Fuld åbenhed om partistøtten, kunst på skoleskemaet og højst 100 gram kød på tallerkenen. Set med borgerlige briller er Alternativets politiske projekt helt ude i hampen.

I en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Kommunen, angiver 55 procent af de vælgere, der har tænkt sig at stemme på Venstre, at de har nul sympati for Alternativet.

Og spørger du tidligere VU-formand Morten Dahlin, er der god ræson i at se kritisk på det nye parti.

- Nogle af de forslag, de står for, er Enhedslisten gange ti. Det er noget af den mest ekstreme politik, vi har set i mange år. Bag det måske lidt nuttede ydre hos Uffe Elbæk gemmer der sig altså noget, som kan blive rigtig farligt for Danmark, siger Venstre-manden, som stiller op for partiet i Sjællands Storkreds ved det kommende folketingsvalg.

Morten Dahlin har læst Alternativets partiprogram, og forslag som at indføre en ydelse, der minder om borgerløn, og at forbyde kapital- og hedgefonde falder den unge folketingskandidat for brystet.

- Det er fuldstændig absurd. Jeg er bange for, at mange ikke sætter sig ordentligt ind i partiets politik og bare stemmer på Uffe Elbæk, fordi han virker som en fin fyr, siger han.

Ekstremt uborgerlige

Ifølge professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er Alternativets politik markant anderledes end Venstres på rigtig mange punkter. Og partiet har med sin entré i dansk politik overtaget den rolle fra et andet parti.

- Tidligere var det Enhedslisten, der var hadeobjekt nummer et for de klassisk borgerlige. Men de har nu flyttet sig både på sympatiskalaen og stemmemæssigt. De har fået godt fat i flere forskellige vælgergrupper, så vi nu kan se, at de faktisk udveksler vælgere med Dansk Folkeparti, fortæller han.

Valgforskerne bag ‘Valgprojektet’ har ved de seneste mange folketingsvalg lavet lignende undersøgelser af danskernes sympati for partierne. Og jo mere man placerer sig på en ekstrem fløj og deler vandene, jo lavere plejer man at score på sympatiskalaen.

Alternativets ordfører for iværksætteri Rasmus Nordqvist mener ikke, at hans parti er ekstremt, men derimod et forandrings- og længselsparti. Han kan dog godt forstå, hvorfor Venstre-vælgerne giver dem lave karakterer på sympatiskalaen.

- Hvis man normalt støtter et parti, som snakker den klimakrise og systemkrise, vi står over for, ned, og vi så kommer og siger, at det er det vigtigste, så er det klart, de giver os nul sympati, forklarer Rasmus Nordqvist, der ligesom Morten Dahlin stiller op på Sjælland ved det kommende valg.

Å: Vi favner bredt

Hos Alternativet hæfter de sig ikke det store ved, hvordan VU’ernes tidligere formand og mange borgerlige vælgere ser på partiet. I stedet hæfter de sig ved en undersøgelse blandt deres potentielle vælgere, som Voxmeter i marts lavede for Ritzau. Den viste, at 80 procent af dem, der er fristet af at sætte kryds ved liste Å, kommer fra centrum-venstre.

- Mange vinklede på de 80 procent, men det var faktisk ikke så overraskende for os. Til gengæld overrasker det os, at hele 20 procent kommer fra centrum-højre. Vi kan altså sagtens rumme vælgere fra begge fløje, og vi er et bredere parti end som så, siger Rasmus Nordqvist.

Kommunens undersøgelse viser, at det af de andre partier, hvis vælgere har størst sympati for Alternativet, er De Radikale. Her får de i snit karakteren 4,4, mens de blandt Enhedslistens vælgere får 3,5. Samtidig er der en klar tendens til, at de yngre vælgere ser mildere på Alternativet end de ældre.

- Vi er ikke et parti, der laver meningsmålinger, fokusgrupper og markedsføring efter en speciel vælgergruppe. Sådan ønsker vi slet ikke at drive politik. Men det kommer ikke bag på mig, at de unge vælgere er mest med på at omstille og forandre samfundet, siger Rasmus Nordqvist.

Taktiske overvejelser

Flere meningsmålinger har peget på, at Alternativet kan komme over spærregrænsen og dermed få de afgørende mandater efter det kommende valg. Og det var nok ikke ventet blandt de borgerlige vælgere, som har skrevet under på, at partiet kunne blive opstillet.

På den liberale netavis 180Grader skrev en bruger for eksempel i december, at han hverken brød sig om Uffe Elbæk eller hans politiske handlinger, men at man burde få dem opstillet af rent taktiske årsager.

- Alternativet vil hovedsagelig "æde" stemmer fra venstrefløjspartierne. Ved at få Alternativet opstillet svækkes rød blok, da der ikke er nok politikområder til at bære fem partier over spærregrænsen, lød det.

Morten Dahlin benægter, at han selv skulle have spekuleret taktisk i at få Alternativet opstillet.

- Man har ret til at stille op som parti, hvis man kan samle nok underskrifter. Det har Alternativet gjort, og så må vi se, hvordan det går til valget, siger han.

Til gengæld vil han gerne dele sin frygt for, at de ender med de afgørende mandater i et nyt rødt flertal.

- Den absolut mest uheldige situation for Danmark vil være, hvis vi får en rød regering, som skal danse efter Uffe Elbæks pibe. Hvis han kan sidde ved hver eneste finanslovsforhandling og få krav til den økonomiske politik igennem, vil det være skadeligt for danskerne, siger Morten Dahlin.

Skulle Alternativet komme i Folketinget efter næste valg, ser partiet dog et stort potentiale i at samarbejde med alle andre på tinge – selv dem, der har meget lidt sympati for projektet.

- Jeg tror egentlig, at alle partier i blå blok arbejder for nogle sager, hvor vi kan finde ligheder med vores politik. Vi har for eksempel snakket meget om frihedsrettigheder med Liberal Alliance, siger Rasmus Nordqvist.