Det er slutningen af september. Årets Folketingsåbning står for døren, og selvom det er et hæsblæsende travlt tidspunkt, har kommunalordfører og SF´er Kirsten Normann Andersen fundet tid i kalenderen til et interview - foran et spejl.

Kommunen.dk har nemlig inviteret kommunalordføreren til frisøren på Borgen til en snak om ordførerskab, forfængelighed og forgængelighed. Og hvorfor ikke se sig selv i øjnene eller i spejlet, mens man reflekterer over den slags.

Kirsten Normann Andersen ankommer til frisørsalonen i sort nederdel, sort rullekrave, sorte støvler, sort håndtaske og sort eyeliner. Det skal blive interessant at høre, hvad stylist og frisør Ditte Darville, der har været indehaver af Borgens frisørsalon siden 2017, umiddelbart siger til det outfit.

Kirsten Normann Andersen sætter sig i frisørstolen og rækker spontant armene i vejret og strækker kroppen med lyd på. Hun lader armene falde ned igen og kigger sig selv i spejlet.

- Jeg føler mig totalt bleg og brugt, så det bliver godt at få en lille styling og et par gode makeup-råd til, hvordan jeg kan komme til at se lidt mindre træt ud, siger Kirsten Normann Andersen med et smil.

Hun drejer ansigtet fra side til side foran spejlet.

- De der mørke rande og poser under øjnene er altså ikke særligt fede, siger hun.

Ditte Darville ser op fra cappuccinomaskinen og over på Kirsten Normann Andersen.

Hvilken type er Kirsten, Ditte? Ligner hun en kommunalordfører?

- Det ved jeg ikke, om hun gør, siger Ditte Darville. Hun fortsætter:

- Kirsten er først og fremmest en super flot, slank kvinde med stærke blå øjne, smal over skuldrene, feminint klippet; ikke for kort, men heller ikke for langt, så man kan se din slanke nakke. Det er godt. Men der er ingen tvivl om valget af det hårde her: Du er i sort på sort, og selvom du er i nederdel, så giver det et meget bombastisk look, siger Ditte Darville.

Frisøren ruller en velassorteret make-up-taske ud og går i gang med at retouchere Kirsten Normann Andersens arbejdsliv væk under øjnene.

Kommunalordfører - hot or not?
Kirsten Normann Andersen har seks ordførerskaber; ældre, bolig, handicap, indfødsret, kommunal- og sundhedsområdet. Måske er det ikke så sært, at man får mørke rande under øjnene?

Hvordan kan man overkomme seks ordførerskaber på en gang?

- Det kan man også kun, hvis man prioriterer benhårdt, siger Kirsten Normann Andersen.

- Man må hele tiden spørge sig selv; hvad er vigtigst? For møderne falder tit oveni hinanden, og derudover må vi også vikariere for hinanden og dække ordførerskaber, som vi ikke har. Vi prøver at nå at dække det hele, men det er ikke altid, at vi kan.

Er det hot at være kommunalordfører? Et attraktivt ordførerskab blandt jer politikere?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det er. Det er jo kommunerne, der sætter dagsordenen for, hvordan de vil arbejde, og det er ikke noget, vi ordførere har ubetinget indflydelse på, siger Kirsten Normann Andersen og pointerer:

- Men det er et vigtigt ordførerskab for mig, og det er nok fordi, at jeg har arbejdet med kommuner og velfærdsområder hele mit liv. Det bedste er jo, at man får lov til at snakke rigtig meget velfærd og arbejde for at skabe gode og lige vilkår for mennesker, siger Kirsten Normann Andersen.

Ditte Darville giver Kirsten Normann Andersen rådgivning om makeup og stil. 

Hun løfter hovedet fra nakkestøtten: - Og dét er vigtigt.

Hun ville dog ønske, at kommunerne og Folketinget kunne have et tættere samarbejde.

- Jeg er meget optaget af, at opgaverne bliver løst decentralt, men hvis det skal lykkes kommunerne at løfte velfærdsopgaverne, så kræver det en meget præcis og stærk opbakning og styring fra centralt hold. Folketinget fastsætter de økonomiske rammer og præciserer rettigheder for alle borgere, men det er kommunerne, som kender den enkelte borgers præcise behov, siger Kirsten Normann Andersen.

Penslen rammer det andet øjenlåg.

- Kommunerne vil også gerne styre selv, men de lader jo også pilen pege den anden vej. Det er ofte Christiansborg, der får skylden, når rammerne er for ringe. Jeg tror, at vi skal styrke samarbejdet, hvis vi skal genopbygge borgernes tillid til den offentlige sektor. Den led et knæk med kommunalreformen i 2007 og den øgede markedsgørelse af den offentlige sektor.

Markedsgørelse i den offentlige sektor …? Så ved man, at man er ved frisøren på Christiansborg og ikke ved, hvilken som helst frisør.

- Ja, lyder det ikke vildt?! Men vi troede, at alle opgaver kunne beskrives i detaljer - og de kunne tidsfastsættes og prisfastsættes, og så kunne vi bare købe og sælge af hinanden. Forenklet sagt. Men det giver ofte ikke mening. Det gør i virkeligheden opgaverne mere bureaukratiske, siger Kirsten Normann Andersen.

Selvom det kan være vanskeligt og op ad bakke for en kommunalordfører at rykke ved problemstillinger, så har Kirsten Normann Andersen oplevet det et par gange.

- SF er et gammelt parti, og vi er så heldige, at vi har kommunalpolitikere i stort set alle kommuner - med ganske få undtagelser. Så mit bagland er tit lokale SF’ere, der kan kontakte mig og beklage sig over, at man ikke kan komme længere med en sag, fordi borgmesteren har det og det argument, og så kan jeg skrive til ministeren og sige: Kan det her være rigtigt? Og hvor det rent faktisk er lykkes at få lavet en præcisering, som har gjort det lettere at være kommunalpolitiker efterfølgende.

Penge er magt
Hvad ligger til grund for, at du blev udpeget til kommunalordfører?

- Jeg ved ikke, om det var fordi, at det var det, der var ledigt?!

Kirsten Normann Andersen griner.

- Nej, jeg tror nu nok, at det skyldes min baggrund som FOA-formand i Aarhus, hvor jeg havde at gøre med alt lige fra det tekniske, til service, til børn og til voksne med handicap. Jeg har en god fornemmelse for de fleste områder, så det er ikke helt ved siden af, at jeg blev valgt til det område.

Er der et ordførerskab, som er særligt populært?

- Det mest populære og magtfulde ordførerskab er finansudvalget. Fordeling af penge, muligheden for at rykke på dagsordener - det er meget attraktivt, siger Kirsten Normann Andersen og tilføjer:

- Sundhed er også hot. Sundhed går aldrig af mode, siger hun - med besvær. Det er svært at se frem og tale, når man har en makeuppensel på øjenlåget.

Kirsten Normann Andersen tipper på, at sundhed bliver et hot politisk emne til valget, og er i øvrigt glad for, at hun kan repræsentere det område ved samme lejlighed.

Hvilket aftryk vil du gerne sætte som kommunalordfører? Huskes for?

- Jeg vil gerne huskes for at være hende, der lykkes med at sætte rigtige menneskers rigtige problemer på dagsordenen, siger hun.

“Rigtige” problemer er i Kirsten Normann Andersens univers de problemer, som ældre og handicappede bokser med. Det er magtpåliggende for hende, at det bliver lettere for dem at være til og få den hjælp, som de har brug for.

Er det også disse grupper, der betyder mest for dig at varetage?

- Ældrepleje er det, jeg har brugt og bruger mest tid på. Men det er også et af de mest udfordrede områder, fordi budgetterne ikke følger med den demografiske udvikling, der bare siger spar to, siger Kirsten Normann Andersen.

- Kommunerne siger: Gør nu noget ved det! Og det skal vi jo også.

Set i et dystert perspektiv er det allerede for sent at udbedre de skader, der allerede er sket på ældreplejeområdet, mener Kirsten Normann Andersen.  

- Vi har ikke gjort det, der skal til. Plejeassistenter går ned med stress af at skulle være to steder på én gang. Deres ‘køresedler’ er simpelthen ikke mulige at nå indenfor den tidsramme, de har fået, siger hun.

Alligevel vejrer Kirsten Normann Andersen morgenluft på området. Socialdemokratiet bliver mere og mere tilbøjelige til at give SF ret i, at den demografiske udvikling skal kompenseres.

- Så optimistisk set skulle der være mulighed for at lave et flertal og få emnet på dagsordenen. Dansk Folkeparti har også været på banen omkring det, med de trak i land, da der skulle skrives finanslov, fortæller Kirsten Normann Andersen.

Idétyveri
Er der konkurrence mellem mellem jer ordførere?

- Ja. Mellem partierne er der. En god idé bliver hugget. Det kan man være næsten helt sikker på. Så det gælder om at være meget tydelig som afsender, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun har netop oplevet, hvordan én af hendes mærkesager; forslaget om brugerbetaling på ældreplejen, som hun er meget imod, er blevet ‘snuppet’ af et andet parti.

- Jeg har længe forsøgt at få brugerbetalingen på dagsordenen, stillet kritiske spørgsmål til ministrene, indkaldt til samråd - og så er det bittert, at der pludselig kommer et udspil fra et andet parti - hen over natten, siger Kirsten Normann Andersen.

- Så bider man tænderne sammen og roser sine kolleger for, at “de også synes, at det er en god idé,” siger hun med et smil.

Forfængelighed i politik
Kvinden i spejlet har fået blødt den skarpe, sorte eyeliner op med lidt blå øjenskygge.

Er du forfængelig?

- Ja, meget. Jeg tænker altid over, hvad jeg skal i løbet af en dag, og hvad der vil matche til det. Jeg prøver at holde fast i et feminint look. Jeg er kvinde. Jeg tænker som en kvinde. Jeg er mor. Min job baggrund er, at jeg er sygehjælper. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i kvindeligheden i politik.

Fordi?

- Fordi, jeg synes, at vi kvinder let kommer til at være politikere på mændenes præmisser. Vi klæder os ligesom dem. Der var utrolig mange jakkesæt i sidste regering - altså der var nederdele, men stadigvæk med blazere. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi er forskellige køn og kommunikerer forskelligt. Det bliver vores politik kun bedre af.

Hvorfor bejler kvindelige politikere til det mandige?

- Måske fordi vi ubevidst forbinder manden med det seriøse, det stærke, manden er mand for lige at sætte tingene på plads?!

Hun fremhæver et eksempel:

- Da TV skulle sammensætte et debatpanel i Danske Bank-sagen, blev min kollega Lisbeth Bech Poulsen (SF), som både kunne og havde tilbudt sig, valgt fra. Hun var i øvrigt blevet rost af erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) for at følge Danske Bank-sagen helt til dørs. Men man valgte et panel på tre mænd til ‘at give den rette analyse,’ fortæller Kirsten Normann Andersen.

Randene værd
Er politik sliddet værd? Sporene, poserne og randerne under øjnene, kampene, træthed…?

- Ja, det synes jeg, det er. Trods de udfordringer, der er. Der er tit meget lange møder, og det er en uskik, at man holder møder uden bagkant. De kan vare til langt ud på natten. Det kan være rigtigt svært at få tid til at komme ud og få noget frisk luft, svært at nå at få spist ordentligt på de rigtige tidspunkter. Personligt har jeg svært ved at holde vægten. Jeg er en af dem, der bliver ranglet med alderen, så det er vigtigt for mig at nå det med at spise ordentligt. Men det er svært at nå, siger Kirsten Normann Andersen.

Er livskvalitet vigtigere for dig end en sund livsstil?

Ja, det er det. Det er vigtigt at prioritere samvær og tid med familie og gode venner frem for alt muligt andet. Jeg har lige brugt min sommer på at holde ferie hjemme ved mig selv – for lige at mærke, om jeg stadig havde venner, siger hun og griner.

Kirsten Normann er jyde, har bopæl i Jylland, og det er svært at holde liv i venskaber, når man skal pendle så meget mellem Christiansborg og Østjylland - og være i København flere dage hver uge.

Var de der så stadig, vennerne?

- Ja, dem alle sammen. Også dem, der har haft brug for, at jeg har været mere til stede, end jeg har været. Det kan godt prikke lidt til den dårlige samvittighed. Men det er vigtigere at drikke et glas hvidvin på terrassen med vennerne end at skulle et eller andet sundhedsorienteret.

Gamle hoveder
Livet er forgængeligt. Ting afsluttes, nyt og andre tager over.

Er det en fordel at have den alder, du har lige nu - i politik?

- Ja, i hvert fald for mig. Nok mest på grund af min baggrund. Jeg er ikke djøf’er, ikke universitetsuddannet. Men min erfaring fra ‘den virkelige verden’ er mindst lige så vigtig som den erfaring, de unge akademiske politikere har. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde magtet den her stilling, hvis jeg havde været ung og nyuddannet sygehjælper.

Mærker man et pres fra de unge politikere. Ånden i nakken?

- Ja. De er jo energiske, de vil fremad og har ikke høje tanker om ‘de gamle hoveder.’ Ligesom jeg ikke selv havde, da jeg var ung, siger Kirsten Normann Andersen.

Men overordnet synes Kirsten Normann Andersen godt om den målrettede og engagerede ungdom i dag med de stærke holdninger.

- Det er godt, at de unge står og puster os i nakken. De tvinger jo én til at være skarp og til at tænke sig om; hvordan argumenterer jeg nu lige bedst her. Men jeg føler mig som sådan ikke truet. Erfaring tæller, og vi erfarne kan faktisk overraske dem positivt, siger Kirsten Normann Andersen med et smil.

Sværere at score
Hvordan har du det personligt med alderdom?

- Jeg frygter ikke alderdommen. Det med, at vi bliver ældre – på en eller anden måde så bliver man jo også klar til det, ikke?! Man følger jo med sin alder. Tanken om, at jeg om 10-15 år ikke skal arbejde mere, det skræmmer mig ikke mere, som det har gjort. Jeg glæder mig faktisk til at få tid til alt det andet, jeg også gerne vil nå; sy, skrive bøger og måske bo i ‘ollekolle’? Med høns i baghaven?! Jeg håber bare, at jeg er rask, og at tiden ikke skal gå med at være syg, siger hun.

Kirsten Normann Andersen kaster et hurtigt blik i spejlet.

- Men det er da klart, at forfængeligheden gør, at jeg tænker, at det går lige hurtigt nok for øjeblikket med grå hår og rynker.  

Hvad betyder de ydre spor for dig?

- At det bliver sværere at score, griner hun.

- Man holder op med at være tiltrækkende på den måde, men jeg er også blevet mere bevidst om, at det ikke er det, der er afgørende. At det er noget andet end et godt udseende, jeg vil kendes på. Ikke at jeg nogensinde har været kendt for det specielt.

- Jeg synes ikke, at jeg har været den, man fløjtede efter på gaden, og derfor mærker jeg heller ikke, at jeg har mistet noget på den konto. Hellere være én man vælger, fordi man godt kan lide at være sammen med mig, tale med mig og diskutere med mig. Det er ikke vigtigt at se godt ud. Det er vigtigt at være velplejet og have en fremtoning, hvor man kan blive taget seriøst.

Flere ollekoller
Ditte Darville har rullet sit make-up-gear sammen, og nu får hun sig en banan.Vores tid hos frisøren har også nået en moden alder, og vi skal til at afslutte interviewet. Men apropos det med alderdom:

Hvordan skaber en kommune en god alderdom for sine borgere?

- Lige nu synes jeg slet ikke, at der er nogle initiativer i kommunerne, som ligger før det stadie, hvor vi ingenting selv kan længere. Vi skal meget tidligere på banen, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun fortsætter:

- Jeg kunne godt tænke mig, at folk kunne komme på plejehjem, når de har lyst til det. Lad folk, der har fået diagnosticeret Alzheimer eller demens få lov til at møde og fortælle andre gamle og et personale, hvem de er inden, det er for sent.

Kirsten Normann Andersen vil have bygget mange flere plejehjem; plejehjem som også er målrettet demente, hvad mange ikke er i dag.

- I dag er mere end 90 procent af vores plejehjemsbeboere demente, og det har vi slet ikke tænkt ind i de fysiske rammer. Vi skal have meget mere forskning på det område, siger Kirsten Normann Andersen, der også gerne vil have skabt boligområder, som muliggør, at ældre i højere grad kan bo sammen. Flere ‘ollekoller’ til alle de enlige ældre.

- Det er jeg så enig i, siger Ditte Darville.

- Man dør af ensomhed. Man dør, hvis man ikke bliver spejlet.

Med al den snak om alderdom, ensomhed og død er det godt at se, at Kirsten Normann Andersen har fået liv og glød i ansigtet. Af rouge, foundation, concealer … og måske også af at snakke om sine hjertesager.

Hvad synes du, Kirsten?

- Jeg synes, jeg ser mere skarp ud end da, jeg kom, siger hun.

- Du ser stærk ud. Du har stærke træk, siger Ditte Darville.

Er du en stærk kvinde, Kirsten?

Ja, det synes jeg, at jeg er. Jeg føler mig stærk.