Fik danskerne ansvaret for finansloven, ville især området ’børnepenge, boligsikring og lignende’ blive kraftigt skåret.

Det viser undersøgelsen ’Danskernes Finanslov’, hvor Epinion for kommunikationsbureauet Hansen Agenda har spurgt 1002 repræsentativt udvalgte danskere om, hvordan de ville prioritere statens budget.

Ifølge årets meningsmåling er vi nemlig klar til at fjerne 17 milliarder kroner ud af de 109, der bliver brugt på området.

- Helt lavpraktisk tror jeg, at mange danskere har meget svært ved at sluge, at der sidder en masse velhavende mennesker i Nordsjælland og hæver børnepenge, siger adm. direktør Lotte Hansen fra Hansen Agenda.

Især Dansk Folkepartis vælgere trækker beløbet op, da de ifølge undersøgelsen er klar til at fjerne hele 30 milliarder kroner fra området. Tal der peger på, at de på trods af at være et parti, der vil øge velfærden, har et noget anderledes velfærdsbegreb end venstrefløjens.

- DF’s solidaritet ser primært ud til at ligge hos de ældre og hos folk, der bliver syge, mens der er mere mistænkeliggørelse og mistro, når det kommer til modtagere af offentlige ydelser. Der er noget ’Dovne Robert’ over dette signal, siger Lotte Hansen.

Sådan prioriterer danskerne i forhold
til finansloven (milliarder kroner)

DF’s kontanthjælpsloft

Finansordfører René Christensen (DF) synes umiddelbart, tallene virker voldsomme, når han sætter dem ind i den kontekst, politikken bliver tilrettelagt på i Folketinget, men han medgiver, at det er en prioritet hos deres vælgere.

- Det er et område, som vi blandt andet har kigget på ved at gøre børnechecken indtægtsafhængig. Vi har altså allerede været inde at skær, så det i højere grad er dem, der virkelig har brug for børnechecken, der får den. Det har man måske bare ikke opdaget, hvis man ikke selv er en af de velhavende, siger han.

Samtidig bekræfter undersøgelsen ham i, at deres vælgere i højere grad går op i den nære velfærd i form af sundhed, forsvar og politi fremfor at bruge penge på overførselsindkomster og forskning.

- Det ser ud til, at vores vælgere også er helt enige med os i, at vi gerne vil genindføre et loft over kontanthjælpen. Og det er en klar mærkesag for os i Dansk Folkeparti, siger René Christensen.

Mere nær velfærd

I det hele taget er der en klar tendens, at danskerne gerne vil opprioritere den nære velfærd. Ifølge undersøgelsen ville områder som offentlige faciliteter, sundhed, forsvar og politi få en milliardindsprøjtning på ’Danskernes Finanslov’. ’

Og det passer ifølge finansordfører Jesper Petersen (S) også udmærket ind i regeringens agenda.

- Undersøgelsen viser klart, at danskerne uanset politisk over­bevisning vil bruge flere penge på sundhed, uddannelse og andet offentligt forbrug. Det er lige præcis disse udgifter, Lars Løkke og Venstre ikke vil øge med deres nulvækst, siger han.

Omvendt passer danskernes idé om nedskæringer i børnecheck og boligsikring ikke rigtigt ind i den fortælling.

- Lad mig slå fast, at det ikke er regeringens plan at efterkomme det ønske. Det vil ramme nogle af de familier, der har mindst at gøre med og som trods arbejdsløshed og sociale problemer skal have råd til et ordentligt sted at bo for dem og deres børn, siger Jesper Petersen.

Senkrisetid

Lotte Hansen mener, undersøgelsen peger klart på, at vi befinder os i en sen krisetid, hvor der har været fokus på at spare de seneste år.

- Hvis der havde været en generel modvilje mod mange af de reformer, der er blevet gennemført, så ville det have været afspejlet i en undersøgelse som denne, siger hun og bider mærke i, at de svageste fortsat ser ud til at måtte holde for, hvis det står til danskerne.

- Der er en mindre grad af solidaritet med de helt svage, mens der i hovedsagen er forståelse for den store midtergruppes problemer. Men samtidig skal man nærmest have papir på, at man ikke kan gøre for det. Vi skal ikke hjælpe nogen unødigt, siger Lotte Hansen.

De Radikales finansordfører Christian Friis Bach mener dog, at det også fortsat er et vigtigt behov for dansk økonomi.

- Det er enormt positivt, at folk er klar over, der løbende er behov for at se på nogle af de basale ydelser og på om de skal differentieres efter, hvem der kan selv og hvem der har behov. Det er en meget relevant diskussion, siger han.

Ingen børnecheck-nedskæring

Men selvom danskerne altså viser en klar vilje til at omprioritere velfærden, vil heller ikke De Radikales ordfører se nærmere på at skære på børnecheck eller boligsikring.

- Hvis vi for eksempel taler om at afskaffe børnechecken til de velstillede familier, så er der jo reelt tale om, at man hæver marginalskatten for dem, og den vej mener vi ikke man bør gå, siger han.

Heller ikke Dansk Folkepartis René Christensen mener, at det er en vej, der skal fortsættes nedad lige nu. I stedet vil ordføreren, som også er bestyrelsesmedlem i Guldborgsund, se nærmere på kontanthjælpen og forbruget i de statslige institutioner.

- Jeg vil især kigge på statens brug af konsulenter. Hvis vi bare kigger på ministerierne og hvordan de vokser og vokser, så er der åbenlyst et problem der, siger han.