Må flertalsgruppen i et byråd få hjælp af embedsmændene i et lukket forhandlingsrum, uden at offentligheden og mindretallet kan få indsigt i det?

Det er spørgsmålet i en principiel sag fra Randers, som Social- og Indenrigsministeriet senest på fredag får overført fra Statsforvaltningen. Sagen begyndte tilbage i foråret 2014, hvor et flertal i byrådet i Randers blev enige om at sætte sig til forhandlingsbordet for at forhandle om en ny skolestruktur i kommunen.

Flertalsgruppen holdt en række møder, hvor de fik hjælp af kommunens embedsmænd til at regne på konsekvenserne af de forskellige muligheder, inden de 13. august kunne fremlægge deres samlede forslag. Undervejs i processen forsøger mindretallet at få adgang til de samme oplysninger og beregninger fra embedsmændene, som flertallet har haft adgang til, men de får afslag med begrundelsen, at dokumenterne ikke fremstod i endelig form og derfor ikke var omfattet af sagsindsigt.

- De har reelt afskaffet udvalgsstyret og erstattet det med en parallelstruktur, hvor man holder alle de partier og lister, som man ved vil være kritiske, udenfor, siger Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, som var et af de byrådsmedlemmer, der ikke var en del af flertallet.

Noget anderledes lyder udlægningen fra borgmester Claus Omann Jensen (V).

- Det er helt naturligt, at vi har et forhandlingsrum, hvilket Statsforvaltningen også tydeligt har sagt. Selvfølgelig skal der være plads til, at et flertal kan blive betjent af forvaltningen, når mindretallet har samme mulighed, og så længe et dokument ikke er i endelig form, har man ikke sagsindsigt, siger han og påpeger, at han heller ikke ville forvente at få indsigt i, hvad mindretallet sidder og drøfter på deres interne møder.

Beregninger udefra

Statsforvaltningen kom i maj frem til samme konklusion som Claus Omann Jensen, da de lagde vægt på, at kommunens embedsmænd ved at have fremlagt deres beregninger og anbefalinger i Powerpoint havde arbejdet med såkaldt ‘dynamiske dokumenter’, som ikke kan siges at være endelige. Og det er den del af afgørelsen, som Social- og Indenrigsministeriet nu vil se nærmere på.

- Vi mener ikke, der er nogen god grund til at skelne mellem, om oplysningerne er lagret i det ene eller andet format. Det virker jo tosset, at hvis du skriver et Word-dokument, så er det omfattet af sagsindsigt, men hvis du skriver det i Powerpoint, så er det lige pludselig ikke, siger Kasper Fuhr Christensen.

Særlig kilden bliver sagen, fordi embedsmændene undervejs i skolerådgivningen indhenter en række beregninger fra konsulentfirmaet Ernst & Young, som de heller ikke giver sagsindsigt i, før sagen bliver fremlagt i byrådet 13. august. Men fremgangsmåden er nødvendig, mener Claus Omann Jensen.

- Det vil blive langt sværere at få det faglige vidensniveau med i forhandlingerne, hvis man ikke kan gøre det på den her måde. Så skal embedsmændene sikre dokumentation på andre måder, og det vil stille dem i en svær situation, siger han og understreger, at mindretalsgruppen også kunne få adgang til deres egne beregninger fra Ernst & Young, hvis de specifikt havde bedt om det.

Men ifølge Kasper Fuhr Christensen vil mindretallet slet ikke anerkende den parallelstruktur, som borgmesteren har indført.

- Det er jo det rene vanvid at skulle bede om bistand fra embedsmændene for at få adgang til nogle beregninger, som et eksternt konsulentbureau allerede har leveret. Når Ernst & Young afleverer nogle tal til kommunen, så forventer vi at kunne få indsigt i dem, siger han.

Afstemte sagsforløb

Ender Social- og Indenrigsministeriet med at underkende kommunens praksis med at bruge Powerpoint for at undgå sagsindsigt, så vil det blive svært for politikerne i en lang række kommuner at føre forhandlinger, forudser Claus Omann Jensen.

- Så skal embedsmændene vel til at skrive det hele på en tavle og viske det ud bagefter. Og hvis de fortæller noget mundtligt, er det så med notatpligt, så mindretallet efterfølgende kan finde ud af, hvad der er blevet sagt? Hvor stopper det henne? spørger han.

Anerkender ministeriet derimod kommunens praksis, så vil det betyde mere lukkethed, mener Mogens Nyholm (R), der også var en del af mindretallet.

- Vi risikerer at få et Mickey Mouse-parlament, hvor vi stemmer om forslag, der allerede er klappet af i et lukket rum, hvor ingen ved, hvad der er foregået, fordi der ikke er adgang for hverken presse, opposition eller borgere, siger han og peger på, at han tror, det vil ende i skandalesager a la Peter Brixtofte.

- Jeg taler som en politiker, der sagtens kunne tænkes at indgå i borgmesterens flertal og dermed sidde med i rummet. Alligevel mener jeg, at oppositionen og offentligheden skal kunne få indsigt på fornuftige vilkår. Vi skal ikke have parallelstrukturer, hvor vi bare sidder i byrådet og stemmer om, hvad der allerede er aftalt, understreger Mogens Nyholm.

Claus Omann Jensen mener dog slet ikke, der er tale om en parallelstruktur, men om et lukket rum for forhandlinger, hvor alle små detaljer ikke siver ud undervejs.

- Folketinget har jo lige besluttet at begrænse mulighederne for at søge indsigt i det lukkede forhandlingsrum i ministerierne. Det skulle da undre mig, hvis det pludselig skulle forholde sig anderledes hos os i kommunerne, siger borgmesteren.