”Måske skal der laves nogle små justeringer, men grundlæggende er vi positive.” Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, om regeringens lovforslag, der skal øge kommunernes økonomiske incitament til at forebygge, at deres borgere bliver indlagt på sygehusene.

Forslaget vil gøre den samlede finansiering aktivitetsbestemt.

Danske Regioner, der driver sygehusene, advarer kraftigt regeringen mod planerne. Det samme gør en af regeringens mest brugte rådgivere, professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, fra Syddansk Universitet.

Advarslen lyder fra begge sider, at resultatet meget vel kan være højere sundhedsudgifter, fordi færre indlæggelser ikke nødvendigvis vil mindske regionernes udgifter. De peger også på, at der med større incitamenter er en markant øget risiko for mere økonomisk kassetænkning i regionernes og kommunernes komplicerede økonomiske kredsløb. 

Overgangsordning

Den kritik er forventelig, mener Hans Kristian Skibby. 

”Regionerne har jo været vant til, at de har været altdominerende på sundhedsområdet. Med lovforslaget vil kommunerne få foden indenfor på et område, der traditionelt har været regionernes,” siger han med henvisning til, at kommunerne mange steder er i gang med at etablere plejehjem med særlige plejeafsnit.

Han har dog bidt mærke i, at flere kommuner har kritiseret lovforslaget for at være for dyrt for de kommuner, der har mange syge borgere. KL ønsker derfor, at der etableres et loft for, hvor mange penge den enkelte kommune samlet kan komme til at betale i kommunal medfinansiering hvert år. ”Her kunne man måske lave en overgangsordning, der sikrer kommunerne et loft det første år. De skal jo lige nå at få nogle tilbud på benene, der kan forhindre indlæggelser,” siger Hans Kristian Skibby. Han vil dog ikke love et permanent loft i årene fremover. 

Opposition imod

Lovforslaget bliver efter alt at dømme vedtaget med et smalt flertal, idet både S og SF er stærkt skeptiske. Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen ser en stribe problemer.

”Vi forventer ikke at kunne støtte lovforslaget. Jeg er meget forundret over, at KL er så positive for det. Vi frygter, at de kommuner med mange borgere med dårligt helbred bliver tabere. Især de små kommuner, som ikke vil have kapacitet til at lave store forebyggelsesindsatser,” siger Sophie Hæstorp Andersen. 

Ligesom Kjeld Møller Pedersen finder hun det meget uheldigt, at lovforslaget også vil gælde sygdomme og behandlinger, som ikke kan forebygges, som for eksempel fødsler og nedslidte hofter. 

Samme melding kommer fra SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl. Han betegner lovforslaget som en dårlig lappeløsning, fordi der ikke lægges op til, at kommunernes skal have tilført flere penge samlet set. 

”Kommunerne skal jo have penge til at lave en egentlig forebyggelsesindsats. Her skubber man bare pengene over i nogle andre kasser. Dermed fodrer man bare kommunerne med deres egen hale,” siger Jonas Dahl.

Lovforslaget blev første­behandlet 7. april.