Aarhus Kommunes skattefinansierede gæld – der afspejles i den såkaldte finansielle egenkapital – er steget fra lige under en mia. kr. ved udgangen af 2005 til knap tre mia. i 2011 stigende mod fire mia. i 2015. Det er den meget håndgribelige arv fra Nicolai Wammens tid som borgmester i kommunen, som det nuværende byråd skal finde en løsning på. 

I perioden fra Wammens tiltræden som borgmester i januar 2006 til hans farvel umiddelbart før folketingsvalget er kommunens gæld således i gennemsnit steget med omkring 39.000 kr. i timen.

”Det virker rimelig letsindigt at overlade en central ministerpost til ham, når han end ikke har kunnet styre den forholdsvis lille økonomi, som Aarhus udgør i sammenligning med hele landet. Det er jeg ikke tryg ved, og jeg håber, at han vil forvalte den bedre, end han har gjort i Aarhus,” siger en af Wammens største politiske modstandere i Aarhus, Venstres tidligere borgmesterkandidat Gert Bjerregaard.

Det store spring i kommunens gældsætning kom for alvor fra 2009, hvor man besluttede at iværksætte en storstilet job- og vækstplan, der skulle afbøde finanskrisens negative effekt for det lokale arbejdsmarked og virksomheder. 

Beslutningen om at fremrykke offentlige investeringer og øge anlægsniveauet med op mod en mia. kr. kan ifølge 3F i Aarhus ses som en lille version af den vækstpakke, som den nye røde regering er gået til valg på.

Planen skulle redde 1.500 job og blev vedtaget som et bredt forlig.

”Det har haft en positiv effekt på beskæftigelsen. Men det kan da også ses som nogle dyre arbejdspladser, hvis man gør det op i forhold til det,” siger Jan Ravn Christensen (SF), der er formand for kommunens økonomiudvalg.

Mere end Louise Gade

Ved valget i 2009 kritiserede oppositionspartierne Venstre og Konservative den store gældsætning. Men Wammen fastholdte, at økonomien var bomstærk med henvisning til, at der var balance mellem udgifter og indtægter. 

Gældens størrelse var ikke relevant i den sammenhæng, mente Wammen. Det havde forvaltningen allerede slået fast i 2008, hvor det i et notat fra økonomichef Hans Nikolajsen fremgår, at den finansielle egenkapital ikke er velegnet til at beskrive kommunens økonomi. 

Alligevel var Nicolai Wammen selv gået til valg i 2005 med angreb på daværende borgmester Louise Gade (V) og den stigning i gælden, der skete fra 2001 til 2005. Aarhus havde mistet 20.000 kr. i timen i de fire år, hun var borgmester gentog Wammen gang efter gang. Men det er altså kun det halve af, hvad Aarhus sidenhen har mistet med Wammen som borgmester.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen eller Aarhus’ nuværende borgmester, Wammens partifælle Jacob Bundsgaard.