Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten har med et samrådsspørgsmål sat fokus på sammenhængen mellem regeringens økonomiske analyser af Danmarks fremtid og nødvendigheden af, at Danmark reducerer sit forbrug af jordens ressourcer.

- Når man gerne vil promovere sig på at være grøn, så skal det også have nogle konsekvenser for den økonomiske politik, man fører. Når man fremover analyserer de udfordringer, vi står over for i de kommende år, skal man naturligvis også inddrage spørgsmål omkring ressourcer og forurening. Det er efter helt altafgørende, siger Per Clausen.

Han mener, at det er uansvarligt, at regeringen ikke inddrager det perspektiv i sin langsigtede økonomiske politik.

- Jeg synes, det er komplet uansvarligt ikke at tage stilling til det kernespørgsmål, fordi vi kommer i en situation, hvor der bliver betydelig mangel på en lang række naturressourcer i fremtiden, og hvor der også bliver stillet krav om, at man ikke kan fortsætte med at forurene på samme måde, som man gør nu.

Professor og klimaforsker ved Københavns Universitet Anette Reenberg mener også, at det er vigtigt, at tænke ressourcer og økonomi under en hat:

- Det er vigtigt, at man sammentænker de økonomiske strategier og politikker med de ressourcemæssige - som også rækker ud over nationens grænser. Generelt set er der behov for i højere grad at se på lokale politikkers - herunder også økonomiske politikkers - implikationer på det globale ressourcebehov og ressourceforbrug, siger Anette Reenberg.

Glasloftet
Et eksempel på, hvordan økonomiske politikker lokalt har store påvirkninger helt andre steder, er den danske svineproduktion: I Danmark eksporteres 85 procent af de svin, vi producerer. 25 pct. af det, vi fodrer grisene med, kommer fra den argentinske sojaproduktion. Og det er en produktion som har nogle meget negative implikationer for miljø og biodiversitet i Argentina.

- Og det er jo heller ikke i dansk perspektiv en særlig fornuftig landressourcestrategi, fordi den blandt andet har forureningsmæssige implikationer. Set i et intellektuelt perspektiv ville det jo være helt fornuftigt at lave en samlet global strategi for anvendelse af landressourcerne. Men rent praktisk er det en udfordring som synes næsten uløselig, fordi den kræver - nu ikke-eksisterende - globale institutioner. Specielt i forhold til landressourcer, som er under voldsomt pres, fordi der er så mange mennesker på jorden, og fordi man - både i forhold til 'ubrugt land' og mulige produktivitetsstigninger - er ved at nærme sig et glasloft, siger Anette Reenberg.

- Det er vigtigt, at man laver en sammentænkning mellem økonomi og ressourceforbrug - her under den landmæssige ressource. Men det er et spørgsmål, som har en sådan karakter, at det ikke vil være nemt at finde en politisk løsning på, hvordan man skal håndtere det.

Fravær af overvejelser
Per Clausen nævner fosfor som en fremtidig mangelressource.

- Hvordan kan man tillade sig at lave en analyse af Danmarks erhvervsmuligheder fremadrettet fx inden for fødevareområdet, uden at inddrage det som en central problemstilling? Og hvis det er sådan, at man også kan forvente, at der bliver voldsomme stigninger på energi i fremtiden, hvorfor indgår det så overhoved ikke i de økonomiske analyser af situationen som man ser i 2020? Altså, det er fraværet af de overvejelser i de analyser, man laver, som er problemet. Og fraværet af overvejelser over, hvordan man løser de problemer, som jo lægger op til, at Danmark kan komme til at stå i en fuldstændig katastrofal situation om ganske få år, siger Per Clausen. 

Samrådet med miljøminister Ida Auken (SF) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil foregå i begyndelsen af juni.