EU på distance. Man burde snarere anfægte, at EU insisterer på at tages som nærhed, når det er på distance. Det er i Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, fejlen ligger.

Ifølge Morten Messer-
schmidt må EU gribe i egen barm, hvis man vil ændre på den folkelige forankring. Han foreslår blandt andet at nedlægge EU-Parlamentet og lade de nationale parlamenter varetage den opgave, lade Ministerrådet være den
egentlige lovgiver sammen med de nationale parlamenter og lade Kommissionen være en ren embedsmandsenhed, mens initiativretten overdrages til Rådet.

Når dette er sagt, så henviser Morten Messerschmidt til, at den danske befolkning faktisk har en ganske høj valgdeltagelse sammenlignet med de andre EU-lande. Og der er da også masser af EU-relaterede historier i medierne, pointerer udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen for Venstre. De er bare ikke på forsiderne.

Ser man på debatten på Agora, så synes interessen også at være til stede. Dette spørgsmål blev nemlig den mest læste Agora-debat i 2012 med mere end 2.300 klik.