Da den nuværende regering skulle indgå sin første finanslovsaftale med Enhedslisten lige efter valget, var der mange ting, der skulle rettes op på efter 10 år med velfærdsforringelser og stigende ulighed. En af de ting, der stod højt på Enhedslistens dagsorden, var, at kvaliteten i landets vuggestuer, dagplejeordninger og børnehaver skulle styrkes. Det lykkedes at sætte 500 millioner af til formålet. De 500 millioner er ikke kun kolde kontanter, men også en anerkendelse af, at daginstitutioner af høj kvalitet er afgørende for børns udvikling og for, at vores velfærdssamfund kan fungere.

Det er jo alt sammen en meget smuk historie, men lige nu ser det desværre ikke ud til, at den ender lykkeligt. For de 500 millioner er blevet brugt til mange forskellige ting.

I en kortlægning af udmøntningen af millionerne, som BUPL har lavet, står det da sort på hvidt:

•    9 procent af kommunerne har slet ikke tilført nogle midler fra puljen, eller også har kommunen sideløbende med en tilførsel af midler gennemført nedskæringer.

•   40 procent har gennemført forbedringer for et mindre beløb.

•   32 procent har til fulde levet op til aftalen og udmøntet samtlige midler til kvalitetsforbedringer.

Udmøntningen af pengene er sket i en aftale mellem KL og regeringen, og det står helt tydeligt i aftalen, at pengene er sat af til at løfte kvaliteten i dagtilbud. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvordan det kan være, at nogle af pengene slet ikke er blevet brugt indenfor området.

Dernæst kommer selvfølgelig diskussionen om, hvad kvalitet i dagtilbud er. Det kan være mange ting alt afhængig af, hvilken børnegruppe man arbejder med og hvilke rammer det pædagogiske personale har. Det er forskelligt fra kommune til kommune – det er jeg helt med på. Og det fremgår nemlig også af BUPL's kortlægning, at kvalitetsforbedringerne er udmøntet forskelligt. Nogle steder er pengene brugt på inklusionsdage, andre steder er de brugt på efteruddannelse. Det mener jeg bestemt også er gode ting. Men – og her kommer der et meget stort men – gode kvalitetsinitiativer nytter kun, hvis der er pædagogisk personale nok til at udmønte denne kvalitet.

Det siger sig selv, at når en pædagog står alene med fem børn, hvoraf tre skal have skiftet ble og én er kommet til skade, så bliver der ikke tid til sprogstimulering eller til at trøste. At der er pædagogisk personale nok, er altså grundforudsætningen for at skabe kvalitet i daginstitutionerne.

Derfor håber jeg, at vi snart får en grundnormering i vores dagtilbud, så vi på den måde sikrer, at alle børn får ret til 'voksentid', når de er i institution. Det er jo det al forskning peger på virker – hvis altså man har et ønske om at give alle børn gode muligheder for at klare sig videre i livet, og det har vi i Enhedslisten.

En god grundnormering kan man ikke få for 500 millioner. Men man kan komme et stykke. Derfor  vil det være et godt skridt på vejen, at de 500 milliomer rent faktisk bliver brugt på børneområdet.

Jeg synes, det ville være en fantastisk idé at bruge næste kommuneaftale til at sikre, at historien om de 500 milllioner ender som en rigtig god børnehistorie med en lykkelig slutning, hvor børnene oplever, at der er pædagogisk personale nok, når de kommer i vuggestue eller børnehave.