Voldsramte kvinder og deres børn skal have bedre mulighed for at komme videre fra krisecenter til egen bolig. Derfor vil København lave et frikommuneforsøg, hvor man flytter familier sammen i deleboliger. For dårlig privatøkonomi og et presset boligmarked gør, at flere kvinder strander på krisecentre rundt i landet.

Forsøget går ud på, at enlige mødre på krisecentre kan få lov til at kan flytte ind i store boliger, som kommunen råder over til boligsocial anvisning. Boliger, der normalt ville være for dyre at betale for en enkelt familie. Kvinderne vil kunne modtage boligstøtte og skal sammen betale husleje.

Det nye hjem skal fungere som en base og et nyt kapitel for familierne. Chefkonsulent i Københavns socialforvaltning, Susan Fiil Præstegaard, håber, at det også vil give kvinder og børn et fællesskab, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden.

- Vigtigst af alt vil vi give de her kvinder ro. Ro til, at de og deres børn kan få det godt igen. Sådan at de enten kan finde sig et arbejde eller komme på en uddannelse og siden flytte i deres egen bolig, siger hun.    

Der er faktisk færre på krisecentrene end før, men opholdene strækker sig over længere tid. En undersøgelse fra Socialstyrelsen i 2015 viser, at kvindernes ophold i gennemsnit varede 71 dage i 2015, hvor det var 57 dage i 2013. Ifølge formanden i Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK), Lene Johannesson, skyldes det, at mange af kvinderne er på kontanthjælp og derfor ikke har råd til at betale husleje i de store byer.

Hun er glad for, at man kigger på alternative løsninger på området:  

- Jeg ser rigtig mange fordele i at lave bofællesskaber. Det vil være med til at give familierne en mere normal tilværelse. Det sociale samvær kan styrke kvindernes netværk og mindske risikoen for ensomhed, siger Lene Johannesson.

Negativ effekt
Forsøget mangler at blive godkendt i Folketinget. Derfor kan der stadig ske ændringer i det endelige udkast. Hvis der bliver sagt god for de nye deleboliger, vil København skulle lave en aftale med Danmarks Almene boliger om et forsøg i en lille skala. København havde tre lejligheder, der egnede sig som deleboliger i 2016. Men man mener stadig, at det vil have en mærkbar effekt på de familier, der flytter i delebolig.

For der er konsekvenser forbundet med lange ophold på krisecentre. Både for de enlige mødre og for samfundet.

- Risikoen for, at de kommer til at opleve nye traumer uden for krisecentret, stiger, jo længere de er der. For det er ikke et sundt miljø være strandet i. Der er meget usikkerhed og isolation forbundet med at bo i længere tid på et krisecenter, hvilket kan føre til, at man får det dårligt igen eller måske vender tilbage til en voldelig partner, siger Lene Johannesson.

Hun ser gerne, at kvinderne får mulighed for at møde hinanden, inden de bliver flyttet sammen. Ligesom der helst skal være en kontaktperson, som kan fungere som støtte og mægler, hvis der skulle opstå problemer.

I hovedstaden arbejder man i forvejen med deleboliger til blandt andet udsatte unge, der er på vej i uddannelse og enlige flygtninge. Der har man gjort sig erfaringer med, hvad der virker, når det kommer til at finde personer, der kan bo sammen.  

- Vi ved, at det er vigtigt at lade folk møde hinanden. Vi vil have dem til at tale sammen og se, om det er noget, der kunne fungere. Der skal også udarbejdes husregler i fællesskab. For vi skal være sikre på, at de kan og vil bo sammen og samarbejde, siger Susan Fiil Præstegaard, der forsikrer, at der altid vil være en kontaktperson tilknyttet bofællesskabet.

Inspiration til andre
Der er lige nu fyldt på krisecentrene i København. Det koster samlet 4.7 millioner kroner om måneden og over det dobbelte, hvis alle kvinderne bliver boende i 71 dage. Også i flere mindre kommuner rundt i landet er der helt eller tæt på fyldt.

Helle Linnet, formand i Socialchefernes forening, tror, at flere kommuner ville være interesserede i at gøre som i København. Men det vil formentlig være mest relevant i andre storbyer, hvor boligmarkedet er presset som i København:     

- Mange landkommuner har en billigere husleje og flere boliger til rådighed end i storbyerne. Men ikke desto mindre har vi haft gode erfaringer med deleboliger til eksempelvis flygtninge. Meget forskning peger på, at det er vigtigt at få udsatte personer i en bolig for bedre at kunne hjælpe dem til at blive selvforsørgende. Kommunerne vil også kunne spare penge på den måde, siger Helle Linnet.