Alternativet red i starten på en bølge af succes, men blev senere kendt for interne uenigheder og dårlige sager i medierne, som fik de fleste vælgere til at vende partiet ryggen.

Nu har politisk leder Franciska Rosenkilde brugt de seneste knap tre år på at genopbygge og samle partiet, der i foråret 2020 blev sønderrevet, efter at medstifteren Uffe Elbæk gik sin vej sammen med tre andre medlemmer.

Tilbage i folketingsgruppen var kun Torsten Gejl i en årrække. Men senere - ved folketingsvalget sidste år - fik partiet overraskende seks mandater.

Siden har Theresa Scavenius meldt sig ud af partiet på grund af samarbejdsvanskeligheder, men valgresultatet har stadig givet partiet, der 27. november fylder ti år, mulighed for at vækste ud fra et helt andet fundament.

Det giver Franciska Rosenkilde drivkraften til at fortsætte og tænke, at Alternativets politiske projekter har en voksende tilslutning hos danskerne, og at man har bevæget sig væk fra et faretruende dødsstød, fortæller hun.

- Jeg har en anden seriøs tilgang til politik og er ikke helt så optaget af, at der også er fest og farver. Man kan synes, det måske er kedeligt, men på den måde har vi en helt anden kultur, end der var tidligere, siger Rosenkilde.

Hun påpeger, at partiet holder færre fester, efter at internt rod i 2017 kulminerede med, at fem ansatte klagede over en seksualiseret festkultur.

Desuden kom partiet i modvind, da det kom frem, at Alternativet under kommunalvalget i 2017 havde planlagt en valgfest på en bar i København, som havde sexgynger og mørkerum.

Men da Franciska Rosenkilde blev valgt som formand i februar 2021, var det slut med den slags ting. Det første hjerteslag i genopbygningsfasen faldt senere samme år ved kommunalvalget, hvor partiet fik fem mandater.

På forhånd havde flere politiske kommentatorer ellers spået, at Alternativet slet ikke ville blive repræsenteret i nogen byråd eller kommunalbestyrelser på den anden side af valget.

- Det er nok de hårdest tjente fem mandater, men det viste sig der, at vi ikke var døde, siger Rosenkilde.

Hun hæfter sig ved, at folketingsvalget året efter, hvor partiet fik et bedre resultat end i 2019, er et tegn på, at partiet "har en eksistensberettigelse og et potentiale, der ikke er forløst endnu".

Aktuelt befinder partiet sig i en parlamentarisk situation, hvor det skal kæmpe en indædt kamp om at præge SVM-regeringens linje.

- Det er selvfølgelig svært med en flertalsregering, især når den er så sort. Det, der er Alternativets opgave, er, at vi i alle grønne forhandlinger hele tiden trækker til den grønne side, men også præger den offentlige debat.

Seneste meningsmåling fra Voxmeter viser, at Alternativet står til tre procent af stemmerne. Men målet er, at partiet ligger "et trygt sted over spærregrænsen", når der næste gang udskrives valg. Det skal ske ved et ufortrødent fokus på den grønne dagsorden.

- Det her med at gå fra en fossil fortid til en bæredygtig fremtid kræver, at regeringsgrundlaget og finanslovsudspil ser helt anderledes ud.

- Det er positivt, at alle partier forholder sig til klimakrisen, men ambitionsniveauet er for lavt.

Franciska Rosenkilde mener, at partiet langt hen ad vejen har skabt meget af den forandring, som det gerne ville, da partiet blev stiftet.

- Der er heldigvis meget, vi stadig kan arbejde på, men der er ingen tvivl om, at vi har sat et tydeligt præg på dansk politik, siger hun.

Tilbage til miseren om Theresa Scavenius' udmeldelse af partiet, som skete i september, efter at partiets folketingsgruppe blandt andet besluttede sig for at fratage Scavenius alle hendes ordførerskaber og udvalgsposter i Folketinget.

Hun nåede således kun at være en del af folketingsgruppen i ti måneder.

- Gruppen og hende kunne ikke samarbejde, og det mærkede vi fra starten af. Vi lod den køre længe og måtte til sidst kaste håndklædet i ringen og sige, at det aldrig ville blive bedre.

Siden har gruppedynamikken været præget af langt færre spændinger, lyder det.

- Vi har som gruppe nået mere på de sidste to måneder, end vi gjorde på de første ti, siger Rosenkilde.