Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) er blevet kritiseret for at pynte på nationalregnskabet, fordi han regner størstedelen af borgernes gæld på 73 milliarder kroner til det offentlige som sikre penge i statskassen. 

Kritikerne mener, at det er at snyde på vægten, fordi der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for, at staten aldrig får inddrevet det fulde beløb. 

Men hvor Skatteministeriet dog vælger at regne en mindre andel af borgernes restancer for tabt, så er praksis på lokalt niveau, at et udestående hos SKAT tilskrives den fulde værdi, når kommunerne gør regnskabet op.

Det på trods af, at mange borgmestre er meget kritiske over for SKATs inddrivelse, og at der ofte gives udtryk for, at pengene er så godt som tabt, når de bliver sendt til inddrivelse hos SKAT.

Ifølge Bo Colbe, statsautoriseret revisor og partner i revisionsselskabet Deloittes afdeling for offentlig revision, er der imidlertid ikke noget galt med den praksis.

”Flertallet af kommunerne har tilgodehavenderne stående til kurs 100 indtil SKAT giver dem en melding om, at tilgodehavendet, eller en del af det, er tabt, hvorefter tabet tabsføres over egenkapitalen,” forklarer Bo Colbe. 

København er den eneste kommune, Bo Colbe kan komme i tanker om, der gør tingene på en anden måde. Kommunen fastsætter værdien af tilgodehavendet hos SKAT på baggrund af en vurdering af, hvor mange penge der sandsynligvis vil komme ind. Et tab tages efterfølgende direkte over driften.

Begge metoder er ifølge Bo Colbe tilladt i henhold til kommunernes regnskabsregler.

”Det er vores regnskabspraksis, at vi går ind og synliggør i regnskabet, hvad vi mener værdien af vores fordringer er. Det mener vi, er god regnskabspraksis, som giver et retvisende billede af kommunens økonomi,” siger Michael Møller, opkrævningschef i Københavns Kommune.

Han understreger, at det ikke er en praksis, som kommunen udelukkende bruger i forhold til SKATs inddrivelser. Men en praksis som benyttes uanset, hvem der står for at inddrive kommunens udeståender.