Man skal bruge KL-kongressen til at skabe politiske netværk og at hente viden og inspiration fra andre politikere. Men hvis man ikke har de rigtige venner, eller er en kendis, skal man ikke forvente at blive valgt til noget.

Så klar er meldingen fra både Erik Sørensen (S), viceborgmester i Frederikshavn, og Anne-Merete Mikkelsen (S), byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn. Det er begges erfaring, at når spillet om posterne i KL går i gang, er langt det meste aftalt på forhånd. Det foregår bag lukkede døre, så fordelingen af bestyrelsespladser og pladser i udvalgene har ikke meget med demokrati at gøre. 

”Næh, det handler mest om, hvem der kender hvem, og det gælder om at kende de rigtige,” siger Anne-Merete Mikkelsen. Det nærliggende spørgsmål er så, om hun selv følger sig forbigået. Nej, er svaret, men mange andre har.

”Jeg har set mange komme med gode idéer, men som ikke er lykkedes med noget som helst, fordi de ikke var populære nok hos de rigtige.” 

Med årene finder man ud af, hvordan forretningsgangen er, og bruger mere delegeretmødet som et spændende politisk forum. Men at det for yngre kræfter kan være utrolig frustrerende, er der ingen tvivl om, siger Erik Sørensen. 

 ”Jeg kan huske for nogle år siden, at vi sad nogle stykker sammen og sagde, det er dælme godt nok aftalt spil, det her! Jeg havde lyst til at gå på talerstolen og foreslå mig selv til en post, bare for at provokere. Man får ikke et ben til jorden som yngre medlem, og man bliver lidt harm – i demokratiets navn,” siger han. 

Alligevel kan man få en masse ud af at deltage, mener begge, men har man personlige ambitioner om at blive til noget i KL-systemet, skal man starte tidligt og være vedholdende. 

”Jo bedre chancer er der på den lange bane, og selvfølgelig – kender man folk i bestyrelsen eller blandt topembedsmænd, gør det ikke tingene sværere. Det skader i alt fald ikke,” siger Erik Sørensen med et smil.   :