For hver dag der går, bliver New York en lille smule grønnere. Men man skal vide det for at se det.  For de små grønne skridt tages i underjordiske fyrrum, under skriveborde, bag radiatorer og dybt inde i væggene på de tårnhøje kontorbygninger og beboelsesejendomme. 

Tag bare Empire State Building, der dagligt bliver besøgt af 4.000 mennesker. Ad en nøje planlagt rute med indlagte turistfælder føres de besøgende frem. Blikket er rettet stift fremad mod en af de 73 elevatorer, der vil løfte dem 80 etager op på mindre end et minut. Intetanende om at et stop på femte etage af denne art deco-skyskraber fra 1931 ville åbenbare en verden af grøn teknologi. 

I en nyåbnet fabrik renoveres de 6.514 vinduer i Empire State Building – et for et – hvorefter de sættes tilbage, hvor de kom fra. Ved at genbruge vinduerne i stedet for at købe nye sparer ejeren, Tony Malkin, 60 millioner kroner.  Og det er immervæk værd at tage med i et energirenoveringsprojekt til en samlet pris på godt 100 millioner. 

Det er svimlende beløb, der er i spil. Alligevel er pengene hurtigt tjent ind. For når de mange effektiviseringer af lys, ventilation og varme er faset ind i 2013, vil det samlede energiforbrug i Empire State Building falde med 38 procent. Og det betyder, at energiregningen dykker med 22,7 millioner kroner om året. 

Et grønt fyrtårn

Det har naturligvis en massiv symbolsk værdi, når verdens mest berømte skyskraber omdannes til et grønt fyrtårn. Det var New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, da heller ikke længe om at indse. 

Da renoveringsplanerne blev offentliggjort, gav Bloomberg projektet varme ord med på vejen. 

”De demonstrerer overfor resten af byen, at ejere af eksisterende bygninger – uanset hvor høje og hvor gamle bygningerne er – kan tage skridt, som markant reducerer energiforbruget,” sagde Bloomberg. 

Og en reduktion i energiforbruget er netop, hvad Michael Bloomberg har stillet sine vælgere i udsigt. I 2030 skal New York udlede 30 procent mindre CO2. Og da bygninger står for 78 procent af byens udledning, er det nødvendigt med mere effektiv energiudnyttelse, hvis det mål skal nås. Derfor har Bloomberg fremlagt en meget ambitiøs plan – kaldet 'Greener, Greater Buildings Plan' – der øger kravene til belysningen i højhusene og stiller krav om målere i hvert enkelt lejemål. Samtidig kræver Bloomberg årlige energitilsyn i alle privatejede bygninger over 4.600 kvadratmeter. New York City går foran ved at syne offentlige bygninger på mere end 900 kvadratmeter. 

Ejer betaler, lejer vinder

Lovgivningen er den mest restriktive i USA, men langtfra alle er tilfredse. 

For borgmesterens oprindelige forslag indeholdt også et krav om, at tilsynene skulle følges op med energiforbedringer, såfremt de kunne tjene sig hjem indenfor en fem-årig periode. 

Det lobbyede ejerne af bygningerne stærkt imod. For, som de sagde, det er ejeren, der betaler for renoveringen, men det er lejerne, der scorer gevinsten i kraft af lavere regninger.  

Og lobbyindsatsen bar frugt. For at sikre vedtagelsen af sit forslag pillede Bloomberg denne kontroversielle del ud. Og det ærgrer professor Jeffrey Grabelsky fra Cornell University i New York. 

”Det var et gevaldigt tilbageslag,” siger Jeffrey Grabelsky:

”Der er et kæmpe potentiale for at modernisere ikke bare nogle få, men hundrede tusinder af bygninger i New York. Jeg vil godt rose borgmesteren for en meget dedikeret indsats. Men der skal mere til. Det handler om at få moderniseringen op i skala. Det er forkert at tro, at man kan skabe store succeser ved at lave noget småt,” siger han. 

Vægge af flaskekapsler

Men der er en bevægelse igang. På L Street i Washing-ton ligger en bygning så grøn, at den nærmest kan bruges som ingrediens i en frokostsalat. 

Her hører elspareskinner ved hver enkelt arbejdsstation til selvfølgelighederne. Mere spektakulært er det indendørs vandfald af opsamlet regnvand, som sænker temperaturen og forbedrer indeklimaet i bygningen. I stedet for tapet er væggene beklædt med et materiale, der er lavet af genbrugte sodavandskapsler, der er hæftet op i små sektioner, som let kan pilles ned og skiftes ud, hvis der er brug for et farveskift. 

Samme princip gælder linoleumsgulvet, som består af fliser, der kan klikkes af og skiftes ud på et øjeblik. 

Til mindste detalje er bæredygtighed tænkt ind i bygningen. Og det manglede da også bare. For den huser organisationen U.S. Green Building Council, der certificerer nybyggede og nyrenoverede bygninger ud fra en lang række bæredygtighedskriterier. 

Her fortæller international vicepresident Jennivine Kwan, at grønt byggeri ikke blot handler om fysiske rammer, men også er en mental bevægelse. 

”Ideen er, at enhver grøn bygning skal skabe tanker, som forplanter sig i lokalområdet og spreder sig videre derfra,” siger hun. 

For hvert år skærper U.S.  Green Building Council kravene i sin byggestandard, LEED, så den konstant er foran lovgivningen. Det medvirker til at holde bevægelsen igang.

”Målet er at presse markedet til hele tiden at blive bedre og bedre. Det, der er avantgarde i dag, vil være normen fremover,” siger Jennivine Kwan. 

Og et blik på Empire State Building indikerer, at hun har ret. Grøn er det nye kulsort.