Kommunen.dk
MENU

Den grønne test-ø

Bornholm er test-ø for en stribe store internationale energi-projekter. 2.000 husstande deltager i forsøg med intelligent forbrug af vedvarende energi. 

Den grønne test-ø

Bornholm er test-ø for en stribe store internationale energi-projekter. 2.000 husstande deltager i forsøg med intelligent forbrug af vedvarende energi. 

Bornholm er et af de bedste steder i verden at afprøve nye teknologier inden for vedvarende energi. Måske endda det bedste. Derfor oplever øen i disse år en voldsom interesse fra forskere, danske virksomheder og multinationale giganter som Siemens og IBM, der ønsker at bruge Bornholm som test-ø.

At Bornholm er så uhyre interessant for resten af verden, skyldes først og fremmest, at det lokale el-selskab, Østkraft, har formået at indpasse en meget stor andel af strøm fra vedvarende energikilder i el-nettet. I dag er 46 procent af bornholmernes el-forbrug således fremstillet af vind, sol og flis. Samtidig er det meget let at overvåge, hvor meget el øen importerer og eksporterer. Det bornholmske el-net har nemlig kun én forbindelse til omverdenen – et søkabel til Sverige. 

Desuden har projektet Bright Green Test Island netop udviklet en simuleringsmodel, der lægger nye alen til øens egnethed som testlaboratorium. Modellen kan ’oversætte’ bornholmske testresultater inden for miljø- og energiområdet til andre samfund. 

Det vil sige, at forskere, virksomheder og organisationer kan afprøve nye grønne tiltag på Bornholm og derefter sende resultaterne gennem simuleringsmodellen, som ganske præcist beregner effekten af lignende tiltag i andre samfund – det være sig i Moskva, en lille ø i Stillehavet eller en forstad til Paris.

Energiselskabet Østkraft er i øjeblikket involveret i en række projekter, der fra forskellige vinkler angriber den samme udfordring, som nødvendigvis skal løses, hvis vi skal have mere vedvarende energi på el-nettet og samtidig bevare forsyningssikkerheden. 

Vind, sol og bølger

Kort sagt: Hvordan sikrer vi, at el-systemet ikke bryder sammen, når energiproduktionen i langt højere grad bliver baseret på vind-, sol- og måske bølgeenergi og dermed bliver underlagt vejrets luner?

Blandt forsøgene er det store Ecogrid EU-forsøg med et samlet budget på 200 millioner kr. Det forventes at danne skole for, hvordan fremtidens el-systemer i hele verden kommer til at fungere.  Forsøget indebærer blandt andet, at mindst 2000 bornholmske el-forbrugere får installeret apparatur, der kan styre en del af deres el-forbrug. 


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR