I 1973 danner Venstre med Poul Hartling i spidsen en mindretalsregering med danmarkshistoriens mindste opbakning bag sig. Udover landet lyder Hartlings budskab, at Danmark har brug for en større arbejdskraftreserve – et budskab, der fæstner sig dybt i den 20-årige Erik Nielsen.

- Først synes jeg, det lød meget godt, for man manglede arbejdskraft, og så var det jo fint at have en reserve. Men det viste sig, at arbejdskraftreserven betød flere ledige, så man fik mulighed for at trykke arbejdernes lønninger og deres arbejdsvilkår, og den havde jeg ikke lige set komme, fortæller Erik Nielsen.

Erik Nielsen har i 73 netop afsluttet en fire år lang uddannelse som maskinarbejder, hvilket har sat et stærkt præg på den unge mand. Læretiden har kostet ham halvdelen af fire fingre, som han i en ulykke er kommet til at klippe af med en tre meter lang pladesaks. Men smedefaget har samtidig støbt en stolt og stålsat arbejder i ham, der holder af kammeratskabet og den joviale tone indenfor faget.

Som nyuddannet er han kommet i godt selskab med de sorte smede på den industrielle sværvægter-virksomhed Atlas, hvor han er med til at producere store skibsanlæg, saltvandsanlæg og meterlange tørreanlæg til kaffe. Ved siden af fabriksarbejdet uddanner han sig til tillidsmand på Metalskolen – en dengang socialdemokratisk holdningsskole – hvor han suger socialdemokratisk tankegods og samfundssyn til sig, hvilket han tager med sig tilbage på fabrikken.

- Det var her, det blev sjovt. Jeg var med til at lave en større socialdemokratisk klub på Atlas, hvor over 200 smede var med på møderne, fortæller Erik Nielsen, der i den periode flittigt gik på talerstolen til klubmøderne for at citere den daværende fællestillidsformand Georg Poulsen.

Poul Hartling-regeringen bliver det endelige startskud til en aktiv socialdemokratisk karriere for Erik Nielsen, der i årene 1973-75 sværger, at der ikke skal afholdes et eneste folketingsvalg mere, uden at han har gjort, hvad han kan, for at sikre et socialdemokratisk ledet Danmark.

Koloni og julepakker

Erik Nielsen beskriver i dag vejen ind i Socialdemokratiet som ‘naturlig'. Han har trådt sine barnesko i proletariatets kredse og er vokset op med en mor, der trofast satte sit kryds ud for liste A. Dog har der ikke været megen politisk energi, tanker eller inspiration at hente i hans barndom, hvor moderen var alene med fire børn.

- Min opvækst handlede mest om overlevelse, om at få mad og sørge for, at lys og gas ikke blev slukket, fordi der ikke kunne betales, fortæller Erik Nielsen, der er nummer to i flokken – med en ældre bror og en yngre bror og søster.

Nielsen-børnene blev klædt i tøj fra Børnenes Kontor, som for drengenes vedkommende var ternede skjorter, koksgrå bukser og nogle sko, ‘der ikke var særlig pæne', husker han.

Når sommeren nærmede sig, blev de alle fire sendt på svagbørnskoloni i seks uger, så moderen kunne få fred. Det var Københavns Lærerforening, der stod for kolonierne, der skulle sikre børnene sol, frisk luft og sul på kroppen.

Erik Nielsen husker også, at han og hans søskende ved juletid hentede julepakker med flæskesteg og rødkål på Frederikssundsvejens Skole, fordi familien ikke havde råd til selv at købe ind til højtidens dyre traditioner.

Økonomisk genopretning

I 1986 forlader Erik Nielsen jern- og metalindustriens fællesskab til fordel for en lederstilling i Rødovre Jobcenter. Som han selv beskriver det, er jobcenteret ikke stedet, man viderefører en socialdemokratisk klub med kollegerne, og han lægger i de efterfølgende år i stedet sit politiske engagement i Rødovres partiforening.

Forud for kommunalvalget i 89, hvor S står til et mindre stærkt lokalvalg end vanlig, bliver Erik Nielsen bedt om at stille op som kandidat, hvilket fluks sender ham ind i kommunalbestyrelsen.

I løbet af hans første fire år i kommunalpolitik når han at være økonomiudvalgsformand, gruppeformand og viceborgmester, og han udvikler stor interesse for kommunens økonomi. Rødovre Kommunes indtægtsniveau har i årene op til, at han kommer i byrådet, været stærkt overvurderet, og genopretning af økonomien bliver det altoverskyggende projekt. Han er med til at lukke daginstitutioner, biblioteker og to skoler, da kommunen på daværende tidspunkt har landets dyreste skolevæsen. Og økonomisk genopretning bliver da også fokuspunktet for hans spidskandidatur til borgmesterposten i 1994, hvorefter han for første gang kan lægge borgmesterkæden om halsen.

- Alt var ved at vælte fuldstændigt. Vi var 11 millioner fra at blive sat under administration, og det er ganske tæt på, vil jeg gerne sige. Så det er klart, at en stabil økonomi var mit kendemærke. Og det er det nu stadig, siger Erik Nielsen, der har været kommunens borgmester, lige siden han blev det første gang for små 20 år siden.

Evig effektivisering

Erik Nielsen beretter også i dag om en fast håndtering af økonomien for landets 69. største kommune, der på driften årligt disponerer 1,9 milliarder kroner.

- Vi har den regel, at budgettet bliver lagt af administrationen og mig og er i balance i juni måned uden at hæve skatten eller grundskylden. Det er en metode, jeg er tilhænger af. Ikke fordi jeg er modstander af at hæve skat, men jeg tror bare altid, at man kan effektivisere noget.

Han pointerer, at han altid – udover efter strukturreformen i 2007 – har holdt skatten i ro i Rødovre. For som sagt kan der altid findes områder, der kan håndteres en smule mere effektivt. Eksempelvis har Rødovre Kommune netop sparet 1,6 millioner på et aggregat, der gør, at folk selv kan tage deres støttestrømper på. Desuden har et børnehus, hvor udsatte børn kun bor i dagtimerne, mens de tilbringer natten hjemme hos forældrene, sparet kommunen 4,5 millioner på alternativet: plejefamilie eller institution, viser kommunens beregninger.

Rigtig meget kaffe

For lidt over et år siden tog Erik Nielsens arbejdsliv en ny drejning. Den 24. maj 2012 må KL konstituere sig på ny efter Horsens' borgmester og daværende KL-formand Jan Trøjborgs pludselige død. Erik Nielsen bliver som eneste kandidat til formandsposten i bestyrelsen, der har S-SF-flertal, valgt. Han mindes i dag opstarten på den tunge post som en tid præget af sorg og ekstremt hårdt arbejde.

- Situationen var først og fremmest meget tragisk, og jeg var rigtig ked af det. Og så var det på et tidspunkt, hvor vi skulle forhandle økonomi, så der skulle læses rigtig meget, og jeg skal nogle gange læse tingene et par gange, for at det rigtigt fæstner sig.

Han husker særligt, at han i perioden omkring økonomiforhandlingerne i høj grad trak på viden og assistance hos KL's garvede næstformand, Rudersdal-borgmesteren gennem et kvart århundrede, Erik Fabrin (V).

Erik Nielsens forgænger Jan Trøjborg havde som forhenværende minister et stærkt netværk på Christiansborg og kendte Folketinget ud og ind, mens Erik Nielsen var ganske ny på Slotsholmens gange. Han har derfor brugt det sidste år på en hel del træning og møder med centralmagten.

- Jeg har haft virkelig mange møder i Folketinget, med ministrene og med organisationsfolk for ligesom at lære hinanden at kende. Så som det hedder på Christiansborg, så har vi drukket rigtig meget kaffe, fortæller han.

Historiske forløb

I løbet af det sidste år har KL været igennem flere historiske forløb med Erik Nielsen ved roret, og Erik Nielsen er ikke mindst pavestolt af KL's håndtering af konflikten på lærerområdet i foråret.

- Jeg var rigtig stolt over, at vi i den grad havde en bestyrelse, der var stålsat på, at det vi aftalte, også var det, vi gik ud med. For der var jo ikke kun pres på den samlede bestyrelse, men også et individuelt pres på mange lokalpolitikere og borgmestre ude i landet, fortæller han.

Han er stensikker på, at sårene efter lockout og manglende forhandlinger mellem KL og Danmarks Lærerforening er helet, når samtalerne om fremtidens folkeskole er på dagsordenen her efter sommerferien.

Han peger desuden på, at KL skabte rammerne for et hidtil uset forløb i forbindelse med forhandlingerne om at øge anlægsloftet med to milliarder. Den aftale faldt på plads mellem regeringen og KL i starten af 2013 – forud for forhandlingerne om Vækstplan DK.

- Her var vi inde og forhandle med regeringen forud for, at regeringen havde forhandlet med de politiske partier i Folketinget. Jeg tror ikke, det er sket før. Og det er det, vi skal være opmærksomme på fremadrettet – hele tiden være på forkant med, hvor udviklingen er henne, siger den tilfredse formand.

Fire år mere

Erik Nielsen har længe haft en drøm om at indrette sig med en drejebænk og svejseværk hjemme i kælderen i huset i Rødovre. Og kærligheden til fagfællerne er heller ikke rustet med tiden, for som han beskriver det i løbet af interviewet, kan ‘Dansk Metal altid ringe, hvis jeg skal holde et foredrag eller noget andet.'

Men han er dog ikke i tvivl om, hvor han lægger energien fremadrettet – hvis folket vel at mærke giver ham og Socialdemokraterne de nødvendige stemmer til kommunalvalget i november i år.

- Det er klart, at hvis det socialdemokratiske bagland synes, at det, jeg har lavet, er i orden, og at den model også kan køre de næste fire år, så er jeg selvfølgelig parat til det.                          :

Artiklen har tidligere været bragt af dknyt i anledning af Erik Nielsens 60 års fødselsdag.