Elever i kørestol kan kun komme rundt på halvdelen af landets skoler
Elever i kørestol kan kun komme rundt på halvdelen af landets skoler
På halvdelen af landets skoler er der ikke fuld tilængelighed for børn i kørestol. Og på 60 pct. af skolerne kan elever med bevægelseshandicap ikke deltage i alle fag, der ligger i faglokaler som fysik og billedkunst.
Det fremgår af en undersøgelse, Ulykkespatientforeningen foretog i juni med svar fra 55 kommuner.
- Der er folkeskoler, som ikke er åbne for alle, og det er ikke godt nok i dag. De seneste år har vi set en væsentlig forbedring, men der er stadig meget, som kommunerne kan gøre bedre, siger Janus Tarp, formand for Ulykkespatientforeningen.
Han ærgrer sig særligt over et par af undersøgelsens resultater.
- At der stadig mangler handicapparkering ved indgangen på næsten 60 pct. af skolerne, er underligt, for det er jo nemt at tage fat på, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det stadig er et problem. Samtidig er det slemt, hvis elever ikke kan være med i faglokalerne, for så går de jo glip af en væsentlig del af skoledagen, siger Janus Tarp.
Storby halter, men har pulje
I Aalborg ligger tilgængeligheden for handicappede et godt stykke under landsgennemsnittet. Under en tredjedel af skolerne har adgang til alle faglokaler, mens kun en fjerdedel af skolerne har adgang til alle etager.
Rådmand for skoleforvaltningen, Tina French Nielsen (V), forklarer, at man er klar over, at der ikke er fuld tilgængelighed.
- Vi har 53 skoler i kommunen, og mange af dem er gamle, så hvis vi skulle renovere dem alle og gøre alle fuldt tilgængelige, ville det blive enormt dyrt, siger Tina French Nielsen.
Hun fortæller, at hvis et barn i kørestol ønsker at gå på en skole, der ikke er tilgængelig for handicappede, så tager kommunen affære.
- Vi har en pulje, der hjælper i sådanne tilfælde. Det har vi haft i de seks år, jeg har været rådmand, og den var der også, før jeg kom. Hvis der er et barn, der har behov for at gå på en skole, så får vi det fikset. Så vi går ikke alle vores skoler igennem, men vi laver en indsats, hvis der er ønske om det, og jeg har aldrig hørt, at der har været et problem på området, siger rådmanden.
Tilgængelighedspuljen lyder på 800.000 kr. i år. I foregående år har den været på én mio. kr.
Skræmmeeksemplet er et barn, der sidder alene i klasseværelset, mens resten af klassen leger udenfor eller er til undervisning i et andet fag.
Kommunalt dilemma
Kun fire kommuner har fuld adgang til for handicappede på alle skoler. Det skyldes, at mange folkeskoler er af ældre dato og slet ikke har tænkt tilgængelighed for elever med bevægelseshandicap i bygningerne, som man gør i dag.
Derfor er det dyrt at bygge elevatorer og finde plads til handicaptoiletter. Særligt hvis der er få eller ingen nuværende elever i kørestol på skolen. Det har Janus Tarp fra Ulykkespatientforeningen forståelse for.
- Kommunerne prioriterer jo i en stram økonomi. De har et anlægsloft, og så bliver skolernes tilgængelighed for handicappede nogle gange nedprioriteret. Det er vi kede af på børnenes vegne, siger formanden.
Han foreslår, at kommunerne spørger lokale handicaporganisationer til råds, når nye skoler bygges eller gamle renoveres.
- De ved, hvor skoen trykker, og det er nemmere og billigere at bygge godt fra starten i stedet for at skulle rette op på det senere.
Tal fra undersøgelsen
46 kommuner, som svarede på undersøgelsen, havde overblik over forholdene. Ud af samtlige skoler i disse kommuner havde:
39 pct. adgang til alle faglokaler
38 pct. tilpassede legepladser
47 pct. handicaptoiletter på alle etager
50 pct. adgang til alle etager
43 pct. handicapparkering ved indgangen
Kilde: Ulykkespatientforeningen
Netværket forsvinder
Børn i kørestol bliver ofte henvist til nyere skoler, der ikke altid ligger i deres lokalområde. Og det kan få negative konsekvenser for børnene, mener Ulykkespatientforeningen.
- I nogle tilfælde kan der være meget længere afstandsmæssigt, og så går barnet ikke i skole med de børn, han eller hun er sammen med i sin fritid, og vokser derfor ikke op på den samme måde, som naboens børn gør, siger Janus Tarp.
På den måde er det frie skolevalg begrænset, når man er handicappet, og Janus Tarp påpeger, at det kan skade børnenes trivsel.
Vi går ikke alle vores skoler igennem, men vi laver en indsats, hvis der er ønske om det, og jeg har aldrig hørt, at der har været et problem på området.
Ensomhed på to hjul
Janus Tarp kender selv til problematikken fra sit eget ungdomsliv. Han var involveret i en trafikulykke som 14-årig, hvor han blev lam i næsten hele kroppen. På det tidspunkt gik han i en folkeskole, der ikke var fuldt tilgængelig for handicappede, så undervisningen i fag som fysik og kemi måtte foregå i hans forældres hjem.
- Det skabte en naturlig grænse for undervisningen i de fag, hvor det er vigtigt at se, høre og føle, og samtidig gik jeg glip af alt det sociale med klassen i de perioder, siger han og fortsætter:
- Ensomhed er et stort problem på handicapområdet, og vi ser en stigende tendens hos unge, der lige er gået ud af skolen. Så skræmmeeksemplet er et barn, der sidder alene i klasseværelset, mens resten af klassen leger udenfor eller er til undervisning i et andet fag. Og har man lyst til at være en del af den påvirkning af et barn?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.