Fra 2014 skal borgere modtage alt post fra det offentlige i en postkasse på internettet. Det bliver endeligt besluttet, når regeringen med bred opbakning i Folketinget i starten af juni vedtager loven om offentlig digital post. Det gør det obligatorisk for alle at modtage offentlig post digitalt.

Ifølge regeringens lovforslag vil den afledte besparelse på primært porto og arbejdstid løbe op i en milliard kroner om året, når ordningen er fuldt indfaset.
Dermed kan den digitale post blive et vigtigt bidrag til den ’modernisering’ af den offentlige sektor, som ifølge regeringens 2020-plan skal frigøre fem milliarder kroner.

Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod. Det er de først og fremmest, fordi de ikke mener, at man skal tvinge folk til at gå over til digital post.

- Det fjerner fuldstændig incitamentet til at udvikle nogle brugervenlige løsninger. Og lige nu er det det, der er det store problem.  Vi har mange løsninger, som er langsomme eller ikke fungerer på alle platform, siger Enhedslistens it-ordfører Stine Brix.

Monopol på vej
Enhedslisten har derfor foreslået, at alle de, der ikke ønsker at modtage posten digitalt, kan blive fritaget fra ordningen. Det ændringsforslag bakkede Dansk Folkeparti som det eneste parti om op. Her er man også bekymret over, at loven tvinger folk til at tilslutte sig monopolvirksomheden e-boks A/S.

- DF ser et problem i, at man ved lov tvinger folk til at benytte et bestemt privat firma. Man er derfor fra offentlig side med til at lave monopollignende tilstande, lyder det i kommunaludvalgets betænkning over lovforslaget.

Corydon er for optimistisk
Ud af den milliard som forslaget ifølge Finansministeriet kan spare det offentlige for, vil omkring 60 procent kunne findes i kommunalt regi. DK-IT erfarer, at det indgår som en del af de aktuelle økonomiforhandlinger at blive enig om, hvor stor en del af de penge staten vil indkasserer, og hvor mange der får lov at blive i kommunerne.

Hos Enhedslisten er man imidlertid skeptisk over for, om besparelsespotentialet er så stort, som finansministeren gør det til.

- Jeg tror ikke, at man uden videre kan spare meget store beløb. For det kræver investeringer at få udviklet løsninger, som fungerer. Og så kræver det også, at man får oprettet en tilgængelig support, siger Stine Brix.

Hun glæder sig imidlertid over, at finansministeren og Digitaliseringsstyrelsen over for kommunaludvalget har givet udtryk for, at fritagelseskravene vil blive administreret lempeligt. Samtidig er der ikke lagt op til, at der skal føres kontrol med de begrundelser folk kommer med, når de søger fritagelse.