”Det smager lidt af manipulation”
”Det smager lidt af manipulation”
Forvaltningen var ikke særligt interesseret i at høre borgerne om en kommende afgift. Det mener professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet.
”Sådan som jeg har fået fremstillet sagen, smager det lidt af manipulation,” siger han.
Inden København ved årsskiftet udvidede en ordning for tvangsovertagelse af privates fortovsfejning mod en afgift, sendte man sagen i høring til de 1.918 grundejere, som skulle betale til ordningen.
Forvaltningen får 329 svar, der koges ned til et halvandet sides notat, som præsenteres for Borgerrepræsentationen, da man beslutter ordningen.
I juli klager to formænd for hver deres AAB-afdeling på Vesterbro til teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) over, at udgifterne til deres gadefejning er tredoblet. En del af klagen går på det ufuldstændige høringsnotat, som politikerne tog beslutningen ud fra:
”Herudover synes det høringsnotat, som ligger til grund for beslutningen, overhovedet ikke at beskrive nogle af de problematikker, som de overvejende utilfredse svar har givet udtryk for,” skriver formændene.
Kommunen har fået aktindsigt i den faktiske statistik, der viser, at cirka 70 procent af alle svar netop gik på problemstillingen om øgede udgifter, hvilket ikke fremgik af høringsnotatet til politikerne.
Bo Asmus Kjeldgaard mener i et svar til formændene, at det er forudsigeligt, at folk brokker sig over afgifter, og derfor behøver det ikke fremgå af høringsnotatet – altså det papir, der går videre til politikerne:
”En stor del af indsigelserne berørte det økonomiske element, hvilket er forventeligt, når det hørte medfører en afgiftspålægning. Det økonomiske aspekt er derfor ikke fremtrædende i høringsnotatet,” skriver Bo Asmus Kjeldgaard i starten af august.
Jørgen Grønnegaard Christensen tror ikke, at udformningen af høringsnotatet er tilfældig:
”Der er tænkt meget politisk strategisk, kan man sige, og man har valgt at foretage en sagsbehandling, som i hvert fald ikke gør det sværere at få sagen igennem den politiske procedure,” siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.