Henrik Kolind taler som en ægte djøffer. Indskudte sætninger med velovervejede forbehold skærmer ham mod at sige noget kontroversielt. Han bruger generelle betragtninger og trækker store linjer, når han fortæller, og han er vant til at tale teknisk, nørdet og tungt. Henrik Kolind er embedsmand med små bogstaver. Men han går ikke på arbejde for at have travlt -  han går på arbejde for at udrette noget, og hvis nogen skulle anklage de akademiserede embedsmænd for at tage magten fra politikerne, ville hans svar være, at det snarere er politikerne, der overlader det til embedsmændene.  I Roskilde har han stået i spidsen for det store arbejde med at få den interne struktur på plads og få skabt en ny fælles kultur efter sammenlægningen med Gundsø og Ramsø Kommune. Siden da har kommunen udviklet sig til en mere professionel arbejdsplads, for Henrik Kolind stiller krav. Da han i slutningen af 2013 fyldte 50, gav Roskilde Avis følgende karakteristik af fødselaren, hvis CV også tæller kommunaldirektørposter i Solrød og Høje-Taastrup samt vicekommunaldirektørposten i Græsted-Gilleleje.

- Henrik Kolind er så stærk en kommunaldirektør, at han også kræver et velkvalificeret modspil fra de folkevalgte i byrådet, hvis Roskilde ikke skal blive præget af sin administration. Han er selv bevidst om, at rollen naturligvis kræver en balancegang mellem effektivitet og hensyn til demokratiet, men hvis de folkevalgte ligefrem forærer ham ekstra magt, bliver den selvfølgelig også brugt i kommunens overordnede interesse, som han nu opfatter den, hed det i avisen 13. december 2013.

I starten af maj i år blev Roskildes 51-årige kommunaldirektør valgt som ny formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Komdir. Og selvom hans retoriske armbevægelser ikke slår nogen omkuld, er der ingen slinger i valsen, når han skal sætte ord på sine målsætninger som formand for fællesskabet af kommunernes øverste embedsmænd.

På jagt efter nye løsninger

En af de mest centrale målsætninger for Henrik Kolinds formandskab er et øget fokus på kommunernes innovationsindsats. Hos kollegerne rundtom i landet kan han se, at spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at arbejde sammen med den private sektor, fylder meget.

- Kommunerne er i fuld gang med at forny velfærdsløsningerne. Meget ofte samarbejder vi med vidensinstitutioner, men der ligger stadig et stort arbejde med det offentlig-private samarbejde, siger Henrik Kolind, der selv har masser af gode erfaringer med tæt samarbejde med både Roskilde Universitet og lokale private erhvervsdrivende. Det tværgående arbejde bliver helt afgørende for at kunne løse velfærdsudfordringerne i fremtiden, for mange af de velfærdsopgaver, der ligger indenfor ældreområdet, skoleområdet, erhvervsområdet og uddannelsesområdet, kan kommunerne ikke løse alene og hver for sig.

- Vi skal hele tiden være på jagt efter nye løsninger. Og vi har behov for at arbejde sammen med vidensinstitutioner og virksomheder på en helt ny måde og på en meget mere aktiv måde, siger Henrik Kolind.

Borgerne i centrum

For at få nye løsninger til at dukke op er politikerne, kommunaldirektørerne og de øvrige embedsmænd nødt til at blive bedre til at inddrage borgerne og lokalsamfundet mere for at lave løsninger, der ikke bare virker for forvaltningen, men også for folket.

- Borgeren er ekspert i sit eget liv, men når vi ønsker, at borgeren skal tage mest muligt ansvar selv, kræver det lydhørhed, hedder det i Komdirs oplæg til en ny forvaltningspolitik, og Henrik Kolind er enig i, at kommunestyret har brug for at udvikle sig i borgernes retning.

- I dag kan man ikke være kommunaldirektør ved bare at sidde bag sit fine skrivebord på rådhuset og prøve at styre tingene derfra. Man må bevæge sig ud i virkeligheden og finde de folk, der kan hjælpe med at løse kommunens udfordringer både som organisation og som lokalsamfund. Det er en opgave, der fylder meget mere end hidtil, siger han.

Det kan samtidig være med til at styrke nærdemokratiet og lokalsamfundet.

- Når vi ser de borgerinvolveringsprocesser, der foregår rundtom i landet, må man sige, at kommunestyret er vitalt, men det er rendt ind i en udfordring med meget store kommuner, der skal rumme mange bysamfund og lokale fællesskaber på en gang, siger Henrik Kolind. Derfor mener han der er brug for, at kommunerne i højere grad sørger for at engagere borgerne og lytte til deres behov og bud på løsninger.

Hvor bliver tilliden af?

Hvis kommunerne skal lykkes med at skabe en tættere tilknytning til borgerne, kræver det mere frihed, mener den nye formand i Komdir. Folketinget blander sig flittigt og meget detaljeret i de kommunale velfærdsområder, siger han, og hverken han eller hans kolleger kan for alvor mærke nogen genetablering af tilliden til de offentligt ansatte i kommunerne.

- På trods af regeringens formulering af en tillidsdagsorden med fokus på mindre detailregulering er  vi stadig langt fra målet. Bevægelsen er rigtig, og rejsen er begyndt, men vi er slet ikke i mål, siger Henrik Kolind. Og når kommunerne kæmper for at få mest muligt ansvar ud til kommunerne, er forudsætningen, at man kan løse opgaverne forskelligt fra kommune til kommune. Det skal politikerne på Christiansborg blive bedre til at sikre.

- Der er et stort uforløst potentiale i at designe lovgivning, så den fremmer innovation og effektivitet i kommunerne i stedet for at fokusere på regler og procedurer. Det vil skabe en mere velfungerende offentlig sektor, siger Henrik Kolind. Han erkender dog også, at kommunerne selv ikke har været gode nok til at overbevise hverken borgerne eller folketingspolitikerne om, at man faktisk løser en lang række opgaver rigtig godt.

- Vi må erkende, at vi ikke har været dygtige nok som kommuner og kommunaldirektører til at skabe synlighed om resultatskabelsen. Vi vil kæmpe for, at vi har synlighed om, hvordan vi skaber resultater; det er vi ikke dygtige nok til i Danmark, siger han.