Dækningsprocenten på københavnske parkeringspladser lyder ikke synderligt stimulerende på kreativiteten. Oplysningerne lå også hengemt i et arkiv og blev kun opdateret et par gange om året og brugt som grundlag for politiske beslutninger. Men snart vil de blive brugt flere gange i timen.   

Data om de københavnske parkeringsforhold danner grundlag for en iPhone-app, der kan fortælle brugeren, hvor i nærheden der er størst sandsynlighed for at finde en ledig parkeringsplads. Brugeren får hjælp til at finde en parkeringsplads. Kommunen får lettet trafikken, og udviklerne af app’en kan sikkert tjene en skilling.

Parkeringsapp’en er den seneste af de – indtil videre – få eksempler på de muligheder, der ligger i de offentlige data. Udfordringen er at give de rette data videre til lige præcis de borgere, myndigheder og firmaer, som kan bruge dem til at skabe merværdi.

”Jeg tror, at vi teknologimæssigt er nået et modenhedsniveau, hvor vi kan begynde at udnytte alle de data, man har samlet sammen gennem lang tid i det offentlige,” siger Cathrine Lippert, der er specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen og en af personerne bag styrelsens projekt ’Offentlig Data i Spil’. 

27 milliarder euro

Det var dem, der formidlede kontakt mellem Københavns Kommune og udviklerne af parkeringsapp’en. ’Offentlig Data I Spil’ er netop sat i søen for at bygge bro mellem myndigheder, der har data, og dem, der kan genbruge det.

Og der skulle være nok at tage fat på. EU estimerer, at erhvervlivet årligt kan tjene 27 milliarder euro ved frigivelse offentlige data. For to uger siden udgav IT- og Telestyrelsen rapporten ’Kvantificering af værdien af åbne offentlige data’, som peger på muligheder på over 20 milliarder kroner.

”Man skal se på det her, lidt ligesom man så på internettet i starten af 90’erne. Dengang vidste man ikke, hvad det kunne føre til, og derfor var det svært at prissætte. Sådan tror jeg også, det er med de offentlige data. De afledte effekter, som vi ikke kender endnu, kan rumme meget store muligheder,” siger Cathrine Lippert. 

Mulighederne ligger ikke bare i, at det offentlige giver data til det private erhvervsliv. Der er i høj grad også perspektiver i, at data flyder mere myndighederne imellem. Ikke mindst i kommunerne, hvis man mener det alvorligt med digitaliseringen. Derfor har KL’s firma KOMBIT startet projektet Dataadgang. 

Nødvendig udvikling

De arbejder hen imod at standardisere informationer, så man kan slippe uden om problemer med, at fagsystemer ikke kan tale sammen, og kommuner har skullet betale penge for egne informationer til leverandørerne. Resultatet er, at sagsbehandlere i høj grad har ’håndbåret’ informationer imellem systemer og myndigheder, som KOMBIT selv udtrykker det. 

I IT- og Telestyrelsens rapport bliver den manglende udveksling af data imellem kommunale, regionale og statslige sundhedsmyndigheder udpeget som den største synder i tab af effektivitet og produktion. Men det er langtfra det eneste område:

”Grunden til, at der er så meget fokus på dataadgang nu, er, at det er en forudsætning for digitaliseringen af den offentlige sektor. Hvis man vil lave selvbetjening, straksafgørelser og effektivisere arbejdsgangene, så er det nødvendigt at få data til at flyde lettere mellem systemer. Det har altid været et ønske, men nu er det en nødvendighed,” siger Mahdad Fahimi, der er projektchef hos KOMBIT. 

Rudi Kragh er idémanden bag et andet projekt, der bruger offentlig data til at beregne mulige energibesparelser hos borgere. Han mener også at det er den politiske dagsorden med fokus på blandt andet det økonomiske pres, der har gjort udslaget.

”Da jeg fik min idé i 2005, troede folk ikke på det. Man efter klimadagsordenen og krisen satte ind, var det pludseligt interessant med en løsning, der både kunne spare CO2, penge og arbejdspladser til de lokale håndværkere. Men de tekniske forudsætninger var der også for fem år siden,” fortæller Rudi Kragh. 

Tendensen med at åbne data­adgangen startede ikke i Danmark. Obama satte fokus på det som noget af det første som præsident. Regeringen udskrev konkurrencen Apps For Democracy, hvor man  lagde en masse ny data ud og bad folk om at udvikle programmer på basis af dem. 

Lavthængende frugter

Hovedideen var at gøre de statslige myndigheder transparente og imødekomme den skepsis mod det offentlige, man kan finde i USA. I England tog man den samme idé op under navnet ’Show Us A Better Way’. Her skulle de nye data bruges til at forbedre velfærden, nu hvor der skulle skæres. 

Da ’Offentlig Data i Spil’ udskrev konkurrencen, var det under en parole om vækst og produktivitet:

”Fokus i Danmark lige nu er at øge  vækst og produktiviteten. Derfor har vi lagt det fokus på projektet. At det også skaber transparens og bedre velfærd er sidegevinster,” fortæller Cathrine Lippert fra IT- og Telestyrelsen. 

Både hun og Mahdad Fahimi understreger dog, at man i Danmark skal tage meget hensyn til personoplysninger og datatilsyn. I rapporten ’Kvantificering af værdien af åbne offentlige data’ bliver der nævnt eksempler på, hvordan banksektoren og lægemiddelindustrien ønsker at  bruge personlige oplysninger  kunne bruge informationer om borgernes økonomi og helbred.

”Det offentlige skal ikke til at dele ud af personlige oplysninger. Derimod skal vi bringe alle de ikke-personfølsomme data i spil, så vi kan  plukke de lavthængende frugter og gøre myndighederne opmærksomme på mulighederne,” fortæller Cathrine Lippert.