Det kuldsejlede geotermiprojekt fra Kvols ved Viborg går en ny tvist i møde efter sommeren. Ifølge Energitilsynets tilkendegivelse i sagen fra slut juni kan Energi Viborg ikke tørre den fulde regning for geotermiprojektet på i alt 165 millioner kroner af på forbrugerne. Tilsynet vurderer nemlig, at omkring 25 millioner af regningen ikke vedrører efterforskning af projektet, men derimod dækker over udgifter til køb af anlæg og etablering af et selskab på et tidspunkt, hvor der ikke eksisterede nogen drift. Derfor vil det være imod loven at dække denne udgift gennem fjernvarmepriserne, oplyser Energitilsynet til dk-teknik.

Men bestyrelsen i Energi Viborg er uenig.

- Vi mener, at alle 165 millioner kan indregnes i fjernvarmeprisen. Og ellers er der højst tale om 8 til 10 millioner, der ikke kan, siger Energi Viborgs bestyrelsesformand Niels Dueholm (S), der er parat til at tage sagen et skridt videre.

- Så vi kommer til at meddele Energitilsynet, at vi indregner hele beløbet i fjernvarmeprisen, og så får vi højst sandsynligt et påbud, som vi så anker til Energiklagenævnet, siger Niels Dueholm til dk-teknik.

Selskabet må bøde
Geotermiefterforskningen blev i 2012 iværksat af Viborg Fjernvarme, som havde afsat 12 millioner kroner til forsøgsboringen. Efter meget store budgetoverskridelser stillede Viborg Kommune som betingelse for en kommunegaranti et krav om, at geotermiprojektet blev overdraget fra Viborg Fjernvarme til Energi Viborg. Projektet blev efterfølgende lukket, uden at der blev fundet grundlag for en varmeproduktion.

Ifølge den overdragelsesaftale der ligger mellem Viborg Fjernvarme og Energi Viborg vil det resterende beløb, som ikke kan hentes via fjernvarmepriserne, skulle dækkes af Viborg Fjernvarme, der i så fald må hente pengene i selskabets kapital, fortæller Niels Dueholm.

Mærker ikke regningen
Den endelige beslutning om, hvorvidt sagen skal indklages for Energiklagenævnet, og hvordan den trecifrede millionregning skal høvles ned, beslutter Energi Viborg sammen med forsyningsvirksomhedens fire distributører efter sommeren.

Et forsigtigt skøn fra Energitilsynet peger på, at varmeregningen for en forbruger i et parcelhus vil stige med op til 850 kroner om året, hvis udgifterne til geotermiprojektet bliver indregnet i varmepriserne over 16 til 20 år.

Niels Dueholm fortæller, at forbrugerne muligvis først kommer til at betale af på projektet fra 1. januar 2018.

- Til den tid er Energi Viborgs Kraftvarmeværk afskrevet, og dermed er der mulighed for at lade varmeprisen falde. På den måde vil borgerne ikke mærke nogen stor økonomisk forskel, selvom de reelt betaler af på geotermi-regningen, siger Niels Dueholm.