Ovenpå Dansk Folkepartis forrygende kommunalvalg sidste år er partiet nu repræsenteret i stort set lige så mange kommunale budgetforlig som de to store borgmesterpartier Venstre og Socialdemokraterne.

En gennemgang, Kommunen har lavet, af partisammensætningen i de kommunale budgetforlig, viser, at partiet er med i 82 ud af de 94 kommuner, hvor de er repræsenteret. Socialdemokraterne er med i 83 ud af 98 – Venstre i 88 ud af 98.

- Det Dansk Folkeparti, vi ser nu, er et parti, der er ved at blive voksent i forhold til at indgå i politiske forlig. De er også blevet mere interessante at få med i forligene, fordi de pludselig sidder med i rigtig mange kommuner og har fået nogle afgørende mandater mange steder, siger professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han påpeger, at det er normalt at have brede budgetforlig med deltagelse af mange partier rundtom i kommunerne. Derfor er det specielt interessant at se på, om Dansk Folkeparti også er modnet i forhold til deres mærkesager.

- De er blevet kritiseret for mest at gå op i symbolpolitik. Spørgsmålet har været, om deres store indflydelse så at sige kun ville afspejle sig i mere flæskesteg i institutionerne og juletræer på samtlige torve, siger Kasper Møller Hansen.

Værdipolitik er vigtig

Det var i Hvidovre, at debatbølgerne sidste år gik højt omkring et ekstra juletræ og dansk madkultur i kommunens institutioner. Dansk Folkeparti fik sikret, at de to mærkesager kom med i konstitueringsaftalen, og har nu lavet deres første budget alene sammen med Socialdemokraterne i kommunen.

- De står for nogle symbolsager, som jeg aldrig ville kunne betragte som store politiske sejre, siger SF’s ene mand i byrådet, Niels Ulsing, der trods sin medvirken i konstitueringen har holdt sig udenfor budgetforliget.

Men 1. viceborgmester Mikkel Dencker (DF) holder fast i, at symbolerne er vigtige.

- Det er da klart, at mærkesager som madkultur og juletræer ikke har særlig meget at gøre med økonomi. Men det hedder værdipolitik, og det er lige så vigtigt som den økonomiske politik. Det bør ikke have en lavere prioritet, siger han.