Når kommunerne finansierer anlægsudgifter til alt fra ældreboliger over havneanlæg til skoler, sker det i stigende grad for lånte penge.

Set over de seneste fem år har kommunerne nemlig samlet øget gælden til eksempelvis banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber.

I 2013 havde kommunerne gennemsnitligt stiftet langfristet gæld for 17.518 kr. per borger i 2013 mod 18.270 kr. i 2017.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som Kommunen har trukket.

To af de steder, hvor gældsposterne er øget mest markant over de seneste fem år, er Samsø og Gentofte, mens andre kommuner simpelthen har valgt at afvikle hele deres gæld i samme periode.

Ville ikke udlicitere 

Samsø markerer sig som den kommune, som har øget sin langfristede gæld mest. I 2013 var gældsposten 40.653 kr. per borger mod 125.270 kr. i 2017 – en stigning på 208 procent.

- Det er sket, fordi vi har oprettet vores eget kommunale færgerederi, og så har vi investeret massivt i to færgehavne blandt andet for at forkorte sejladstiden til Sjælland, forklarer Marcel Meijer (S), borgmester på Samsø.

Kommunen besluttede at stifte sit eget rederi til overfarten mellem Samsø og Jylland efter en fejlslagen udbudsrunde, hvor kommunen kun modtog ét tilbud på opgaven.

Et tilbud, der ifølge Samsø Kommunes egen kontrolberegning ville femdoble udgifterne.

- Jeg ved godt, at gælden er væsentligt større end i andre kommuner, men i dag har vi fuldstændig frihed til at styre færgen og kan selv foretage ændringer, som vil være nødvendige, efterhånden som samfundet ændrer sig. Havde vi tegnet en 10-årig kontrakt med et privat rederi, så skulle de have penge for at foretage ændringer, hver gang der skulle opstå et behov for det, forklarer Marcel Meijer.

Alternativet er mere skat

På andenpladsen ligger Gentofte, der har øget den langfristede gæld med 7.236 kr. per borger i 2013 til 17.718 kr. i 2017 - en stigning på 145 procent.

- Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne enten via takster eller via en husleje, og det er primært lån til ældreboliger, plejeboliger, fjernvarmeudbygning og til ikke-kommunale udgifter, eksempelvis til udvidelse af Skovshoved Havn, forklarer Hans Toft (K), borgmester i Gentofte Kommune, og fortsætter:

- Det er fjernvarmebrugerne, der betaler det via takster, og det samme gælder for plejehjemmene og plejeboligerne. Så længe der er folk, der bor i ældreboligerne og plejeboligerne, så betaler de selv de lån. Lånene er i gåseøjne kommunen uvedkommende.

Borgmesteren understreger, at risikoen ved at optage langfristet gæld til netop ældreboliger er nærmest ikke-eksisterende, da det næppe er et realistisk scenarie, at kommunen pludselig skulle stå uden ældre, der skal bo i boligerne.

- Alternativet ville jo være, at kommunen skulle låne penge ud til det for at få det op at stå. Det betyder, at vi skulle sætte skatten op, og vi vil ikke sætte skatten op for at agere bank, siger Hans Toft.

Her er gælden afviklet

I den helt modsatte ende af skalaen findes Nyborg, der har valgt at afvikle så godt som sin al langfristede gæld.

- Vi solgte en række aktier i vores el- og forsyningsområde. Her skulle vi beslutte, om pengene skulle bruges til enten investeringer på anlægssiden eller på at afdrage vores gæld, forklarer borgmester i Nyborg Kenneth Muhs (V).

Kommunalbestyrelsen valgte at afdrage gælden  fremfor at bruge pengene fra aktiesalget til anlægsinvesteringer.

- I 2001 var Nyborg en af de mest forgældede kommuner i Danmark. Den gæld, vi er registreret for i dag, står ældreboligerne for, og her er det bestemt ved lov, at det er noget, som lejerne skal betale, og derfor kan vi ikke afvikle den, fortæller Kenneth Muhs.

I Nyborg var den langfristede gæld på 10.616 kr. pr. borger i 2013 mod 1.038 kr. i 2017.

- Når vi ikke har nogen gæld, så har vi heller ikke nogen forpligtelse på afdrag og renter, og det betyder, at vi sparer et større millionbeløb på at undgå vedligeholdelsen af gælden, siger Kenneth Muhs.