Kommunen.dk
MENU

Erfaren politiker leder kampen for en kattegatbro

Med valget af tidligere minister Jens Kampmann som ny formand for Kattegatkomitéen, får transportministeren kam til sit hår

Erfaren politiker leder kampen for en kattegatbro

Med valget af tidligere minister Jens Kampmann som ny formand for Kattegatkomitéen, får transportministeren kam til sit hår

I 2008 valgte Region Midtjylland, regionens Kommunekontaktråd og Århus Kommune at stifte Kattegatkomitéen. Komitéen består af politikere, erhvervsfolk, organisationer, videninstitutioner og andre, der alle ønsker en fast forbindelse over Kattegat til både biler og tog. 

Nu sætter Jens Kampmann sig for bordenden som nyvalgt formand. Tidligere stod Århus borgmester Nicolaj Wammen (S), Faurskov borgmester Anders G. Christensen (V) og regionsrådsformand Bent Hansen (S) i spidsen for arbejdet. Nu bliver det den tidligere trafikminster, som skal arbejde målrettet på at få igangsat en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse. For Jens Kampmann er der ingen tvivl om broens berettigelse: 

- Denne strækning forbinder landets to største kraftcentre i antal indbyggere og erhvervsmæssigt. Det er fuldstændigt afgørende, at vi får nedbragt rejsetiden markant og får skabt en bedre infrastruktur , siger Jens Kampmann

Foreløbigt afviser regeringen dog forslaget om en bro mellem Jylland og Sjælland. I stedet satser transportminister Lars Barfoed (Kons.) på en ny motorvej fra Holbæk til Kalundborg plus nye hurtigfærger. Men det forslag er et udtryk for mangel på visioner, fastslår Jens Kampmann: 

- Hvis man vil erstatte færger med færger på en så vigtig strækning, laver man endnu en lappeløsning, som i sidste ende vil blive dyrere, fordi trafikkapaciteten bliver ved med at være for dårlig. Mange års trafikpolitik går jo i en helt anden retning, hvor vi netop har opført broer over både Storebælt og Øresund, fordi det er en langtidsholdbar løsning. Selvfølgelig skal der bygges en bro over kattegat, fastslår Jens Kampmann.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR