Tør du tage kampen? Har du røv nok i bukserne?

Mattias Tesfaye bruger gerne maleriske udtryk, når han fortæller om sine politiske ideer om at få ændret på den offentlige sektor. En sektor, som han mener bliver mere og mere svækket af dokumentationskrav og politikere, der ikke er modige nok til at vise tillid.

- Alle borgmestre bør ligesom Ninna (Thomsen (SF), red.) turde rejse sig og sige: Jeg fjerner jeres PDA, for jeg stoler på jer. Men I skal bare vide, at hvis I røvrender mig, så bliver I sparket ud over kommunegrænsen, siger han med en begejstret henvisning til, hvordan eks-partifællen Ninna Thomsen som sundhedsborgmester har ændret på det københavnske plejesystem.

Før skulle nærmest alt registreres på små lommecomputere. Nu beror plejen langt mere på de ansattes faglige vurdering. Men hvis de bliver opdaget i ikke at levere, ryger de ud på røv og albuer. Et modigt valg, som vil vise sig at være den helt rigtige måde at gøre det på, mener Mattias Tesfaye.

- Politikere tørrer ikke selv røven på fru Hansen, men har ansvaret for, at der bliver tørret røv på fru Hansen. Derfor opbygger de selvfølgelig et system, der sikrer, at fru Hansen får tørret røv. Spørgsmålet er bare, hvem der skal garantere, at det sker. Skal det garanteres ved at tage stikprøveforsøg, ved at alt skal registreres, eller ved at en leder har ansvaret – spørger han med et skælmsk smil, inden han som i en trosbekendelse får fremlagt en politisk vision:

- Jeg tror på, at fagligheden og kærligheden til faget er lige så stærk som kærligheden til penge. Hvis vi får lidt mere i løn, løber vi gerne lidt stærkere. Jeg tror, at sygeplejerskernes, social- og sundhedshjælpernes og skolelærernes kærlighed til deres fag i kombination med en økonomisk gulerod er vejen til at drive den offentlige sektor bedst. Derfor bør det være en socialdemokratisk kerneopgave at gøre det på den måde.

Fra næstformand til murer

Det seneste år har mildt sagt været en stor omvæltning for Mattias Tesfaye. Fra at være næstformand tæt på topfigurerne i SF til at være murer på et amagerkansk tag og menigt medlem hos Socialdemokraterne. Alligevel er han langtfra forsvundet fra den offentlige debat.

I slutningen af august udgav han bogen ’Kloge Hænder’, som med en blanding af statistikker og billeder fra hverdagen beretter, hvordan der er for meget prestige i længerevarende uddannelser, hvordan Danmark er ved at udvikle sig til et U-Land uden middelklassejobs, og ikke mindst hvordan det offentlige bliver drevet som en DJØF-maskine uden tanke for de ansattes evner.

Sidstnævnte er ifølge Mattias Tesfaye en del af det onde, der hedder New Public Management. Et onde, der har skævvredet vores samfundsmodel.

- Det er en ledelsesopgave i alle organisationer at veje faglighederne af mod hinanden. Vi (murerne, red.) kan jo ikke bare bygge et hus fuldstændig henover hovedet på ingeniørerne. Der skal flere rationaler til. Men min påstand er, at vi er ude af balance i afvejninger af faglighed. Ser man på kommunen, så er der kun én form for rationalitet, og det er DJØF-rationalet med at måle alting op og planlægge ud fra det, siger Mattias Tesfaye.

Markedet som tjener

Ideen om, at New Public Management må dø som styresystem, er folkelig, mener Tesfaye.

- Det er kun de mest forbenede, nyliberale ideologer, der holder fast i det, siger han.

Alligevel er han ikke sen til at rose modellen for den effektivitet, den har fået indført i den offentlige sektor.

- Den tog hele tjenestemandsvældet og sparkede det af bordet: Alle de der stiger med, at når du har været her to år, så stiger du automatisk et løntrin, og at man kan se på din anciennitet, hvor du er i ledelseshierarkiet, siger Mattias Tesfaye, som gerne bruger politibetjentene fra Olsen-Banden til at illustrere, hvor håbløst ineffektivt systemet førhen var.

- Man kan bare se, hvorfor det var, at en mand som Mogens Glistrup kunne få så stort et gennembrud. Det var jo en folkelig opstand, der kom imod skrankepaverne, fortsætter han.

Men New Public Management er ornamenteret, fortæller mureren fra Ama’r, så den nu er ved at udslette flere tusinde menneskers faglighed. Og så har den skabt mere bureaukrati, end den har fjernet.

- Det har været en 30-årig hensigtserklæring at få gjort op med bureaukratiet, men man kan samtidig konstatere, at det går i den stik modsatte retning. I en hvilken som helst virksomhed, hvor man havde haft det på den måde, ville aktionærerne for længst have kylet direktionen ud, siger Mattias Tesfaye.

Folkelig protest

På samme måde, som Glistrup i 70’erne gjorde op med tjenestemandsvældet, vil Mattias Tesfaye derfor nu have defineret en hel ny model at styre samfundet ud fra. En model, som han ikke kender rationalet bag endnu, men som skal springe frem af ideer som Ninna Thomsens om tillid til de ansatte.

- Der er nødt til at være noget fremdrift og en form for incitamenter i den offentlige sektor. Og hvis ikke det skal være markedet med udbud og efterspørgsel, så skal det være fagligheden, siger Mattias Tesfaye, der gerne vil se de lokale politikere tage chancen og danne kooperativer i plejesektoren.

- De skal turde sige: Nu tager vi fandme et plejehjem ude på Ugandavej, og så tager vi lederen, sygeplejersken, rengøringen og så videre og siger: I er nu et frikommuneforsøg. Vi frigiver jer for en masse dokumentationskrav. I får ikke flere penge, men I får sammen lov til at bestemme, hvordan jeres plejehjem skal drives, siger han.

Men hvad så, når kooperativet bruger for mange penge, når fru Hansen ikke får tørret røv og de ansatte ikke gør deres arbejde ordentligt?

- Jamen selvom Københavns Kommune havde et ret velorkestreret kontrolsystem, kunne det alligevel ske, at der var nogen, der snød (i TV 2’s afsløring af snyd i hjemmeplejen i 2010, red.). Systemer kan altid snydes. Jeg mener, man skal flytte ansvaret længere væk fra borgmesteren, for at det rent faktisk vil fungere, siger Mattias Tesfaye.

Balancen skal genfindes

Ideer til forbedring er der masser af i murerens hoved. Måske fordi han nu igen bevæger sig ude i den virkelige verden, fjernt fra kontorarbejde og politiske magtkampe. I hvert fald ser han gerne, at flere politikere ligesom han ikke kun er levebrødspolitikere.

- Noget af det, der gav Ninna Thomsen styrke til at tage kampen, var, at hun havde været ude at se, hvordan systemet fungerede i praksis. Hun så, hvordan de dygtigste sundhedsassistenter bare krydsede det af, de havde lyst til, så det så pænt ud, siger Mattias Tesfaye og nævner igen kampen mod DJØF’erne.

- Jeg mener, at der foregår en værdikamp i det danske samfund, som har foregået siden Glistrup og handler om, hvad for en rationalitet, der skal drive samfundet fremadrettet. Her har jeg meldt mig på den ene side, som er modsat DJØF’ernes.

Men om han selv får muligheden for at vise mod og sige fra overfor New Public Management som politiker, er uvist. Lige nu har han det nemlig godt med at tænke de store tanker på de amagerkanske tage.

- På et tidspunkt skal jeg også have kontorarbejde igen, men jeg ved ikke hvor, hvornår og hvordan. Jeg tror måske, det er så simpelt, at jeg godt kan lide at arbejde et stykke tid som murer og så arbejde et stykke tid på kontor. Det stimulerer mig som et helt menneske, og jeg mener, at både samfundet og det enkelte menneske skal finde den rigtige balance, forklarer han.