Kommunen.dk
MENU

Erfaringer med nynazister kan bremse Syrien-krigere

Rådgivning af familiemedlemmer til Syrien­-krigere bidrager til afradikalisering ved at undgå fjendebilleder.

Erfaringer med nynazister kan bremse Syrien-krigere

Rådgivning af familiemedlemmer til Syrien­-krigere bidrager til afradikalisering ved at undgå fjendebilleder.
Fratagelse af pas og statsborgerskab virker ikke, lyder konklusionen fra det tyske projekt Hayat, hvor man bruger exitprogrammer, der oprindeligt er brugt til afradikalisering af nynazister. Her har succesraten været cirka en tredjedel af de 100 potentielle krigere, der har været med i ordningen. Foto: Polfoto
Fratagelse af pas og statsborgerskab virker ikke, lyder konklusionen fra det tyske projekt Hayat, hvor man bruger exitprogrammer, der oprindeligt er brugt til afradikalisering af nynazister. Her har succesraten været cirka en tredjedel af de 100 potentielle krigere, der har været med i ordningen. Foto: Polfoto

Mens regeringer over hele Europa lige nu diskuterer, hvilke lovstramninger der kan forhindre europæiske statsborgere i at drage i hellig krig, har Tyskland succes med et projekt, hvis mål er det samme - men med en fundamentalt anden tilgang.

I stedet for at kriminalisere de mennesker, som er ved at blive radikaliseret, arbejder programmet Hayat (liv på arabisk, red.) gennem familierådgivning på at tilbyde realistiske alternativer og langsomt bringe personen ud af spiralen mod ekstremisme.

Hayats programmedarbejder Daniel Köhler sammenligner metoden med at skrælle lag efter lag af et løg, hvor man i første omgang måske blot præsenterer krigskandidaten for den mulighed at indsamle penge til den sag, vedkommende vil slås for i Syrien eller Irak, i stedet for faktisk at rejse.

Langsomt kan man pille motivationen helt væk.

”Man skal aldrig undervurdere en mors følelse af, at hun er ved at miste sin søn eller datter, hvad enten hun er somalier, dansker eller tysker. Så er det meget sandsynligt, at hun vil søge hjælp.”

Ifølge den amerikanske forsker Michael Noonen, centerchef for radikalisering på Foreign Policy Research Institute i Philadelphia, har problemet med udrejsende krigere været kendt længe. Forskellen er, at antallet nu er eksploderet.

Han skønner, at 16.000 udenlandske krigere kæmper i Syrien.

Hayat, der bygger på positive erfaringer med afradikalisering af tyske nynazister, er baseret på familierådgivning, der alene etableres efter kontakt fra familien selv.

- Man skal aldrig undervurdere en mors følelse af, at hun er ved at miste sin søn eller datter, hvad enten hun er somalier, dansker eller tysker. Så er det meget sandsynligt, at hun vil søge hjælp, siger Köhler i et interview med Ritzau.

Pas på pas

Det britiske indenrigsministerium evaluerer i øjeblikket programmet og er tæt på at sætte det i søen på britisk grund. Flere andre lande viser også interesse.

Programmet er fra 2011, og en tredjedel af de sager, omkring 100, som rådgiverne har arbejdet med, er der helt eller delvis sat en stopper for en individuel radikaliseringsproces.

- Den grundlæggende idé bygger på Exit-programmet (til afradikalisering af nynazister, red.), og det er velfunderet i forskning, teori og praksis, siger Köhler.

Fratagelse af statsborgerskab og pas, som mange lande aktuelt overvejer, er ifølge Daniel Köhler en dårlig idé og reelt uden virkning.

Dels viser erfaringen, at folk efter fratagelse af passet alligevel rejser til Syrien på ulovlig vis, dels fungerer det som en forhindring på vej mod jihad og dermed en bekræftelse for jihadisten på, at vedkommende er på rette vej. Det understreger billedet af en fjende, lyder argumentet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR