Hvis der skal bygges en solid bro, som patienterne kan vandre frem og tilbage mellem sektorerne på, kræver det et tæt samarbejde med kollegaerne på den anden sektorside. Det viser erfaringen i Randers, hvor man i pilotprojektet med rehabilitering til kræftramte har forsøgt sig med kun at have én indgang til kommunens hjælp. Og det har fungeret så godt, at man har valgt at beholde forløbskoordinator Vibeke Dahl i stillingen. Hun støtter den syge borger i alt fra samtaler med jobcenteret, over psykologhenvisninger fra de privatpraktiserende læger til at etablere kontakt til Kræftens Bekæmpelse. I løbet af de sidste tre år har Vibeke Dahl fået et tæt samarbejde med Randers Sygehus, hvor de fleste af borgerne bliver diagnosticeret:

”Hospitalspersonalet ser en fordel i, at de kun skal henvende sig ét sted, når de vurderer, at patienterne har brug for hjælp. Jeg tror, at den personlige relation til sygeplejepersonalet er enormt vigtig.” 

Med tiden er Vibeke Dahl begyndt at blive indkaldt til personalemøderne, når der kommer nye sygeplejersker til, så de også kan høre om kommunens hjælp. Og antallet af patienthenvisninger i Randers er steget støt i takt med at tilbuddet er blevet mere kendt i sygehusregi, fortæller Vibeke Dahl:

”Især synes jeg, at sygeplejerskerne er blevet rigtig gode til at sende de socialt skrøbelige videre til mig.”

Erfaringen fra de 11 kommunale projekter viser, at mangel på kendskab til hinandens kompetencer har været en barriere, fortæller Karen la Cour, der arbejder på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, og har været med til at samle evalueringerne på tværs:

”Der skal ændres på de eksisterende traditioner og kulturer både i kommuner og regioner, før man kan få et patientsamarbejde op at køre.”

Og her har Vibeke Dahl gjort sig en erfaring:

”Jeg har oplevet, at jeg får mere lydhørhed, når jeg præsenterer mig som fysioterapeut end som socialrådgiver, for så er jeg jo ligesom et led af sundhedsvæsenet.”