”Tiden med Morten Korch er endegyldigt forbi,” sagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), da Grøn Vækst-aftalen blev præsenteret i juni.

Og det kan netop være en af fordelene ved den liberalisering af landbrugslovene, som følger i kølvandet på Grøn Vækst. Det mener landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

”Nu er det tydeligt, at det ikke længere er 'Jens Hansen har en bondegård' og Morten Korch-landbruget. De tider er forbi. Det må medføre, at landbruget ikke længere skal have særbehandling i forhold til miljøreguleringen. Vil man industri, så skal man også have industrilovgivning. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at følge op med øget miljøregulering af landbruget, som jo belaster vores vandløb, søer og den øvrige natur,” siger han.

Bedre miljøteknologi 

Liberaliseringen af landbrugslovene, som Folketinget netop har førstebehandlet, betyder farvel til både arealkrav og loftet over antallet af husdyr. Det vil føre til større svinebrug, mener Thyge Nygaard.

”Gennemsnitsstørrelsen vil blive større, så den strukturudvikling, vi har set de seneste 10 år, vil fortsætte,” mener han.

Han ser både fordele og ulemper ved de større gårde.

”Vi mener, at der bliver produceret alt for mange svin i Danmark, men vi har principielt ikke nogen holdning til, hvor store landbrug og husdyrbrug skal være. Vi ser på konsekvenserne for naturen, miljøet og landskabet, og konsekvenserne har ikke nødvendigvis noget at gøre med størrelsen,” siger han.

Thyge Nygaard peger på, at det kan være relativt billigere at indføre forureningsbegrænsende miljøteknologi i større stalde.

”En anden fordel kan være, at de store gårde kan blive placeret længst muligt væk fra den sårbare natur. Det ville betyde, at man kan nedlægge de produktioner, der nu ligger tæt på sårbar natur. Så liberaliseringen kan have en positiv effekt,” siger Thyge Nygaard.

Han understreger dog, at det kræver, at kommunerne får redskaber til at placere de store stalde de bedst egnede steder.

”Vi ser et stort problem i, at man nu liberaliserer landbrugsloven og opgiver loftet på størrelsen, uden at man samtidig sørger for, at kommunerne er gearet til at placere disse store landbrugsbygninger i landskabet. De redskaber er slet ikke på plads endnu, og det vil måske tage 10 år, før det er ordentligt på plads. Der er et tidsmæssigt hul, fra man liberaliserer loven, til de øvrige love er på plads. Vi frygter derfor, at nogle anlæg vil blive fejlplaceret, inden kommunerne får planlægningen til at fungere, og det kan gå ud over både landskab og natur,” siger han og understreger, at der er brug for stramme retningslinjer, fordi kommunerne i dag tolker reglerne meget forskelligt.