Kommunen.dk
MENU

Enigt Folketing giver skatte-ål et ”ordentligt gok i nødden”

Skattemyndighedernes indsats omkring bekæmpelse af international skatteunddragelse skal nu samles i et nyt center.

Enigt Folketing giver skatte-ål et ”ordentligt gok i nødden”

Skattemyndighedernes indsats omkring bekæmpelse af international skatteunddragelse skal nu samles i et nyt center.
SKAT samler indsatsen mod skattely i et nyt center og øger den årlige økonomiske bevilling fra 10 til 25 millioner kroner de næste fire år. Folketingets partier er også enige om at sætte fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretningsmodeller ved brug af skattely i udlandet.Foto: Finn Frandsen / Polfoto
SKAT samler indsatsen mod skattely i et nyt center og øger den årlige økonomiske bevilling fra 10 til 25 millioner kroner de næste fire år. Folketingets partier er også enige om at sætte fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretningsmodeller ved brug af skattely i udlandet.Foto: Finn Frandsen / Polfoto

Et samlet Folketing er enigt om at optrappe kampen mod international skatteunddragelse og kreative skattely-fiflerier.

- Det skader helt almindelige danske skatteborgeres retsfølelse, når man ser bedragere snige penge på tværs af landegrænser for at flygte fra skattemyndighedernes søgelys. Det skal vi selvfølgelig gøre alt for at stoppe, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Regeringen og oppositionen offentliggjorde onsdag en aftale, der medfører, at SKAT skal samle indsatsen mod skattely i et nyt center, mens den årlige økonomiske bevilling øges fra 10 til 25 millioner kroner de næste fire år.

Foran de rullende kameraer meddelte Karsten Lauritzen, at det nye center skal placeres i Aalborg. Men den melding blev dog trukket tilbage, umiddelbart efter at pressen var dampet af. ”Skatteministeren har fortalt sig, for det ligger ikke fast endnu,” lød beskeden.

Udover den forøgede bevilling til SKAT er partierne også enige om, at blikket snarest skal rettes mod skatterådgivernes arbejde, hvor oplysningspligt muligvis kan blive et værktøj, der kan belyse, hvordan skattely-forretningsmodellerne strikkes sammen i kulissen.

Gok til skatte-ål

Det nye center til bekæmpelse af international skatteunddragelse samler indsatsen, så det eksempelvis bliver lettere at samkøre oplysninger og data og dermed identificere nye svindelmønstre.

Centret vil samtidig fungere som samlet indgang og udgang for udveksling af oplysninger fra udlandet.

- Det her er et ordentligt gok i nødden på de nassere, som nasser på vores velfærdssamfund og gemmer deres penge ulovligt i skattely, siger Rune Lund (EL).

På trods af enigheden blandt partierne fortalte Socialdemokratiet dog, at de gik til forhandlingsbordet med et ønske om at bruge 30 millioner årlig på kontrolindsatsen mod de ti millioner i dag. I aftalen er beløbet endt på 25 millioner årlig de næste fire år.

”Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at dansk særlovgivning ikke er vejen frem, når man vil bekæmpe international skatteunddragelse. De mest effektive løsninger er dem, vi finder i fællesskab med andre – og langt større – spillere på den globale scene.”

- Det var mere end det, regeringen kom til bordet med, og det var så langt, vi kunne komme i den her omgang, siger skatteordfører Jesper Petersen (S).

En væsentlig del af pengene skal ifølge ministeren gå til kontrolmedarbejdere.

- SKAT vil gå mere aktivt efter dem, der gemmer penge i udlandet og laver international, ulovlig skatteunddragelse, fortæller Karsten Lauritzen.

Oplysningspligt på bordet

Partierne er også enige om at sætte fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretningsmodeller ved brug af skattely i udlandet.

- Derfor skal Skattelovrådet blandt andet se på muligheden for at indføre en oplysningspligt, så opdagelsesrisikoen øges gennem en højere grad af åbenhed, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

På internationalt niveau er der de seneste år indgået flere omfattende aftaler om for eksempel informationsudveksling på tværs af lande, og indenfor det næste år er flere på vej i regi af EU og OECD.

- Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at dansk særlovgivning ikke er vejen frem, når man vil bekæmpe international skatteunddragelse. De mest effektive løsninger er dem, vi finder i fællesskab med andre – og langt større – spillere på den globale scene, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR