Privatisering og brugerbetaling bliver i stigende grad en del af sundhedssektoren i de nordiske velfærdsstater. Senest har Norges nye borgerlige regering i sit regeringsgrundlag proklameret, at den i højere grad vil lade private aktører levere sundhedsydelser i offentligt regi. Samtidig er Islands ditto borgerlige regering i gang med at indføre brugerbetaling ved helt almindelige indlæggelser på landets hospitaler.

En række nordiske forskere mener, at regeringerne i de nordiske lande betragter det som en selvfølge, at det effektiviserer og forbedrer sundhedsvæsenet, når private selskaber overtager dele af sundhedsydelserne.

Laura Hartman, analyse- og prognosechef for den svenske sygesikring og tidligere hovedarkitekt bag en omfattende rapport, der analyserede de sidste 20 års privatiseringer i Sveriges velfærd, forklarer, at der mangler fagligt belæg for at begrunde privatiseringen af offentlige sundhedsydelser.

- Det var meget tydeligt, at der var et stærkt ideologisk ønske om at privatisere i den offentlige sektor. I starten hed argumentet, at der skulle forbedres på effektiviteten og tingene kunne gøres billigere, men det totale billede i vores rapport understøttede ikke, at det i det store hele var tilfældet. Valgfrihed blev brugt som en måde at argumentere for effektivitet og omkostningsnedbringelser på, siger hun.

Hun bakkes op af professor i sundhedsøkonomi fra Oslo Universitet, Tor Iversen:

- Der er mig bekendt intet videnskabelig belæg for at sige, at private sundhedsaktører er bedre eller mere effektive end de offentlige sundhedsinstitutioner.

Ønsker ikke evalueringer

Den norske professor mener decideret, at en stor del af de politikere, der står bag privatiseringen af offentlige sundhedsydelser, ikke ønsker evalueringer af erfaringerne med private udbydere, der overtager offentlige sundhedsopgaver.

- Det er meget svært at måle effekterne af privatisering i sundhedssektoren. Politikerne interesserer sig ikke meget for at måle det, da beslutningerne så kan træffes på baggrund af deres politiske vurderinger og ikke er bundne af evalueringer, siger Tor Iversen.

I Danmark, hvor det fri sygehusvalg giver patienter mulighed for at blive behandlet på privathospitaler, er der heller ikke klare indikationer i forskningen, der antyder, at de private er mere effektive eller dygtigere end de offentlige sygehuse, siger Jakob Kjellberg, projektchef hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

- Det er primært politisk motiveret. Man kan ikke sige, at det private er dårligt eller godt. Det er fint nok at prøve det af. Hvis du taler om noget relativt simpelt som busdrift, så er der noget, der tyder på, at det private kan være en god løsning. Jo mere kompliceret det er, jo dårligere en idé er det. Det er nok ikke en god ide at privatisere komplicerede sundhedsydelser, siger han.

Rapporten om privatiseringer i Sveriges velfærd konkluderede, at private sundhedsudbydere ofte var lig med større valgfrihed og tilgængelighed i behandlingen.

Laura Hartman mener dog, at det på et politisk plan må være hensigtsmæssigt at undersøge effektiviteten og kvaliteten i behandlingen hos private og offentlige sundhedsudbydere.

- Mange bekymrer sig ikke særlig meget om evalueringer, fordi de glæder sig over, at man har en stor grad af valgfrihed i behandlingen. Men man bør undersøge det bedre, når man ønsker den bedst tænkelige behandling til den bedste pris, siger hun.

Tor Iversen mener, at politikerne ikke har tålmodighed til at søsætte mindre forsøg med privatisering, som derefter kan evalueres og efterfølgende udbredes til et helt land. Det er ikke grandiost nok, siger han:

- Ingen kan huske den sundhedsminister, der gennemførte et lille forsøg, der støbte fundamentet for en sundhedsreform. Det giver politisk gevinst at være den, som gennemførte en spektakulær reform af hele systemet.

Ulige konkurrence

Björn Zoëga, der sagde op som direktør på Islands største hospital, Landspitali, på grund af regeringens foreslåede budgetbesparelser og indførsel af brugerbetaling på cirka 60 danske kroner per indlæggelsesdøgn, fortæller, at der ikke findes større islandske undersøgelser, der sammenligner private og offentlige sundhedsydelser.

- I lang tid var den generelle opfattelse, at private klinikker var mere effektive og kostede mindre, men der er ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der peger på, at det er sådan i virkeligheden.

På Island finansierer brugerbetaling 17-18 procent af sundhedsvæsenets udgifter, men i årene efter den økonomiske nedsmeltning på Island har der været nedskæringer i det offentlige hospitalsvæsen, mens de private aktører, som arbejder for staten, ikke har følt sparekniven, fortæller Björn Zoëga:

- Jeg tror, at sundhedsministeren vil have flere private aktører i sundhedssektoren, men det bliver svært at gøre det, når man først skærer den offentlige sektor helt ind til benet.

Torben M. Andersen, økonomiprofessor og velfærdsforsker ved Aarhus Universitet, vurderer, at ønsket om at privatisere sundhedsydelser i Norden handler om, at sundhedssektoren generelt oplever et stort pres både på økonomi og forventninger til behandlingsmuligheder.

-Det er utrolig vigtigt at se på, hvordan vi får løst sundhedsopgaverne bedst og billigst, da kravene til sundhedssystemet har været stigende og fortsat vil være det. Der er et stort udgiftspres og derfor er det svært at se bort fra måder, som man kan bruge til at effektivisere og nedbringe omkostninger. Vi vil gerne bevare den universelle adgang til sundhed, så hvis man skaber en reel konkurrencesituation kan det give mening at udbyde nogle af ydelserne, siger han.