Til forskel fra sidste års budgetlægningssæson i kommunerne indgik dette års budgetlægningsforløb ikke i nogen optakt til et kommunalvalg. Og hvad forskel gjorde det så? Ingen som helst.

På tærsklen til et folketingsvalg kunne man ellers godt få den tanke, at evnen og viljen til politisk enighed også i kommunerne er påvirkelig af afstanden til næste konfrontation med vælgerne - men nej. Resultatet i år ligner til forveksling, hvad der skete sidste år, hvis man måler på evnen og viljen til at enes.

43 byråd har her ved afslutningen af det kommunale budgetlægningsforløb præsteret enighed i en grad, så der er tale om enstemmighed. Sidste år var tallet 38 og for to år siden 39, og med så marginale forskelle står det fast, at 2017’s status af valgår ikke generelt fik der til at gå valgkamp i budgetterne. Tværtimod cementerer det den ofte registrerede forskel mellem lands- og lokalpolitik: Lokalt handler det mere om praktikken end om ideologiske styrkeprøver.

Det understreges af, at det heller ikke er de samme hvert år. Af de 38 kommuner med budget-enighed sidste år, er det præcis halvdelen, 19, hvor alle også er enige i år. De andre 21, der er enige i år, var det ikke i 2017.

For meget op og for lidt ned i skat
Hvis ikke man kan blive uenige indbyrdes, så er der altid staten. Økonomiaftalen med KL rummer i år ikke nogen pulje til skattestigninger, men selvom der stadig er kompensation til de kommuner, der i stedet sætter skatten ned, har det ikke været tilstrækkeligt tillokkende til, at der i stedet på mellemkommunal basis har kunnet skabes plads til det. I hvert fald ikke tilstrækkelig plads, og i hvert fald ikke i det ordinære budgetforløb.

Et løst overslag siger, at der er besluttet skattestigninger for lidt under det dobbelte af, hvad andre kommuner har besluttet skattenedsættelser for. Så hvis ikke der gøres noget, inden den endelige frist udløber mandag 15. oktober, er der dækket op til statslig afstraffelse, både kollektivt og individuelt.

Seks kommuner har vedtaget skattestigninger: fire i kommuneskatten, en i grundskylden og en i begge dele. I kommuneskatten med procenter fra 0,2 procentpoint til 1,3 procentpoint og i grundskylden på henholdsvis 0,59 promillepoint og 5,2 promillepoint. Førstnævnte er så lidt, at det næsten kunne være det samme, men det var, hvad der var tilbage, inden man ramte overgrænsen på 34 promille. Det var de 5,2 promillepoint i øvrigt også (henholdsvis Bornholm og Mariagerfjord).

Beløbsmæssigt summer skattestigningerne i de to kommuner plus de fire andre - Kerteminde, Frederikssund, Gribskov og Norddjurs - sig ifølge kommunebudgetternes egne tal op til godt 200 millioner kroner, hvor kommuneskatten tegner sig for den altovervejende del.

Dækningsafgift er den foretrukne skattelettelse
Blandt de kommuner, der sætter skatterne ned, er det dækningsafgiften for erhvervsejendomme, der er det foretrukne instrument. Den nedsættes i syv kommuner, kommuneskatten i to og begge dele i en enkelt.

De to skatteformer har det til fælles, at nedsættelserne er en del mere beskedne end forhøjelserne. To med 0,1 procentpoint og en med 0,2 procentpoint (henholdsvis Faxe, Gladsaxe og Kalundborg) er, hvad det kan blive til for kommuneskatterne.

For dækningsafgifterne ligger nedsættelserne mellem 0,2 promillepoint og 1,25 promillepoint med et spring op til Vejle, der gør sig bemærket ved at gå helt i nul - en nedsættelse på 4,25 promillepoint. Næststørste nedsættelse, i Ringsted med 1,25 promillepoint, repræsenterer en halvering. De øvrige er Gladsaxe og Vallensbæk med 0,2 promillepoint, Næstved og Furesø med 0,5 promillepoint og Aarhus og Odense med henholdsvis 0,75 promillepoint og 0,8 promillepoint. Flere steder sker  det som led i flerårige aftaler om årlige nedsættelser.

Beløbsmæssigt er dækningsafgiften en mere upræcis øvelse, når man skal forudsige, hvad en nedsættelse kan summe sig op til. Men et forsigtigt overslag for dækningsafgift og kommuneskatter under ét siger en samlet nedsættelse på et beløb kun lidt over halvdelen af det beløb, som skatterne tilsammen er hævet med i de andre kommuner.

Tilretninger fremme ved målstregen
Kommunerne under ét har altså et problem, og det har KL også. Kommunerne, fordi det er deres økonomi, det går ud over, når/hvis staten ruller sanktioner ud for ikke-overholdelse af økonomiaftalen, og KL, fordi det koster på forhandlingspositionen, næste gang der skal forhandles en aftale med regeringen, hvis man ikke har kunnet overholde den foregående.

Der foregår derfor en del armvridning og mellemkommunalt kollegialt gruppepres for at tilnærme de to beløb for skattestigning og skattenedsættelse til hinanden - helst, så de helt udlignes. Den øvelse vil om nødvendigt fortsætte helt til kanten af budgetfristen mandag 15. oktober, men første bid kom i hus tirsdag, da Norddjurs fremme ved andenbehandlingen i byrådet tog bestik af uventet tilflydt udligningskompensation og renoncerede delvis på sin 1,3 procentpoints kommuneskattestigning.

Den blev sat ned til 1,1 procentpoint, og vupti: Der blev KL’s og kommunernes samlede problem lige 11 millioner kroner mindre. Fra lige omkring 90 millioner i overskridelse til lige omkring 80 millioner. Bedre, men ikke nok. Men der er også stadig nogle dage at løbe på.