I Danmark er vi vant til, at alt vand i vores bolig er af så god kvalitet, at det kan drikkes. Men det stigende pres på drikkevandsressourcen betyder, at flere og flere vandboringer bliver lukket, og at vi ikke altid vil have mulighed for at bruge rent drikkevand til alle formål.
Og borgerne bakker op om alternative løsninger. En ny undersøgelse viser, at danskerne er helt indstillede på at bo i en bolig, hvor de fx skal vaske tøj i vand, som ikke er af drikkevandskvalitet.

- Der er en meget stor opbakning til, at man udvikler nye boliger med sekundavand-installationer – og det kan næsten ikke gå hurtigt nok, siger lektor ved Aalborg Universitet Birgitte Hoffmann til dk-teknik. Hun har undersøgt borgernes holdning til netop brugen af sekundavand i forbindelse med projektet Nordhavn – en bydel i vandbalance.

Stolt af sekunda
Undersøgelsen er en del af det store innovationsprojekt Vand i Byer samt et PhD-projekt om borgernes rolle i klimatilpasning. Den endelige rapport af brugerundersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men dk-teknik har fået eksklusiv indsigt i hovedkonklusionerne.

To af undersøgelsens indledende stikprøver peger enstemmigt på, at borgerne gerne vil have sekundavand i husholdningerne: 100 tilfældige brugere af hjemmesiden KE, nuværende HOFOR, svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt de kunne forestille sig at bo i et byggeri, hvor der anvendes regnvand som toiletskyl, og samme resultat fik man ved en rundringning til knapt 60 beboere i Sydhavnen. Også her var alle svar positive i forhold til sekundavandets indtog i hjemmene. Undersøgelsen består desuden af en række kvalitative interviews, som giver indblik i borgernes værdier og praksisser i forbindelse med vand i deres bolig.

- Dem, der allerede har sekundavand, er meget stolte af det. Og resten ville også være stolte af at gøre noget godt for miljøet og spare på det rene grundvand, hvis de fik en sekundavandsløsning. Det ville endda være noget, man fortalte sine gæster og naboer om, siger Birgitte Hoffmann.

Stor tillid
Borgerne i undersøgelsen har ikke været bekymrede for sikkerheden i forbindelse med at have vand i huset eller lejligheden, som ikke er så rent som almindeligt drikkevand.

- De har alle sammen haft stor tillid til eksperterne, og til at systemet fungerer, siger Birgitte Hoffmann.
Hun peger på, at der altid er en risiko forbundet med at have to vandsystemer i en bolig. Det er også hovedårsagen til, at mange eksperter har været mindre trygge ved at implementere sekundavandsløsninger.

- Vi har et meget, meget velfungerende system, hvor man har fjernet stort set alle risici. Bekymringen fra eksperternes side har hele tiden været, at man ikke helt ved, hvad der kommer til at ske, hvis man begynder at pille ved et så velfungerende system, siger Birgitte Hoffmann.

Forurenet vand
Derfor kræver en succesfuld implementering af sekundavand i husholdningerne også, at håndteringen af vandet bliver mere synlig for den enkelte borger, og at borgerne bliver inddraget i processerne, når ikke-drikkevand skal være en del af husholdningerne.

- Brugerne medvirker til, at det er sikkert. Hvis brugerne ikke har en positiv indstilling og er opmærksomme på, at der er en risiko, så er risikoen for fejlkoblinger større – og så kan man i sidste ende komme til at drikke forurenet vand, siger seniorbiolog i rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI Claus Jørgensen.

Risikoen er både afhængig af, hvordan sekundavandet rent teknisk føres ind i huset, men også hvilken type vand, der er tale om: Fx giver afsaltet havvand vand af en relativt god kvalitet og dermed også en lille risiko.

Claus Jørgensen spår, at vi fremover vil se sekundavand anvendt i højere og højere grad i husholdningerne.

- Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om holdningsændringer herhjemme. I Danmark stiller vi meget høje krav til vandkvaliteten, men der er mange steder i udlandet, hvor man bruger vand i mange forskellige kvaliteter. Så det er bestemt en mulighed.