Kommunen.dk
MENU

Energibesparelser i børnehøjde

Energirenoveringer vil i de kommende år rulle ind over daginstitutioner, skoler og andre kommunale bygninger i Vallensbæk. Daginstitutionen Løkkebo blev indviet som første skud på stammen.

Energibesparelser i børnehøjde

Energirenoveringer vil i de kommende år rulle ind over daginstitutioner, skoler og andre kommunale bygninger i Vallensbæk. Daginstitutionen Løkkebo blev indviet som første skud på stammen.

Lyset i Løkkebo reguleres efter dagslyset, og solvarme opvarmer brugsvandet. Vallensbæk har indledt et ESCO-samarbejde om energirenoveringer i hele kommunen, og det kommer nu børnene i Løkkebo til gavn. Snart vil langt flere skoler og institutioner følge trop.

”Jeg synes, det er fantastisk at se, hvor meget vi har fået for pengene her i Løkkebo,” fortalte borgmester Henrik Rasmussen (K) ved indvielsen af Løkkebo.

”Resultaterne taler for sig selv, og derfor ruller vi nu energirenoveringerne ud over alle vores daginstitutioner, skoler og andre kommunale ejendomme, hvor screeningerne har vist, at der er noget at hente,” fortsatte borgmesteren.

Energirenoveringen har kostet cirka 6,9 millioner kroner. Som resultat er energiforbruget faldet til cirka en tredjedel og er nu nede på 138 kWh/m2.

Daginstitutionen fungerer som et pilotprojekt, hvor hele pakken af energirenoveringer bliver testet. De bedste resultater fra Løkkebo vil blive videreført til kommunens øvrige skoler og institutioner.

Betalt efter 15 år

I alt vil Vallensbæk bruge omkring 60 millioner kroner på ESCO og partneringaftaler over de næste år. Kommunen forventer, at investeringen vil betale sig tilbage over 15 år som følge af færre udgifter til vand, varme og el.

Vallensbæk starter også en adfærdskampagne rettet mod børn og voksne i daginstitutionen. Et punkt som Henrik Rasmussen også berørte ved indvielsen.

”Nu hvor jeres rammer er på plads her i Løkkebo, handler den næste og meget spændende fase af ESCO-projektet om jeres adfærd og vaner frem for isolering og tekniske installationer. Derfor er det, I går i gang med, på mange måder endnu mere ambitiøst og vidtrækkende end selve renoveringen,” sagde Henrik Rasmussen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR