113 indskolingsbørn med hver sin bærbare computer er blevet midtpunkt i en debat, der handler om intet mindre end den danske folkeskoles overlevelse. 

Det centrale spørgsmål er, om børn af rige forældre skal have en bedre undervisning i folkeskolen end andre?

Nej, lyder svaret. Og så måske alligevel. Historien starter i Kolding. 

Ingen er uenige i, at Lyshøjskolen har fat i noget af det helt rigtige. Skolen vil udstyre hver elev på den årgang, der starter til august, med en bærbar computer. I de kommende tre år skal børnene arbejde fokuseret med it i undervisningen. Samtidig forventer skolen, at der vil blive mindre spildtid. For eleverne slipper for at sidde med fingeren i vejret og vente på en lærer. De kan bare logge på det trådløse net og løse de opgaver, de er kommet til – i det ene eller det andet fag. 

Problemet er finansieringen. For skolen har kun været i stand til at skaffe penge halvdelen af computerne. Og det har bragt en utraditionel løsning på banen: En gruppe forældre er gået sammen om at samle penge ind via virksomheder og fonde til de sidste 60 computere. Det har foreløbig skaffet 142.000 af de nødvendige 200.000 kroner.

Skolen har sikret sig, at der ikke knyttes betingelser til sponsoraterne – udover måske et krav om et logo på computertasken. Men det er, som viceskoleinspektøren på Lyshøjskolen, Grete Dahl, siger, ikke anderledes end mærkerne på børnenes idrætstøj. 

Lagkage til alle

Dilemmaet ligger et helt andet sted. For Lyshøjskolen er placeret midt i et villakvarter, der huser det, man kalder ressourcestærke familier, med højere indtægter og stærkere netværk end mange andre forældre i byen. Det bekymrer den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening, DLF. 

”Vi oplever, at i takt med, at folkeskolen bliver beskåret, vil forældre i den bedste mening forsøge at udfylde hullerne. Og her er det jo ikke bare en legeplads eller et fodboldnet. Det drejer sig om kvaliteten af selve undervisningen,” siger den lokale lærerformand Anders Petersen: ”I folkeskolen skal vi give alle et godt og ensartet tilbud, men med sådan en ordning kommer der – i hvert fald på sigt en skævvridning. For det er ikke alle, der får del i den lagkage. Det kommer til at handle om, hvem der har de bedste kontakter,” siger han. 

Det er skolen opmærksom på:  

”Jeg kan godt se, at der er stor forskel på vores skole og en midtbyskole, som ikke har de samme ressourcer,” siger viceskoleinspektør Grete Dahl: ”Men vi håber, at vi med vores projekt kan vise politikerne, at it er fremtiden i folkeskolen, så vores projekt får en afsmittende virkning. ”

Og lærernes tillidsmand på Lyshøjskolen, Keld Andersen, er på samme linje. 

”Vi arbejder i dette skoledistrikt. Og det indebærer nogle muligheder, som vi udnytter. Men vi er godt klar over, at det her ikke ville kunne lade sig gøre, hvis vi bevæger os til andre skoledistrikter,” siger han. 

Og Anders Petersen fra DLF forstår godt argumenterne. 

”Det er svært at stille sig op og sige, at det her skal I ikke gøre. For det svarer til at sige, at alt skal være lige dårligt. Men det understreger spørgsmålet om lige muligheder,” siger han. 

I Kolding Kommune er formanden for børneudvalget, Jørn Dohrmann (DF) glad for, at forældrene er klar til at give kommunen en økonomisk håndsrækning. 

”Vi må jo anerkende, at kommunen er presset pengemæssigt. Vi kan ikke opfylde alle ønsker, men på denne måde får vi lidt flere ønsker opfyldt,” siger han. 

Luksus skaber splid

Hos foreningen Skole & Forældre lægger formanden Benedikte Ask Skotte vægt på, at skolerne og deres bestyrelser lokalt tager stilling til, om – og i givet fald hvordan – sponsering skal foregå. 

Det samme gør formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle. Begge mener, at der skal være plads til lokale forskelle.  Men de understreger, at folkeskolen også fremover skal være et gratis tilbud for alle. Derfor må der være en grænse for uligheden.  

”Det kan ikke nytte, at en klasse med børn af rige virksomhedsejere har et luksusniveau, andre ikke kan opnå. Det vil skabe en splid, som vil føre til en udhuling af folkeskolen,” siger Anders Balle. 

Han peger på, at rige forældre kan købe sig til undervisning i friskoler, men synes først og fremmest, de skal bruge deres demokratiske ret til at påvirke politikerne. 

Og samme opfattelse har formanden for skole- og undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange. 

”Vi har en politisk ledet folkeskole. Og det vil sige, at der er nogen, som har det politiske ansvar for rammerne og indholdet. Og det er der, man er nødt til at kigge hen,” siger hun: ”Alternativet bliver, at man indfører A- og B-skoler ad bagvejen.”

Der skal truttes rent

Og opgøret med folkeskolen er allerede på vej, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Institut. Han kan ikke se, at der er flere penge på vej til folkeskolen. Så han forudser en fremtid med skoler som selvejende institutioner – på linje med gymnasierne. 

”Det er lidt ærgerligt, at vi på den måde bryder med folkeskolen. Men alene det, at vi har 14 procent gående i privatskole viser, at tidens trend er at privatisere det, der før var led i et større fællesskab,” siger han. 

Hos KL mener formanden for børneudvalget, Jane Fin­dahl (SF), at sagen fra Kolding rejser en principiel debat, som hun gerne vil tage i KL-regi. 

Og i Kolding ser lærerformand Anders Petersen frem til debatten. 

”Jeg falder ikke død om af det, der foregår på Lyshøjskolen. Men det rejser nogle principielle spørgsmål: Er vi på vej mod, at skolerne skal hente finansiering udefra for at kunne tilbyde de nødvendige tiltag?” siger han:  

”Jeg kan ikke se for mig, at folkeskolen får flere penge fremover, så lad os få debatten, så vi kan trutte rent.”