Der lugtede af lort i Greve. Så er det sagt. Da regnen styrtede ned i juli 2007, gav kommunens kloakker op. Urenset spildevand steg op i folks huse, og lugten var umiskendelig. En stank, der fik myndighederne
til at reagere, så hurtigt det lod sig gøre. Siden de store oversvømmelser har

Greve kommune hævet spildevandsbidraget betragteligt og bruger nu omkring 50 mio. kroner årligt på kloakker. Heraf ca. 20 på at øge kapaciteten. Bag planerne står civilingeniør Birgit Paludan fra Greve
Forsyning, og hun husker tydeligt, da regnen kom.

”Vi havde simpelthen ikke fantasi til at forestille os, at det kunne gå så galt. Min første tanke var, at det var ekstremt synd for borgerne, og at vi bare måtte gøre noget nu og her,” siger hun og fortæller, at man samtidigt opdagede, at hele beredskabsplanen ikke var gearet til de store regnmængder.

Siden da er alle kloakker blevet kameraundersøgt og risikovurderet, og beredskabsplanen er blevet forbedret. Problemer med oversvømmelser skyldes både mere nedbør, øget byfortætning og en tendens til at f.eks. parcelhusejere lægger flere og flere fliser, så vandet ikke kan sive ned og i stedet for
løber ud i kloakkerne.

Opbakning til undersøgelse
For Greve Kommune blev episoden en brat opvågning, og det samme vil kunne ske i andre kommuner. Derfor mener Birgit Paludan, at en samlet undersøgelse vil være en rigtig god idé, så kommunerne kan lære af hinanden. Hun ser positivt på muligheden for at indlede et samarbejde med forsikringsbranchen.

”Der er et åbenlyst behov for at lave en samlet kortlægning og for ikke at putte med oplysningerne. Nu har vi teknikken til faktisk at kunne undersøge alt i detaljer, så et privat-offentligt samarbejde bør kunne give et rigtig godt resultat, hvis det gøres på en ordentlig facon,” siger Birgit Paludan.

Et skjult problem
Det åbenlyse behov for kortlægning peger man også på hos Dansk Byggeri. Her mener specialkonsulent Jonas Møller meget entydigt, at flertallet af landets kommuner har et stort efterslæb på deres kloakanlæg og burde sætte ind med en langt mere effektiv indsats – også set i lyset af at der netop nu er ledige hænder.

”Man har vidst længe, at der er problemer, men kloakkerne er et usynligt problem. Allerede for flere år siden blev det påvist, at der er et tocifret mia. beløb i efterslæb, men fordi kloakkerne af gode grunde ikke står og banker på døren, er det alligevel endt lavt på prioriteringslisten. Kommunerne har en ”det går jo nok” holdning, men jo længere de venter, jo dyrere bliver det,” fastslår Jonas Møller.

Hov! En kloak...
Et andet sted i landet, hvor man har oplevet mange kloakskader som følge af skybrud, er Odense. Kommunen står øverst på listen over antal anmeldte skader hos TrygVesta, og især 2006 og 2007 gav mange problemer.

En del af kloaksystemet er over 100 år gammelt, og selv om der over årene er brugt mange penge på vedligeholdelse og udbygning, er der stadig brug for forbedringer en del steder.

”Overordnet har kloakkerne det ok, og vi laver tv-inspektion overalt,” fortæller Per Halager, souschef i Plan & Projekt. ”Men kapaciteten er simpelthen for lille, og vi oplever et stigende pres på afløbssystemerne.”
Til gengæld mener Per Halager, at man nu har det fornødne overblik i Odense, hvor man i år bruger omkring 140 mio. på vedligeholdelse og udbygning og forventer, at beløbet stiger betragteligt i de kommende år.

At mange andre kommuner mangler det samme overblik, er Per Halager til gengæld sikker på, og de kommuner risikerer derfor akutte sammenbrud af kloakker, hvor gamle rør simpelthen er slidt op og styrter sammen.

”Nogle kommuner har gjort meget lidt, og andre er dårligt kommet i gang med at inspicere. Faktisk ved en del af dem heller ikke, hvor alle kloakkerne befinder sig, fordi gamle kort er gået tabt over tid,” fortæller Per Halager.

Han har dog ikke lyst til at komme med et bud på, hvilke kommuner der gør for lidt, men mener, at et samarbejde med forsikringsbranchen om at få undersøgt kloakkernes tilstand måske netop for den
type kommuner kunne være godt.

Så hvis undersøgelsen laves korrekt, støtter man også i Odense idéen om et privatoffentligt samarbejde.