Tidsspilde med genindtastninger og manglende vidensoverblik er virkeligheden blandt mange af landets sagsbehandlere inden for det specialiserede socialområde. KL og Socialministeriet håber nu at løse disse og flere andre uhensigtsmæssigheder med udrulningen af et nyt projekt om digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet, forkortet DHUV-projektet.

I projektet har man lavet en metode til at sagsbehandle og udrede de handicappede, samt udfærdiget en kravsspecifikation til et it-system, der kan understøtte metoden.

”Vi vurderede, at vi stod i en situation, hvor der i forhold til metode og arbejdsgang var enormt mange kommuner, som sad og genopfandt den dybe tallerken 98 gange ­derude, og der var også et ønske fra kommunernes side om at få noget fælles for at skabe et bedre fagligt fundament,” siger projektleder Peter Anton Sørensen fra Socialministeriet.

Lokale løsninger

Målene er mange for projektet, men Peter Anton Sørensen peger på fire hjørnestene, som er bedre udredning for borgerne, bedre overblik for sagsbehandlerne, bedre ledelsesinformation og mulighed for at kunne genbruge data.

Det sociale område, og i særdeleshed handicappede og udsatte borgere, er kendetegnet ved en meget sporadisk digitalisering. Derfor kommer DHUV-projektet meget kærkomment, mener souschef Rasmus Bækgaard fra psykiatri- og handicapafdelingen i Gladsaxe.

”It-understøttelsen på det her område er faktisk ret ringe p.t. Vi har ikke et egentligt fagsystem til sagsbehandlingen, og de fleste økonomistyringsværktøjer ude i kommunerne i dag er forskellige varianter af hjemmestrikkede regnskabsløsninger og databaser,” siger han.

Gladsaxe er en af de ni pilotkommuner på projektet, der fortsætter med metoden, mens yderligere ni forventes at implementere det i løbet af det næste halve år.

Fagligt løft

Rasmus Bækgaard håber, at den nye metode vil være medvirkende til både at give bedre økonomistyring fremadrettet, og samtidigt højne den faglige kvalitet i sagsbehandlingen.
”Forhåbentlig kan det være med til at generere al den ledelsesinformation og økonomistyring, som vi i den grad har manglet på det her område,” siger han.

De ni pilotkommuner har anvendt metoden i en tre måneders forsøgsperiode, og både Peter Anton Sørensen og Rasmus Bækgaard fremhæver socialrådgivernes positive tilbagemeldinger omkring fagligheden.

”Det er meget afgørende, at det blandt socialrådgiverne bliver opfattet som en faglig god understøttelse, og det viser resultatet af vores effektmåling, at det gør,” siger Peter Anton Sørensen.

I Dansk Socialrådgiverforening er formand Bettina Post da også positiv over for selve metoden.

”Alt hvad der er af metode, som kan gøre os dygtigere til at systematisere og sikre, at vi ikke skal sidde og dobbelttaste alt muligt, det er klart, at det byder vi velkomment,” siger hun.

Bettina Post er dog tydeligt kritisk over for selve gennemførelsen af projektet.

Kostbart bureaukrati

Hun har oplevet et betydeligt vokseværk undervejs med flere sekretariater, dyrt konsulentforbrug og navnepilleri af begreber.

”Det er alt det fedt udenom, som generer mig. Jeg bliver provokeret af, at man på den ene side siger, at ikke mindst det specialiserede socialområde er blevet vanvittigt dyrt, og på den anden har man sådan et projekt her, som vokser så meget,” fortæller hun.

I juni forventes økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen at komme på plads, hvor den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 vil indgå. Digitalisering på det sociale område har KL’s hovedfokus i de her år og vil være et centralt emne under dette års forhandlinger. Herunder vil finansiering af DHUV-projektets udbredelse og implementering også blive berørt, fortæller kontorchef for social- og sundhedskontoret i KL, Peter Kjærsgaard.

Inden for kort tid forventer Peter Anton Sørensen at lægge en kravsspecifikation ud på Socialministeriets hjemmeside til DHUV-projektet, som kommunerne kan bruge til at gå i udbud. Der er valgt en decentral model, så kommunerne har muligheden for selv at gå i udbud, hvis ikke de ønsker at gå i et fællesudbud via Kombit.