- Indsatserne i vandplanerne er i forvejen voldsomt udvandede. Samtidig er planerne gang på gang blevet udskudt eller forhalet. Det er krænkende, at man ved at forhale processen kan undlade at gøre de helt nødvendige indsatser, som vi jo også har forpligtet os på. Som minimum skal randzoner og de øvrige tiltag, der er i gang, fastholdes og håndhæves, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Foreningen anerkender, at regeringen fastholder randzonerne, selvom det nu tilsyneladende bliver på skatteborgernes regning at dæmme op for landbrugets forurening. Foreningen vil også presse på for, at de øvrige indsatser fastholdes og udbygges. Hverken randzoner eller vådområder er en del af vandplanerne.

Årsagen til den nye høringsrunde er, at vandplanerne blev erklæret ugyldige i december sidste år på grund af en for kort høringsfrist på dele af planerne. Det nye udspil til vandplaner er tilsyneladende ikke ændret markant. Alligevel har ministeriet valgt at give seks måneders høringsfrist, hvilket alt i alt betyder, at planerne først kommer i arbejde i slutningen af 2014. Det er bare et år før, at et nyt sæt vandplaner skal sættes i gang.

Mister fokus
Planerne omfatter 22.000 km vandløb, der skal sikres bedre vandmiljø og dermed også dæmme op for landbrugets forurening af søer og fjorde. Heraf er der foretaget ændringer på 1700 km vandløb i de nu ændrede planer og dem vil DN naturligvis forholde sig til.

Når vandplanerne kommer i arbejde, kan konsekvenserne for den enkelte landmand nu, ifølge miljøministeriet, vurderes af landmandens kommune. Sættes bremsen i her, kan indsatsen falde. 

- Vi er ved at miste fokus på, hvad planerne er sat i verden for at gøre. De skal sikre samfundets goder – ikke enkelt personers private økonomi. Derfor vil vi sætte hårdt mod hårdt for at sikre, at det er samfundsøkonomiske vurderinger, der lægges til grund for indsatsen og ikke – som ministeriet lægger op til – en privatøkonomisk vurdering, der kan afgøre, om en indsats skal sættes i gang eller ej, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. 

Foreningen bakkes op af EU direktivet, der fastslår det samme. Danmarks manglende indsats på vandmiljøområdet blev i efteråret 2012 kritiseret i en EU status rapport. EU fastslog allerede da, at den danske indsats kom for sent, den er utilstrækkelig og for svag og ridsede 20 konkrete punkter op, hvor Danmark skulle forbedre indsatsen. 

Danmark har blandt andet gjort brug af undtagelsesbestemmelser og for eksempel er 100.000 søer og langt over halvdelen af alle vandløb undtaget for indsatser, mens reduktionen af 21.000 ton kvælstof for at bedre havmiljøet er aflyst eller udsat. Kommissionen anerkender ikke, at der gøres brug af undtagelses bestemmelser alene med den begrundelse, at der mangler viden om miljøets tilstand. Den viden er der intet gjort for at indhente. I stedet er indsatsen udskudt. Igen.