Hvorfor valgte du i første omgang at bryde med Socialdemokraterne?

Socialdemokraterne har en ting med, at man diskuterer tingene internt i gruppen. Det betyder, at man individuelt ikke rigtig har mulighed for at sige sin mening offentligt eller i byrådssalen: Man stemmer af, inden man går i byrådet, og så stemmer man ens. Det er helt i orden, at man har et sådant princip, men det kunne jeg bare ikke være helt med på som enkeltperson. 

Hvordan har det været at være løsgænger?

I starten var det lidt svært, fordi jeg skulle læse alle dagsordener fra de forskellige udvalg. Derfor var det også dejligt relativt hurtigt at blive en del af Venstres gruppe. 

Hvordan har du det med nu at skulle føre borgerlig politik?

Der er mange, som har sagt, at de godt vidste, at jeg havde nogle liberale holdninger, fordi jeg altid har været meget individuel. Da jeg først startede i politik, anede jeg ingenting om politik som sådan. Jeg var bare en ildsjæl ude i lokalsamfundet, som havde lavet en masse tiltag, og det var der så nogle socialdemokratiske politikere, som fik øje på. De henvendte sig derfor til mig i sin tid, og allerede der spurgte jeg dem, om de troede, jeg kunne finde ud af at være med i politik. Og det har jeg så fundet ud af efterhånden, og indtil for nylig var det sammen med Socialdemokraterne. 

Får dine vælgere det, de stemte på?

Ja, det gør de. Jeg har ikke forandret mig selv, fordi jeg har flyttet parti. Jeg har stadig mine tanker, mine meninger og mine ideer, og de er bestemt ikke til salg.

Hvem er dit forbillede?

Jeg vil nok pege på nogle af de politikere, der også har fornuften med. Sådan nogen som de gamle rødder i sognerådspolitik. Anker Jørgensen har jeg meget respekt for, selv om han blev beskyldt for at have sendt Danmark ud over afgrunden. Men i hvert fald nogen, som har haft fingrene helt nede i jorden, hvor der ikke er så meget akademiker over det, som der er praktiker. 

Er du også i politik om ti år? 

Kierkegaard og Platon sagde engang, at man skulle vælge de mennesker til at lede, som ikke umiddelbart gerne ville være politikere. Det har noget at gøre med en evne til at samle folk. Hvis man har den evne, så har man måske også en forpligtigelse til at gøre det. Jeg vil ikke sige, at jeg brænder 100 procent som politiker. Der er mange andre værdier for mig, der er vigtige. Men hvis nogen kalder på mig, så synes jeg også jeg har en forpligtigelse til at lytte.