Et benspænd af dimensioner i forhold til at sikre vækst og erhvervsliv i Danmarks landkommuner. Dårlige internetforbindelser og manglende mobildækning er med til at dele Danmark i to, og den udfordring løser regeringens Bedre Bredbånd langt fra, lyder kritikken fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som i sidste uge besøgte Folketinget for at diskutere problematikken med medlemmer fra udvalget for landdistrikter og øer samt erhvervsudvalget.  

- Elektronisk infrastruktur er for os lige så vigtigt, som motorveje er for andre. Derfor er det meget vigtigt at få det sat på det nationale landkort, siger kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune Niels Erik Kjærgaard til dk-teknik.

Højere ambitionsniveau
Kommunaldirektøren er glad for, at regeringen med visionen Bedre Bredbånd har sat fokus på problematikken, men han efterlyser konkrete redskaber, der kan løfte de digitale forbindelser over hele Danmark.

- Det er nødvendigt, at vi sætter pres på, så vi både kan få et højere ambitionsniveau, men særligt også få afklaring i forhold til, hvem der skal finansiere det, siger Niels Erik Kjærgaard.

Ringkøbing-Skjern står ikke alene med udfordringen: Flere kommuner har allerede henvendt sig og bakket op om, at der skal mere fokus på udfordringerne. Kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern mener, at regeringen bliver nødt til at pulje nogle midler for at få hele Danmark med på det digitale landkort, men samtidig også give kommunerne mulighed for selv at medfinansiere løsninger til gavn for borgere og erhvervsliv.

- Vi vil gerne være med til at lægge en del af finansieringen, men vi mangler muligheden for det lige nu, fordi vi ikke kan låneoptage. Vi skal simpelthen have lånebekendtgørelsen ændret, så der automatisk gives låneadgang til investeringer i den digitale infrastruktur, siger Niels Erik Kjærgaard. 

Ikke af sig selv
I Ringkøbing-Skjern har man forsøgt at lave et udbud på fibernet til kommunens institutioner, som samtidig skulle dække erhvervsliv og borgere. Det kom der to tilbud på. Kommunaldirektøren kalder det for ”lidt af en gråzone-manøvre”, fordi det endnu ikke er afklaret, om en kommune reelt har hjemmel til at gøre det i forhold til erhvervslivet.

- Men uanset hvad, så kan vi med vores udbud bevise, at markedet ikke kom af sig selv. Vi kan godt trække et marked herud, men det er vigtigt at vi tager diskussionen om, hvem der egentlig skal bære udviklingen i infrastrukturen, for den kommer ikke af sig selv, siger Niels Erik Kjærgaard.

Da regeringen præsenterede sin vision for bredbånd i Danmark i marts måned i år, var by- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) klar i sin udmelding: I første omgang kommer staten ikke til at finansiere målet om, at hele Danmark skal have et hurtigt internet og et dækkende mobilnet i 2020: 100 Mbit i download og 30 Mbit i upload – det skal i stedet ske alene ved hjælp af markedskræfterne.

Særligt stor udfordring
Som eneste kommune i landet får Bornholm en hjælpende håndsrækning: Regeringen giver over to år ø-kommunen 60 mio. kr., som skal sikre en forbedret bredbåndsforbindelse. Begrundelse: Bornholm har en meget lav dækningsgrad, og markedet kommer ikke af sig selv til øen.

- Jeg er enig i, at det kan være et problem at få markedet til Bornholm, men det er bestemt ikke det eneste sted, markedet har problemer med at komme hen, siger Niels Erik Kjærgaard.

En af de udvalgsordførere, der var med til mødet med Ringkøbing-Skjern, er Liberal Alliances Leif Mikkelsen.

- I yderområderne er net-mulighederne helt afgørende, bl.a. for erhvervslivets muligheder, og fordi Ringkøbing-Skjern er en geografisk stor kommune med lange afstande, har de en særligt stor udfordring. Vi har noteret problematikken i udvalget, og det vil vi foreholde ministeren, så må vi se, hvad der kan komme ud af det, siger Leif Mikkelsen.

Op til KL og regeringen
Han mener ikke, at løsningen er, at staten skal lave en særpulje for at afhjælpe problemet.

- Det er kommunernes opgave at løse den slags opgaver, det er derfor vi har bloktilskuddet, siger han.

Leif Mikkelsen stiller sig dog ikke afvisende over for, at man indregnet i bloktilskuddet kunne tage hensyn til udfordringer i forhold til den digitale infrastruktur.

- Kommuner med store arealer har en særlig udfordring, og man tager allerede hensyn til bl.a. veje i bloktilskuddet, så det samme kunne man diskutere i forhold til internet og mobilforbindelser, siger han og fortsætter:

- I sidste ende må det være op til KL at fremføre på vegne af kommunerne og nå til enighed om med regeringen.

Ringkøbing-Skjern Kommune forlod Christiansborg med en klar opgave: Inden for en måned skal de aflevere deres anbefalinger til en løsning på udfordringen på et enkelt A4-papir. Kommunaldirektøren er glad for kommunens ”hjemmeopgave”, og han vil gerne løfte sløret for, at anbefalingen bl.a. kommer til at sætte fokus på finansieringen af fremtidens digitale infrastruktur samt en gentænkning af kommunernes lovhjemmel i forbindelse med udbud af fibernet.

 Kilde: Erhvervsstyrelsen