Det er nu, det begynder at lykkes.

Skolereformen fik en turbulent begyndelse og et par hårde første år. Men nu begynder resultaterne at vise sig, og der er kommet så megen ro på, at skolerne kan begynde at arbejde mere systematisk med de mange elementer i folkeskolereformen.

Det er den korte udgave af konklusionen på, hvordan det går i folkeskolen her på tredje år efter reformen, når man spørger KL, Skolelederforeningen og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning, som har fulgt folkeskolereformen tæt og udgivet flere evalueringer undervejs.

Det er også den positive udgave. For der er stadig meget, som er svært endnu, og langtfra alt fungerer. Den del vender vi tilbage til.

Først den positive udgave

– Hvis vi kigger på den faglige styring, som er et vigtigt element i reformen, så er stort set alle kommuner i gang. Nogle er nået længere end andre, men der arbejdes med det, siger Bente Bjørnholt, som er seniorforsker ved KORA og en af de forskere, som beskæftiger sig med folkeskolereformen.

Den faglige styring handler især om de nationale mål og om de nye elementer i undervisningen – den længere skoledag, mere bevægelse, mere varieret undervisning og ikke mindst mere faglig sparring kollegerne imellem og fra skoleledelsen til de enkelte ansatte.

– Det har taget tid at indarbejde elementerne, for folkeskolereformen kom tæt efter aftalen om inklusion i folkeskolen, som virkelig har fyldt meget, siger Bente Bjørnholt.

Mange forandringer

Bente Bjørnholt peger også på, at folkeskolereformen og særlig KLs ønske om at af- ska e arbejdstidsaftalen blev mødt med stor skepsis af lærerne. En skepsis, som endte i en re uger lang kon ikt, som blev afsluttet med et lovindgreb fra den daværende regerings side i 2013.

– Det har taget tid at skabe en stemning omkring reformen, som har gjort det muligt at arbejde med den, men der er fokus på det.

Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen, er enig.

– Skolereformen kom rigtig skidt fra start. Der var stor modstand fra lærernes side og sindssyg mange forandringer oveni hinanden på kort tid. Så skolelederne har brugt rigtig mange kræfter og tid på at genskabe en ordentlig stemning på arbejdspladsen, siger han.

– Samtidig har der været strukturforandringer i en række kommuner, hvor folkeskoler er nedlagt eller slået sammen, og det har yderlige- re presset skolerne. Vi har stået i situationer, hvor alle har været utilfredse: lærere, pædagoger, forældre og ele- ver. Men nu begynder vi at se resultater. År tre er her, hvor det hidtil er lykkedes allerbedst. Der er kommet retning på og ro og større tilfredshed, og vi begynder at kunne se spændende løsninger på elementer som åben skole og mere bevægelse.

Mudret billede

Hvis vi så vender tilbage til det, som ikke fungerer endnu, peger Bente Bjørnholt blandt andet på, at den anden del af reformen, den økonomiske styring af folkeskolen, først nu begynder at få fokus, og at der er store forskelle kommunerne imellem.

– Vores billede mudres af, at der også har været mange skolesammenlægninger, og de har taget mange ressourcer, men overordnet set er der ikke noget, som tyder på, at folkeskolereformen hidtil har givet besparelser. Det var heller ikke hovedformålet med den, men de længere skoledage skal jo finansieres på en eller anden måde, siger Bente Bjørnholt.

Hun peger på, at arbejdstidsaftalerne indarbejdes på vidt forskellig vis i de enkelte kommuner.

– I vores undersøgelser svarer ere lærere, at de nu arbejder mindre end før. Omvendt er nogle også lettede over, at de har faste arbejdstider og for eksempel ikke skal bruge weekenden på skolear- bejde. Billedet er blandet, siger hun.

Arne Eggert, udviklingsdirektør med ansvar for børne- og skoleområdet i KL, mener, at fokus i den kommende tid naturligt vil ytte sig over på ledelsen og styringen.

– Vi er nået enormt langt, når det gælder de faglige elementer som åben skole, samarbejde og bevægelse. Nu skal vi arbejde med den anden del af reformen, den økonomiske styring. Der er stor opmærksomhed fra Christiansborgs side på styring, afbureaukratisering og ledelse af skolen, så der vil komme en større kommunal bevidsthed om det her, siger han.

Arne Eggert er ordstyrer under en debat om folkeskolens styring på Kommunaløkonomisk Forum i disse dage, og her er et af formålene at få de gode eksempler frem.

– Vi skal lære af hinanden, og KL skal også finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte kommunerne her for eksempel med bedre efteruddannelse af skolelederne og inspiration til, hvordan skema- erne kan fungere bedre, siger Arne Eggert.

Netop skemalægningen peger Bente Bjørnholt på som et væsentligt element, fordi gode intentioner på flere skoler bremses af rent praktiske begrænsninger i forhold til skemaerne.

Ømt punkt: ressourcer

Når kommunerne begynder at vende blikket mod skolernes bundlinje, skal de ikke forvente, at der er store beløb at hente, advarer Claus Hjortdal. Tværtimod mener han, at den nu positive stemning omkring reformen er truet af mangel på ressourcer.

– Problemet med reformen er, at den ikke blev fulgt af ressourcer til at gennemføre den. Det er det ømme punkt her, og derfor bliver jeg også bekymret, når jeg hører finansminister Kristian Jensen opfordre kommunerne til at give skattelettelser. Det kni- ber for os at leve op til intentionerne i folkeskolerefor- men, og vi har reelt kun lærernes arbejdstid at skrue på, siger han.

Bente Bjørnholt fra KORA tilføjer, at fornemmelsen af ressourceknaphed er udbredt. Mange lærere føler, at de løber meget stærkt, viser instituttets undersøgelser.

Arne Eggert erkender, at der  er pres på ressourcerne.

– Men det er også derfor, det er nødvendigt at lære af de gode eksempler rundt om- kring. Vi skal ikke regne med ere ressourcer; tværtimod er der fra Folketinget en forventning om, at kommunerne bruger potentialet i folkeskolereformen. Der er bred enighed om, at skolelederne har en helt central rolle, som kun bliver vigtigere de kommende år.

– Skolereformen er også en kulturændring, og her er det helt afgørende, at skolelederne kan skabe et samarbejde på tværs af personalegrupperne og mellem kommunen og den enkelte skole. Tryghed og tillid bliver afgørende, og for nogle lærere har det været svært at skulle vænne sig til at være en del af et team, og at ledelsen også skal fungere som faglig sparringspartner, siger Bente Bjørnholt.

Claus Hjortdal er enig, men mener, at den del af arbejdet er lykkedes bedre end forventet.

– Lige her har arbejdstidsaftalen, hvor læreren skal være mere på skolen, været en hjælp. Lærerne er mere sammen, og de har oplevet, at det har været en hjælp at være mange og at kunne spørge hinanden i en tid fyldt med forandringer.